Alligatorer, skildpadder og en klukkende ro

Onsdag den 15. juli, kl 20.00

Så er vi tilbage i New York efter en uge i Louisianas varme. Men før jeg begynder at berette om vores andet besøg i The Big Apple, skylder jeg en beretning og nogle billeder fra vores tur ud i sumpen i lørdags. Det kommer så her.

Lake Martin er en sø i Lousiana, der er et par kilometer på hver led og en del det gigantiske sumpområde, der udgør det sydlige af staten. Søen er Nordamerikas største yngleområdet for vadefugle og rummer et stort og varieret dyreliv fra hejrer og traner over sumpskildpadder (som den jeg har derhjemme) til store ulækre edderkopper og alligatorer i massevis.

Vores guide på turen var Monsieuer Leblanc, en gammel 72-årig herre, der har levet hele sit liv på sumpen med historier og oplevelser fra et helt liv smurt godt ind i rynkerne i hans ansigt, i det hvide skæg og i hans helt særlige cajun-accent, hvor small konsekvent bliver erstattet med little. En mand, der både er turguide, krebsefikser og alligatorjæger. Og en mand, der stolt viser gamle artikler frem fra National Geographic og andre blade, hvor han selv optræder som hovedperson i spændende reportager fra livet på sumpen. Ja, og så brygger han selv den særlige Moonshine – en art lækker og fløjsblød whisky, som han deler ud på et særligt tidspunkt på sin tur. Tak for det Leblanc.

Leblanc var hele turen værd i sig selv. Men det var turen på Lake Martin også. Ganske ubeskriveligt at sejle rundt blandt de enorme cypress-træer, der groer direkte i vandet, mens man ser kæmpe guldsmede flyve rundt overalt og hvert andet øjeblik ser nye spændende dyr i form af fugle, skildpadder og enkelte alligatorer.

Desværre så vi ikke mere end et par små alligatorunger. Sæsonene er nemlig lige nu den, at hunnerne bevogter deres reder og kun sjældent kommer ud på søen. Og hannerne ligger på lur for at æde de mange unger – det er nemlig en del af naturens orden, fortalte Leblanc. At alligatorer æder alt, inklusiv deres egne unge. Men de angriber heldigvis aldrig mennesker, selvom de kan være op til 3-4 meter lange og se drabelige ud. Det er meget værre med krokodiller, som der bl.a. lever i Florida. Hvis der var krokodiller i Lake Martin ville Leblanc ikke tage turister ud i en lille båd – også selvom han konstant joker med, at alligatoernes yndlingsføde er turister.

Det var også fascinerende at se skildpadder i naturen. Og altså ikke skildpadder sådan generelt, men rødørede terapiner, som er samme race som min skildpadde Luna derhjemme i akvariet. Men de her, de er store – meget store. Og det sætter lidt dårlig samvittighed i gang om mit eget dyr i fangeskab, som dog nok aldrig ville kunne klare sig, hvis man satte hende ud i sumpen. Så hellere beholde det lille pus på Frederiksberg.

Desværre var turen alt for kort. To timer. Men meget mere kunne vi bruge. Og hvor ville vi gerne tage endnu flere ture og se flere sumpe. For hvor var der vidunderligt – roligt, fascinerende og lidt farligt.