Hjemmelavet kefir – grundlaget for alle mulige fantastiske ting

Written by on in Betragtninger, Mad og vin, Nørdede ting, Opskrifter

Jeg er begyndt at lave min egen hjemmelavede kefir, som er syrnet mælk med bittesmå bobler i. Det er mega nemt at lave, er vildt sundt og kan bruges som fundament og kultur til stort set alle andre surmælksprodukter – fx til hjemmelavede oste, yoghurt, creme fraiche og smør.

Ja, ja, jeg ved de godt. Hjemmelavet kefir lyder som sådan noget rigtigt klid-hippie-agtigt noget for speltmødre, 70’er-flippere og vanvittige sundhedsfascister.

Men nå du først har prøvet det af, så vil du opdage, hvor let det er at have med at gøre – og hvor utroligt sjovt, det er at lave sine egne surmælksprodukter.

Kefir er et ældgammelt surmælksprodukt

Kefir er et ældgammelt surmælsprodukt, som man mener, stammer fra Kaukasus eller Mongoliet.

Her red de historiske rytterfolk rundt med drikkeflasker af skind, og heri havde de mælk – mælk som var fermenteret, syrnet og lidt boblende. Det drak de hver eneste dag, og man siger – men man ved ikke om det er rigtigt – at det er derfor, at disse folkeslag levede så længe, som de gjorde.

Helt enkelt laver man kefir ved, at man tager nogle såkaldte kefirgryn, der ligner små blomkål. Disse gryn lader man så trække i frisk mælk et døgns tid ved stuetemperatur. Det syrner og tykner mælken, som nu er klar til at blive drukket eller brugt i bagværk eller lignende.

Inden man bruger kefiren skal man dog lige si kefirgrynene fra, som nu kan kommes i en ny omgang friske mælk til endnu mere kefir. Og sådan kan man sådan set blive ved i det uendelige.

Den færdige kefir har konsistens som en blanding af kærnemælk og drikkeyoghurt og bobler en lille smule.

Bred vifte af sunde bakteriekulturer

Kefir består af en lang række forskellige mælkesyrebakterier og svampekulturer. Alle rigtige kefirer lavet med kefirgryn menes at stamme fra de samme bakteriekulturer, som er mange tusinde år gamle. Og det fede med kefir er, at man genbruger og fodrer den lidt ligesom en surdej. 

Fordi kefir indeholder en meget bred vifte af bakterier er den både meget anvendelig som starterkultur til andre surmælksprodukter og samtidig vanvittig sund. I disse dage er tarmflora jo meget moderne at tale om, og her har kefir den fordel, at de mange forskellige kulturer er meget gavnlige for os.

Samtidig siges det, at folk med laktoseintolerens kan drikke kefir, fordi kefir-bakterierne spiser alt mælkesukkeret.

Man kalder nogle gange kefir for mælkens champagne, fordi den bobler en lille smule – og faktisk er der også en anelse alkohol i kefir.

Virkelig god starterkuktur

Fordi hjemmelavet kefir indeholder så mange forskellige kulturer, er den vanvittig god som starterkultur. Skal du lave dine egne oste, indeholder kefir fx mange af de kulturer, du har brug for – fx til at lave hvidskimmeloste – ligesom du kan lave mange andre slags oste, creme fraiche, smør og meget andet ved hjælp af kefiren.

Derfor er det sindssygt lækkert at have sin egen kefir stående derhjemme – så har du altid et forfriskende surmælksprodukt at drikke og kan samtidig let imponere dine gæster med hjemmelavet smør, ost, creme fraiche og meget andet.

Canadisk oste-hipster åbnede mine øjne for hjemmelavet kefir

Jeg fik øjnene op for kefirens fantastiske verden, da jeg sidste efterår var til en masterclass med den canadiske oste-hipster-guru David Asher. Han er sådan en oste-fundamentalist, der sværger til at lave sine egne oste med rå mælk og kefir, og som er et af de mest inspirerende mennesker, jeg har oplevet.

Han har skrevet den fantastiske og meget let anvendelige bog “The Art of Natural Cheesemaking” – og heri handler et af kapitlerne om netop kefir, og om hvordan man kan bruge kefiren til at lave ost med, endda uden at man har rå mælk til rådighed.

Kefiren indeholder nemlig mange af de bakteriekulturer, som ellers bliver dræbt ved pasteurisering af mælk – og derfor at professionelle mejerier tilsætter alle mulige bakteriekulturer til deres mælk, når de skal igang med at lave ost. Men det er ikke nødvendigt, hvis du har ægte kefir.

Hvordan arbejder jeg med min kefir

Alt det ovenstående er jo meget fint, og lyder vældigt frelst. Men det er ikke derfor, at jeg synes det med hjemmelavet kefir er sjovt. Jeg synes især det er sjovt, fordi det er så overraskende let at have med at gøre.

Da jeg besluttede mig til at prøve kefir af, bestilte jeg blot en smule kefirgryn hos Hjemmeriets webbutik. Næste dag kom der en lille flaske med lidt vand og de her kefirgryn. Det hele hældte jeg i mælk, ventede 24 timer, og så var jeg i gang.

Nu laver jeg en ny omgang kefir hver morgen – og jeg gentager: Det er mega nemt. Jeg hælder mælk – let- eller sødmælk – over kefirgrynene i et stort syltetøjsglas. Jeg skruer låget, lader glasset stå ved stuetemperatur i ca. 24 timer – og så er det morgen igen.

Kefiren har det med at blive lidt klumpet og tykkest i toppen, så inden jeg skal bruge den, ryster jeg glasset godt. Det gør kefiren ensartet og tyndere i konsistensen og frigør en masse små herlige bobler. Nu skruer jeg låget af og sier det hele igennem en plastic-si og hjælper det på vej med en plastic-ske (du må ikke bruge metal, da det kan ødelægge kefirgrynene). Tilbage i sien ligger de blomkålsagtige kefirgryn, som jeg kommer tilbage i glasset og hælder ny mælk på.

Nu har jeg herlig kefir, som jeg kan drikke med det samme eller komme i køleskabet og nyde senere. Eller jeg kan bruge kefiren i bagværk, som starterkultur til fx ost, yoghurt, creme fraiche, smør og meget andet.

Lav lækre ting med med hjemmelavet kefir

Hjemmelavet chevre, lavet med kefir

Friskosten chevre er et af de produkter, du let kan fremstille med hjælp fra din egen kefir. Men også smør, creme fraiche og yoghurt kan du selv lave.

23 kommentarer

  1. Hej Mikkel
    Jeg har et problem (nyt) med min kefirkultur. Jeg har lavet kefir i mere end et år, men nu haar den fået en bismag af ost.
    Jeg har hele tiden brugt 1 l sødmælk af gangen og det har taget ca 48 timer af blive til frisk kefir.
    Når jeg sier klumperne fra plejer jeg at skylle dem under den kolde vandhane, men er begyndt at undlade at skylle. De bliver sat i køleskabet i glas med vand.
    På det sidst tager det både endnu længere tid at blive færdig og at det smager af ost.
    Kan du fortælle mig hvad jeg gør forkert eller hvad jeg ikke må gøre.
    Jeg havde set på you tube en dame der lod være med at skylle klumperne efter brug.
    Med venlig hilsen
    Jeanette Petersen

    Svar

    • Hej Jeanette

      Om det er en god ide at skylle eller ej er svært at sige. Jeg har skyllet dem selv, så vit jeg husker. Nu er det ved at være længe side sidst, jeg har lavet kefir. Mine kefirgryb blev nemlig også ret sure og uhumske til sidst – især fordi jeg ikke fik lavet i et stykke tid. Så de røg ud og jeg har ikke fået købt nye.

      Svar

  2. Hej Mikkel
    Meget inspirerende at læse om din brug af kefir – det vil jeg dykke mere ned i. Jeg er nybegynder og har kun arbejdet med vandkefir. Jeg går ud fra, det er samme gryn, man anvender, om det er vand eller mælk, man kommer på? Lige nu hober grynene sig op i mit køleskab, og der er grænser for, hvor mange i min omgangskreds, der vil have gryn. Ved du, om det er godt for kompost, at der kommer kefirgryn i? Har du andre forslag til, hvad jeg kan bruge dem til? Vi gør det ikke så meget i mælkeprodukter, men vi drikker to liter vandkefir om dagen – det passer fint til vores forbrug, men grynene formerer sig i stor stil. Med venlig hilsen, Lisbet

    Svar

  9. В това ръководство по-долу съм дал приоритет на уебсайтове, които предоставят покер като основна игра. Това са най-добрите уебсайтове за игра на покер през 2022 г. Ето още една книга за спортни залагания, за да изострите своите хазартни умения. С Sharper ще арестувате загубеното си бягане при спортни залагания, благодарение на лесните системи в тази книга. Sharper ще ви научи, че спортните залагания изискват упорита работа, фокус и много залагания, за да станете професионалист. Накратко, книгата не е за схема за бързо забогатяване. https://lukasmibt875431.imblogs.net/63441268/winbet-бонус-регистрация Рулетката е една от може би най-емблематичните казино игри на маса. Българските играчи винаги нямат търпение да се потопят в българските хазартни платформи, за да я играят. Напредналата технология прави играта още по-жизнена и е изключително популярна като игра на живо. Общо взето, това е игра на чист късмет, но играчите могат да подобрят шанса си, научавайки някоя от многобройните стратегии. Тук трябва да напомним, че играта с истински средства крие рискове и по никакъв начин не се гарантира печалба или успех, точно обратното, говори се шанс. Играйте отговорно и се забавлявайте, това е най-важният съвет на повечето експерти и анализатори.

    Svar

  18. Actual trends of drug. Long-Term Effects.
    [url=https://stromectolst.com/#]ivermectin 4000 mcg[/url]
    Some trends of drugs. Medicament prescribing information.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *