Knækbrød af havregrød – mega nemt havregrødsknækbrød

Knækbrød af havregrød - mega nemt - Mikkels Madblog

Har du en rest havregrød fra morgenmaden? Så lav knækbrød af det. Det er vildt nemt.

Jeg har tit havregrød tilbage, når jeg har spist morgenmad med ungerne. Jeg er alt for nærig til at smide grøden ud, så jeg elsker at lave nye retter med den. Ofte laver jeg klatkager af grøden, men for nylig viste jeg også her på bloggen, hvordan du kan lave vafler med havregrødsresterne

Og nu har jeg også prøvet noget super nemt: nemlig at lave knækbrød af havregrød. Det er virkeligt nemt. Det rører en rest havregrød op med forskellige kerner, smører det ud på et stykke bagepapir og bager det i ovnen. Hopla, så ultranemt, og så er der havregrødsknækbrød til madpakken, en formiddagssnack eller til ostebordet.

Andre opskrifter med rester af havregrød

Prøv også: Brombærtærte med fyld af mandler og havregrød

Prøv også: Lav vafler af havregrød

Sådan laver du knækbrød af havregrød

Mængden af havregrødsknækbrød, afhænger af, hvor meget grød, du har

En rest kold havregrød
Sesamfrø, hørfrø eller andre frø
Solsikkerkerner og måske lidt græskarkerner
Lidt havsalt i flager

1. Rør havegrøden op med frø, fx sesamfrø eller hørfrø eller begge dele.

2. Smør grøden ud på et stykke bagepapir i et så tyndt lag som muligt. 

3. Drys med solsikkerkerner eller græskarkerner eller begge dele. Drys med en anelse havsalt i flager – endelig ikke for meget, bare lidt.

4. Bag knækbrødene 1-1,5 time ved 140 grader. Tjek ind i mellem om knækbrødet er ved at være sprødt. Er det stadig lidt blødt, så giv det lidt mere. Blødt knækbrød, gider vi ikke, og så forbliver det heller ikke blødt.

5. Lad knækbrødet køle af på en bagerist og knæk det i passende stykker, når det er koldt.

6. Spis knækbrødene, som de er, eller med godt smør og måske en god ost. Gem resten i en kagedåse.

Velbekomme!

Knækbrød af havregrød

13 kommentarer

  1. Delayed treatment often results in low perceptual motor, visual spatial, and language scores in children with congenital hypothyroidism where to buy cialis online safely It s easy to see why this compound is recreationally used so often as an appetite stimulant, as the ghrelin mimetic properties are incredibly potent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *