Anmeldelse: De 2 Have i Skagen – sublime vine, god nordjysk mad og overdådig havudsigt

Danmarks nordligste restaurant og havudsigt til både Vesterhavet og Kattegat. Sådan kan de fysiske rammer kort beskrives hos Restaurant De 2 Have i Skagen, der ligger lige ved parkeringspladsen ved Grenen. Her ved sådan en turistmagnet kunne man frygte et rædderligt strandcafeteria, hvor kun udsigten er i luksusklassen, men heldigvis byder stedet på en gourmetrestaurant med virkelig god mad, baseret på nordjyske råvarer og vine i absolut topklasse – og endda til rigtigt gode priser.

Køkkenet på De 2 Have er nordisk og kalder sig selv for ‘Cool Climate Kitchen’ og refererer til vores kølige klima, der sikrer langsomt vækst og dermed intense og raffinerede smagsnuancer i råvarerne – der for øvrigt for de fleste vedkommende stammer fra lokale producenter i Nordjylland. Men selvom restauranten serverer nordisk mad, er der ikke tale om små forfinede retter, overdækket med blomster og uden god gammeldags velsmag. Hos De 2 Have er smag på retterne og portionerne er så store, at selv de mest velvoksne nordjyder ikke føler sig snydt – ja, faktisk synes jeg portionerne er for store, hvilket jeg vender tilbage til.

Jeg gik ombord i Lux2Have-menuen, som er deres all inclusive-menu med seks retter mad, champagne, vinmenu, kaffe og petit fours. Til 1195 kroner for sådan en omgang er vi i den absolut håndgribelige ende af gourmetskalaen rent prismæssigt – og det skulle vise sig virkelig at være value for money.

Lidt for tunge snacks og en fin lille appetizer

Inden vi gik ombord i de seks ‘rigtige’ retter (og fem for min kones vedkommende) kom der et fint skærebræt på bordet med lidt forskellige snacks på. Brættet bød på croquttes med confiteret gris, friskopgravede radisser fra restaurantens egen kolonihave, lidt rejechips, en lutig creme (kan ikke huske, hvad den var lavet på) og sønderjydske solæg.

Hver af de små snacks var sådan set vældigt fine, men de var lidt for tunge, fede og intense til at indlede et måltid, der skulle byde på så mange retter. Jeg følte mig allerede lidt småmæt efter denne her omgang. Her havde jeg nok foretrukket noget lidt lettetere at starte ud med.

Til gengæld fik jeg mig en dejlig kraftig champagne til, lavet på ren chardonnay (Grand Reserve, Vilmart).

Efter de små snacks fulgte en appetizer i form af en rimmet kammusling, dækket af rygeost og og lidt nødder. Modsat de tunge snacks var denne appetizer let og ganske appetitvækkende. Den rimmede kammusling havde en god syre-sødme og fik fint modspil at rygeosten og knaset fra nødderne.

Forrygende muslingesuppe – og et elegant møde mellem mad og vin

Første ‘rigtige’ ret lagde hårdt ud og skulle vise sig at være aftenens højdepunkt. Ind kom en cremet og skummende muslingesuppe, der var dejlig fuld af muslingesmag og fed af en god fløde. Midt i suppen hyggede der sig et par flotte linemuslinger sammen med lidt fintskårede stykker selleri og gulerødder.

Suppen i sig selv var virkelig dejlig, men det var i mødet med vinen, at magien opstod. Inden suppen kom ind, fik jeg hældt en skøn hvidvin i glasset (2010 Pinot Auxerrios “Vieilles Vignes” – Paul Blanck, Alsace). Den smagte jeg på, og fik her oplevelsen af en ganske kraftig og tør vin uden syre overhovedet. Den smagte godt, men føltes på en sjov måde nærmest ‘flad’ i munden. Men da suppen kom på bordet og jeg fik fedmen fra fløden i munden åbnede vinen sig på magisk vis til pludselig at blive rund og helt anderledes fyldig i smagen. Og det var et af de der magsiske øjeblikke, jeg higer efter, når jeg går ud og spiser, selvom jeg må indrømme, at jeg ikke helt har vokabulariet til at beskrive vinoplevelsen med de internationalt anderkendte termer … 😉

Salat af rå jomfruhummer og pocheret æg

Næste ret var aftenens smukkeste at se på. En salat af jomfruhummertatar, toppet med rigelig karse, et meget let pocheret æg og et par skiver ristet rugbrød. Det var en rigtig fin servering, der dog ikke løftede sig over helt ok-stadiet.

Slethvar i selskab med løg i alle afskygninger

Aftenens sidste fiske-servering var små stykker let paneret slethvar sammen med løg i alle mulige afskygninger: blandt andet syltede, purerede, karamelliseret. Det var også en rigtig fin ret, der dog heller aldrig løftede sig for alvor. Der var sådan set ikke rigtigt noget at udsætte på den (udover at fisken måske havde fået lige en my for meget og var en smule tør i det), men som samtidig manglede lige det der sidste, der gør, at man husker en ret lang tid bagefter.

Til gengæld var også vinen til denne ret i særklasse. I glasset fik jeg en fed, kraftig og næsten overdrevet chardonnay fra Bourgogne (2008 Vire-Clesse “Vieilles Vignes” ~ Rene Michel, Macon), som alligevel havde elegance og karakter nok til at den ikke fuldstændig løb fra den stegte slethvar og de sød-syrlige toner fra løgene. Mit første indtryk af vinen var – udover at den var virkelig god – var en eftersmag af let lakrids, som jeg faktisk fandt ganske behagelig, og som blev hængende i munden i lang tid. Line (min søde kone) kunne dog ikke smage lakridsen, så måske var det bare mine smagsløg, der syntes det. Men hvor om alting er: God var den i hvert fald, den kære hvide Bourgogne.

Syltede svinekæber i hyggeligt selskab med sur kål, peberrod og en let pinot noir

Den første af aftenens kødretter var syltede svinekæber, der fik selskab af sur kål (ikke surkål), en let peberrodscreme og lidt bitter salat. Igen var der tale om en ret af høj kvalitet i sin enkelthed, hvor især den sure kål, den lette smag af peberrod fungerede fint sammen med de møre svinekæber. Desværre var kæberne dækket af en cruncy topping, der for mig blev for fed i det – især fordi vi var langt inde i måltidet og havde fået en del store portioner, så mætheden var allerede godt på vej, og det hjalp fedmen her ikke på.

Igen var det vinen, der løftede oplevelsen det sidste stykke i form af en relativ let pinot noir fra New Zealand (2011 Pinot Noir ”Williams Hill” ~ Georges Road), der dog havde nok kraft og syre til matche surheden fra kålene.

Alt for stor hovedret med oksemørbrad og rødbeder i mange former

Den anden og sidste kødret var et studie i røde nuancer. Et par fint stegte stykker oksemørbrad blev serveret med rødbeder i alle mulige afskygninger i form af rå skiver, puré, bagt og som glace. Retten mindede der ikke så lidt om en lammeservering, jeg fik i foråret hos Grønbech og Churchill i København.

Det var en hæderlig ret med masser af smag, men som – ligesom flere gange denne aften – ikke løftede sig til andet end det almindeligt gode. Jeg savnede lidt modspil til de sødlige smage fra rødbeden og kunne godt have tænkt mig noget mere syre eller måske lidt peberrod. Samtidig var portionen overdrevet stor, og det føltes altså ret grotesk at få en kæmpe hovedret, der kunne mætte næsten alene, når man nu var nået til ret nr. 5 ud 6 i en menu.

Vinen til var en kraftig spanier, som jeg husker som en god vin, men som ikke rigtigt har efterladt de store erindringer hos mig (2007 Garnaxta “Hisenda Miret” ~ Pares Balta, Penedes).

Oste og en dejlig chokolade-kirsebærdessert, der igen var alt for stor

Efter den voldsomme hovedret fulgte de to desserter. Vi havde valgt hver vores, så vi både kunne prøve kræfter med osten og den regulære dessert.

Ostene var gode danske oste, primært fra Nordjylland. Jeg var ved at være så mæt på det fremtrædende tidspunkt på aftenen, at jeg ikke gav ostene voldsomt meget opmærksomhed. Jeg smagte på dem, fandt dem behagelige, men må indrømme, at jeg ikke husker detaljer om dem (måske også pga. vinindtaget). Igen var der tale om en ret voldsom mængde mad, og jeg var glad for, at vi var to om at dele denne osteanretning, da den var alt for meget for én person.

Den søde dessert levede fint på til niveauet fra resten af aftenen. En kage med lag af hhv. hvid og mørk chokolade fik følgeskab af en fabelagtig kirsebærsorbet samt en luftig hvid chokoladeskum. Det var faktisk en rigtig god dessert, hvor kirsebærrene hævede indtrykket. Men atter engang var der tale om portion, der for mig var alt, alt for stor.

Desserten fik følgeskab af en dejlig Sur Lie kirsebærvin fra Frederiksdal Gods på Lolland. Denne dejlige danske vin passede – naturligvis vil man sige – perfekt til denne dessert med kirsebær i hovedrollen. Det skønne ved vinene fra Frederiksdal er de får tøjlet den massive sødme fra kirsebærrene med en god syre og masser af kraft på drengen – og det gør, at den jo er til at holde ud at drikke.

Som afslutning på det hele fik vi lidt petit fours til kaffen. Det var disse små hapsere, hvor jeg mest husker den hvide chokolade med basilikum. Denne smagte ret specielt – og rigtigt godt – men passede bare ikke rigtigt ind sammen med kaffen.

Og så den obligatoriske konklusion på anmeldelsen af de 2 Have

Der er ingen tvivl om, at de har fat i den lange ende oppe på Danmarks nordligste spisested. De gode priser og de vellavede retter kan tiltrække både et lokalt nordjysk publikum og gastrointeresserede fra hele landet.

Dog synes jeg, at de på madfronten satser en lille smule for sikkert med de alt for store portioner i håbet om at please dem, der er bange for ikke at blive mætte. Selve maden er virkelig god, og der er fin variation i retterne, som jeg dog lige synes savner det sidste twists eller detaljer, der får dem til at løfte sig fra almindligt højt niveau og op i superligaen.

Til gengæld sætter De 2 Have med ejer Henrik Tachau som den vinøse rormand virkelig kursen mod topniveauet, hvad angår dråberne i glasset. Jeg har sjældent drukket så gode vine på restauranter – og da slet ikke i den prisklasse – og er imponeret over, at man for ‘kun’ 1200 kroner får snacks, seks retter mad, udsøgte vine , kaffe og petit fours kaffe . Det altså godt gået

Og når betjeningen så samtidig er kompetent, venlig og ganske usnobbet skal der lyde en stor anbefaling af De 2 Have, som jeg gerne tager en gastronomisk sejltur på igen – og så kan jeg håbe på, at kursen bliver sat en smule mere mod det usikre og lidt mindre mættende farvande.

Se hjemmesiden for De 2 Have

Mikkel Bækgaards Madblog var inviteret til Skagen af Skagen Turistbureau og Visit Nordjylland i anledning af de nordjyske smagedage. Vi betalte dog selv besøget hos De 2 Have.

Under besøget i Skagen besøgte vi også Skagen Food og Design Marked og Restaurant Drachmann på Color Hotel