Kylling i ovn med kikærter og cremet tomat

Kylling i ovn med kikærter og tomat

Nem og lækker måde at lave kylling i ovn. Kikærter, kylling og tomat bagt sammen i ovnen er en eviggyldig klassiker, som er nem at lave. Og har du en trykkoger kan du tilmed undgå at udbløde kikærterne først.

Elsker du ikke bare sådan noget mad, du samler i ét fad og så i ovnen – og efter en lille times tid er det hele bagt sammen til masser af velsmag? Sådan er det med denne ret – inspireret af det marokkanske køkken – hvor kikærter bliver blandet sammen med flåede tomater og godt med grøntsager og så med kyllingestykker ovenpå. Det er kylling i ovn på den lækreste og lette måde.

Det er herlig og nem hverdagsmad – især hvis du har en stor gryde, der også kan gå i ovnen, og du husker at sætte kikærterne i blød fra morgenstunden.

Kikærter – kog dem i trykkoger og spar tid

Jeg elsker virkelig kikærter. De her proteinrige kugler, der er uundværlige i det mellemøstelige køkken, og som spiller en hovedrolle i falafler og humus.

Udfordrigen med kikærter er, at du skal huske at lægge dem i bløde om morgenen, når du skal spise dem om aftenen – ellers kan du ikke koge dem. Du kan selvfølgelig bruge kikærter fra dåse, men de smager ganske enkelt ikke ret godt, synes jeg.

Men har du en trykkoger, kan du faktisk undlade at udblødes kikærterne. Du skal bare koge dem under tryk i ca. 40 minutter, og så er de klar til brug. Se, det er nemt.

Trykkogeren gør det i øvrigt også meget hurtigere at lave alle mulige simreretter – maden bliver ganske enkelt langt hurtigere færdig under tryk.

Sådan laver du kylling i ovn med kikærter og cremet tomat

Til fire personer

En hel kylling
200 gram tørrede kikærter – eller to dåser kikærter
1 dåse flåede tomater
1 spsk fennikelfrø
1 spsk spidskommen
1 spsk korianderfrø
2 store gulerødder
2 løg
4 fed hvidløg
2 stængler bladselleri
1/2 dl piskefløde eller sødmælk
Evt frisk bredbladet persille

1. Sæt kikærterne i blød i vand om morgenen. Kasser udblødningsvandet, når kikærterne har trukket hele dagen, og kog herefter kikærterne 30 minutter – eller kog dem 40 minutter i trykkoger uden udblødning.

2. Skær kyllingen ud i passende stykker. Del lårene i over- og underlår. Skær brysterne i to stykker. Gnid skindet med lidt olie og salt.

3. Hak hvidløg fint. Skær løg og bladselleri i grove stykker. Skræl gulerødderne og skær også dem  i grove stykker.

4. Knus fennikelfrø, korianderfrø og spidskommen i en morter eller kaffemølle.

5. Varm et par skefulde olie op i bunden af en stor gryde, der også kan gå i ovnen. Svits krydderierne let heri. Tilsæt hvidløg, løg og bladselleri. Sauter et par minutter og tilsæt herefter gulerødder og flåede tomater. Kog det hele sammen i ca. fem minutter og tilsæt fløde eller sødmælk. 

6. Tilsæt kikærterne og rør godt rundt. Læg herefter kyllingestykkerne øverst i gryden med skindsiden opad. Kom gryden i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

7. Server retten med friskhakket persille og måske lidt groft brød og en god salat.

Velbekomme!

22 kommentarer

  1. Get warning information here. Learn about the side effects, dosages, and interactions.
    ivermectin 3
    Prescription Drug Information, Interactions & Side. Best and news about drug.

  2. Learn about the side effects, dosages, and interactions. drug information and news for professionals and consumers.
    ivermectin cost canada
    drug information and news for professionals and consumers. Comprehensive side effect and adverse reaction information.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *