Mikkel

Æbleis med æble-nougat-skum og nøddebund

Æbleis med æblenougatskum, marengs, æblestøv og nøddebund

Går æbler og nougat godt sammen? Ja, det gør det – prøv selv i denne festlige dessert, hvor en cremet æbleis bliver serveret på en nøddebund, toppet med blød nougat, mens en lækker æble-nougat-skum føles som den mest cremede mousse, du kan forestille dig. Og det hele får friskhed og sprødhed fra syltede æbler og lidt marengs – nå ja, og så lidt ekstra fræk friskhed fra en støv af tørrede æbleskræller.

Jeg elsker æbler – også i madlavning, og i særdeleshed i desserter, hvor de giver sødme, syre og friskhed. Jeg elsker også nougat – særligt god nougat, hvor smagen af ristede hasselnødder er perfekt. Så hvad er mere oplagt at end at kombinere disse to elementer i en virkelig god dessert?

Det var netop, hvad jeg gjorde til nytår med stor succes. Til jul havde jeg kastet mig ud i at lave hjemmelavet nougat, og det havde jeg en masse tilbage af. Så derfor var det oplagt at bruge det i en nytårsdessert. Dermed blev desserten en videreudvikling af en af de mest vellykkede desserter, jeg lavede til nytår for nogle år siden, hvor æbleis og æbleskum spillede en hovedrolle. Dengang var følgeskabet til æblerne dog kastanjer, men her var det så oplagt at bruge nougat i stedet for kastanjer. Læs resten

Nytårsmenu 2020

Nytårsmenu 2020

Trods intens coronahærgning var der ikke smalle steder til årets nytårsmenu. Syv serveringer med bl.a. østers, hummer og caviar forkælede jeg mine gæster med. Det blev en velsmagende og hyggelig aften, hvor der var stor tilfredshed med alle retterne.

Så blev det atter et nytår, og sådan et årsskifte skal jo traditonen tro fejres med bobler, vin og god mad. Og på trods af at 2020 har været et sært, krævende og mærkeligt år, så skulle der da ikke mangle noget på bordet på årets sidste aften. Så selvom der var begrænsninger angående fx antallet af gæster, så skulle vi seks voksne, der var samlet – plus en lille håndfuld børn – da forkæles til den store guldmedalje.

Således diskede jeg op med en syv-serveringers nytårsmenu med luksuriøse råvarer og masser af dejlig velsmag, hvis jeg selv skal sige det. Læs resten

Rugbrøds-croque monsieur med Mont d’Or

Rugbrøds croques monsieur med mont d'or - Foto Mikkels Madblog

ANNONCE // Skal du have en lækker snack, en alternativ hovedret til festen eller måske en omgang luksus-tømmermændsmand, så prøv denne udgave af den klassiske croque monsieur. Toasten er lavet på rugbrød med skinke og den lækre franske mont d’or-ost – og den kan med held toppes med en masse revet trøffel.

Indlægget er annonce, udgivet i samarbejde med kampagnen Ost&Ko, der sætter fokus på europæiske oste

Du kender helt sikkert den klassiske franske bistro-klassiker croque monsieur. Det er det fine ord for parisertoasten med skinke og ost, som franskmændene elsker.

Den har jeg her givet en overhaling, hvor det hvide brød er byttet ud med rugbrød, og hvor indholdet inde i toasten består af skinke, selleri, champignon, grøn peberfrugt og massevis af revet trøffel (som du sagtens kan udlade, hvis det er).

Toasten har selvfølgelig også masser af ost i form af den cremede franske Mont d’Or-ost, der smager skønt af landlig charme og smelter noget så dejligt, når den bliver varm. Læs resten

Bottle&Can – farverig øl-webshop i absolut topklasse

ANNONCE // Vil du have frække øloplevelser, farverige dåser og en garanti for, at øllene er danske og er absolut bedste kvalitet? Så tjek webshoppen Bottle&Can ud, som de seje drenge fra Gastromand står bag. Jeg købte lidt ind for nylig herinde og fik mig en stak øl i topklasse, som jeg har nydt her i en tid, hvor fornøjelserne eller ikke står  i kø.

Indlægget er en annonce, udgivet i samarbejde med Bottle&Can

Jeg elsker at drikke øl, men jeg glemmer ofte at købe gode øl ind. Det er nok fordi, jeg mest af alt er en vin-mand, der oftest drikker øl i sammenhænge, hvor smagen spiller en mindre rolle. Men det tror jeg da egentlig, at jeg skal til at lave om på. Jeg har nemlig været på øl-indkøb i den forryge danske øl-webshop Bottle&Can, hvor alle de øl, jeg købte var i absolut topklasse og gav mig lige så store oplevelser som gode vine.

Bottle&Can er en webshop, der udelukkende sælger øl på dåse fra danske mikrobryggerier. Bag denne herlige butik står gutterne fra Gastromand.dk (som jeg i øvrigt også er begyndt at levere lidt indhold til i ny og næ), og de har samlet alle mulige frække dåser fra kvalitetsproducenter rundt om hos de små bryggerier i det danske land. Læs resten

Oksehaleragout – kødsovs på den ekstra gode måde

Kødsovs af oksehaler - oksehaleragout

Oksehaler skal have lang tid, men de bidrager med en intens smag. Denne oksehaleragout – eller kødsovs af oksehaler om man vil – er rigtig simremad, der smager fantastisk. Nyd ragouten med enten kartoffelmos eller med god, gerne hjemmelavet, pasta.

Egentlig har jeg et lidt traumatisk forhold til oksehaler. Min mor lavede af og til oksehalesuppe, da jeg var barn, og det kunne jeg ikke lide. Dengang i hvert fald, for i dag er jeg sikker på, at jeg vil elske den intense smag af kød, der har simret i mange, mange timer med masser af kraft i smagen og en vidunderligt trevlende tekstur. Men jeg tror faktisk ikke, at jeg har fået det siden min barndom.

Nå, men fortidens sære ideer skal jo ikke holde en tilbage, så da jeg for nylig faldt over oksehaler i Irma, købte jeg en ordentlig omgang. Dem tog jeg med hjem for at lave den totale luksusudgave af en oksehaleragout – altså kødsovs – som her skal simre en 4-5 timer, til kødet falder af benene og du har en mest vidunderlige kødsovs. Læs resten

Jordbæris med yoghurt og citronguf

Jordbæris med yoghurt og citronguf i vaffel - Mikkels Madblog

Denne lækre jordbæris får et frisk twist fra yoghurt. Og serverer du den i en isvaffel, så prøv at lave en omgang guf med citron til. Det giver det hele et endnu mere frisk twist, der får sommeren frem – også selv hvis det er langt udenfor sommersæsonen.

Jordbær er en af mine absolutte yndlingssmage, når det kommer til is. Jordbæris har bare den her sommerlige smag, som er helt uovertruffen. Og det gode er, at selvom jordbær jo egentlig er en rigtig sæsonråvare, så kan du sagtens lave isen om vinteren, for frosne jordbær fungerer fint til denne jordbæris (med hold dig for guds skyld fra at købe friske jordbær uden for sommersæsonen – de smager af absolut ingenting og gør dig bare trist).

Denne her udgave af jordbæris gav jeg et frisk twist, da jeg havde køleskabet fuld af sødmælksyoghurt efter en yoghurt-test til Politiken. Normalt vil man bruge en blanding af sødmælk og fløde i en sådan is, men ved at erstatte sødmælken med yoghurt får isen et frisk og syrligt twist, der virkelig klæder jordbærsmagen og gør det hele endnu mere sommerligt og lækkert.

Vi havde også en stak isvafler liggende i køkkenet, og derfor serverede jeg isen i vafler, toppet med en skøn citronguf. Man kunne også lave en jordbær- eller hindbærguf, men for at variere farven lidt og for samtidig at bryde den intense sødme i sådan en omgang guf, gav jeg den et syrligt (og måske lidt voksent) twist med citronsaft og citronskal.

Læs resten

Fuldkornspandekager med gedeost, brombær og tørret skinke

fuldkornspandekage med gedeost, brombær og skinke - Mikkels Madblog

Amerikansk inspirerede pandekager kan sagtens laves af fuldkornsmel. Og toppet med en syrlig gedeost, lidt god skinke,  brombær og måske lidt honning har du en perfekt servering til fx brunchbordet eller frokosten.

Jeg elsker pandekager. Ja, hvem gør ikke det? Og jeg har en særlig kærlighed til amerikanske pandekager, lavet med kærnemælk og dejligt tykke og luftige i konsistensen.  Det kan dog være svært at lave den helt rigtige dej, men her i foråret publicerede den amerikanske medblogger Kaitlin Orr en fremragende opskrift på hendes og kæresten Anders Husas fælles blog. Den opskrift har jeg lavet nogle gange med stor succes, og jeg har med lige så stor succes modificeret opskriften, så den her blivet lavet med masser af fuldkornsmel.

Disse fuldkornspandekager kan du selvfølgelig sagtens servere med sirup, bacon og masser af smør, som amerikanerne ynder at gøre det. Men jeg har også med stort held sat den på bordet sammen med en syrlig gedeost, lidt brombær fra min have og en god tørret skinke, fx parmaskinke eller seranoskinke (som jeg desværre glemte at få på, da jeg tog billedet til opskriften). Læs resten

Brownie med brombærsorbet og grillede blommer

Brownie med brombærsorbet og grillede blommer - Mikkels Madblog

Denne ultra-smovsede brownie er ekstra fyldt med chokolade, og sammen med en cremet sorbet af brombær og lidt grillede blommer er det intet mindre end en himmelsk dessert. Du vil elske denne chokoladekage med brombærsorbet.

Som faste læsere af denne blog vil vide, så elsker jeg brombærsæson. Jeg har min grund fyldt med vilde brombærbuske, og det er fantastisk – også selvom man stikker sig gevaldigt på tornene, når man er ude for at plukke. Men det gør ingenting, for brombær smager så vidunderligt, og det er det vildeste zen og afstresning at bruge en halv times tid på at plukke et halvt kilo brombær.

Og her i brombærsæsonen er det bare med at få brugt de smukke bær. Og hvis der er noget, som brombær elsker, så er det chokolade. Derfor lavede jeg sidste weekend en ekstra tung chokoladebrownie, som fik herligt brombærselskab i form af en cremet brombærsorbet. Jeg tog også nogle blommer, som jeg skar over og grillede – for chokolade elsker også, udover brombær, også af blommer. Og i fællesskab blev det en virkelig dejlig dessert. Læs resten

Brombærkage – kage med brombær og æbler uden tilsat sukker

Brombærkage - Brombær-æble-kage uden tilsat sukker

Denne lækre kage med brombær og æbler smager skønt af sensommer og begyndende efterår. Lavet på bananer og uden tilsat sukker og hvedemel er den tilmed i den sundere afdeling. Og med en hopping af honningristede valnødder, tørrede æbleskræller og brombær ser den endda også flot ud.

Sensommer er lig med brombær i min have, der bugner med vilde brombærbuske. Og en af de skønneste måder at bruge de mange brombær på er i kager. Denne brombærkage med brombær og æbler er lækkert svampet og ikke vildt sød, da der ikke er tilsat anden sukker end den sukker, der er i de bananer, som udgør basen i kagen – altså lige bortset fra lidt karamelliseret honning i toppingen. Læs resten

Scones med fuldkorn – lækre fuldkornsscones

Fuldkornsscones - scones af fuldkorn

Scones er en vidunderlig spise, fx med syltetøj, smør eller fløde pisket med creme fraiche. Og de bliver faktisk ikke dårlige af at blive lavet med fuldkornsmel som i disse fuldkornsscones. De er nemme at lave til en god kop kaffe eller te en dejlig eftermiddag.

Den anden dag sad jeg og så Spise med Price i fjernsynet, som lige nu rejser rundt i England og laver engelsk mad. Og har man sagt engelsk mad, er der ikke nogen vej uden om scones, de her herlige kemisk hævede boller, fyldt med smør, som klæder ethvert high-tea-bord med sin lækre smørsmag og særlige, lidt flagede krumme.

Det fik mig til at kaste mig over scones-bagning, men for at gøre det bare en anelse mere sundt (hvis man da kan tale om det i forhold til scones, der er propfyldt med smør), så lavede jeg dem med en stor del fuldkornsmel. Og resultatet blev virkelig godt. Det er en af fordelene ved at bollerne er hævet med bagepulver og natron: De hæver fint selv med et stort indhold af fuldkorn, hvilket kan være svært i en normal gærdej. Læs resten

Kategorier