Mikkel

Vinen til julemaden

Vin til julemaden -  Mikkel Bækgaards Madblog

Mikkels bror Rasmus har været til vinmesse, hvor julevinen fik stort fokus. Det har han skrevet et gæsteindlæg om, for netop det at sætte vin til julemaden er en klassisk udfordring.

Af Rasmus Bækgaard

Når julen nærmer sig med hastige skridt er det tid til et af årets store spørgsmål: Hvad skal vi drikke til julemaden? Og selvom det for nogle kan synes ligegyldigt, er det faktisk værd at tage seriøst. Og derfor havde vinfirmaet The Easy Company inviteret til et arrangement om julevin i smukke rammer på hotel d’Angelettere i København.

Og baseret på besøget til denne messe, kommer her gode bud på, hvad du skal drikke til julemaden. Læs resten

Fabelagtig food-walk i Stockholm – første del: Hötorgshallen

Food Walk i Stockholm -  Mikkel Bækgaards Madblog

For en måneds tid siden var jeg i Stockholm. Egentlig primært for at dyrke min anden store lidenskab – udover mad – rollespil, men jeg var også på arbejde deroppe for at skrive en artikel til Jyllands-Posten om restauranter i Stockholm. Og som en del af de kulinariske indslag på turen deltog jeg i en ret fantastisk Food Walk i byen. Her fik jeg i løbet af et par timer en forrygende indføring i svenske lækkerier og gode steder at prøver kræfter med traditionel svensk mad.

Det var en oplevelse, jeg virkelig gerne vil anbecale andre også at få.  Og det var en velsmagende, underholdende og meget mættende oplevelse til ‘kun’ 695 svenske kroner.

Dette er første del af beretningen fra Food-walken (læs anden del her). Læs resten

Ditto Spiseri i Hellerup: Jordnær velsmag med stamstedspotentiale

Ditto Spiseri i Hellerup -  Mikkel Bækgaards Madblog

Hellerup har fået sig et nyt uformelt spisested, hvor nordisk hygge, god mad og enkelthed går hånd i hånd med gode priser. Og da maden  smager virkelig godt, stedet har en skøn atmosfære og man tilmed bliver dejligt mæt, er jeg sikker på, at et nyt stamsted for lokale Hellerup-borgere er født.

Ditto Spiseri hedder det nye sted, som en lille uformel restaurant i de lokaler (og med de samme ejere), som før drev take-away-stedet MadMed. De har nu sadlet og bygget om og har for ganske nylig åbnet et såkaldt spiseri – altså sådan et hyggeligt jordnært sted, hvor man lige stopper forbi til et par små retter, et par glas vin og generel hygge. Og det er, hvad enten man skal have frokost med forretningsforbindelserne, hygge med vennerne eller nyde god aften med sin eneste ene.

Læs resten

Rock n’ roll-chokolade i Brügge: Måske verdens bedste fyldte chokolade

Chocolate Line i Brúgge -  Mikkel Bækgaards Madblog-6.jpg

Chocolade med bacon? Med soja og sesamfrø? Med sorte oliven, soltørrede tomater og basilikum? Kan man virkelig det? Hvad med chokolade-blow til at sniffe, læbestift af chokolade og bodypaint af flydende chokolade?

Ja, det kan man godt. Og fungerer det? Ja, for dælen. I hvert fald, hvis man besøger butikken The Chocolate Line i den belgiske by Brügge. Her laver chokoladekunstneren Dominique Persoone noget af det vildeste fyldte chokolade i verden. Og det smager samtidig så ufatteligt godt, at man kunne vove at påstå, at man hos ham faktisk får verdens bedste fyldte chokolade. Læs resten

Bordeaux – ikke kun for Parker og rige kinesere

foto-1.jpg
Mikkels bror Rasmus har været til Bordeaux-smagning og fundet ud af, at Bordeaux-vine ikke kun er dyre prestigevine. Der findes nemlig også et andet Bordeaux, hvor priserne er rigtig fornuftige, vinen gode og producenterne på trods af kvaliteten faktisk har svært ved at komme af med deres vin.

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard

”Vinene fra Bourgogne er blevet så dyre, at det er svært at finde noget, vi kvalitetsmæssigt kan stå inde for i den billige ende af sortiment. Derfor er vi begyndt at importere fra Bordeaux”. Nogenlunde sådan lyder budskabet fra vinhandleren Vinrosen i Søborg, der ellers er kendt som en af landets førende Bourgogne-specialister.

Men hvordan hænger det lige sammen? Er det ikke netop noget med, at Bordeaux handler om kendte slotte, med en nærmest aristokratisk ånd, et evindeligt cirkus med vanvittige priser, når vinene kommer til salg, lang tid før de findes i virkeligheden – især hvis en vis hr. Robert Parker har sagt noget positivt om slottet eller årgangen. Og er det ikke noget med at priserne bliver presset op af rige kinesere? Læs resten

Mudrede rieslingflasker og video fra havnen

På Kulturnatten var der masser af Riesling på Københavns havnefront. Her var gratis vin, pop-up vinbar og masser af mennesker, der nød dejlig vin fra Mosel i Tyskland. Men de mange vinflasker var dog ikke helt som forventede. De var fyldt med mudder, med slidte etiketter og havde noget af en historie med sig: Sejlskibet, der skulle have leveret flaskerne for fulde sejl, var desværre gået ned i hårdt vejr i Spodsbjerg Havn få dage forinden.

Vinen blev dog heldigvis fisket op igen og kørt til København i al hast, så der stadig var vin på kajen til det storstilede arrangement, der nu havde fået massiv mediedækning pga. den vilde historie med det sunkne skib og de stakkels sømænd, der havde været i havsnød.

Vinen på skibet havde jeg været med i Mosel og prøvesmage på en tur tilbage i august (den tur kan du læse om her), og da det hele efterfølgende udviklede sig ganske uforudsigeligt, blev jeg hyret af Tysk Vinkontor til at lave en video nede fra havnen. Den kan du se ovenfor. Derudover deltog jeg også i en dejlig middag på Almanak, hvor sommelier Jacob Kocemba sætte vinene sammen med mad.  Læs resten

Kookeet-festival i Brügge: Street-food i gourmetklæder

Kookeet-festival i Brügge: Street-food i gourmetklæder - Mikkel Bækgaards Madblog

Forrige weekend var jeg entur i Brügge i Belgien. Det er en smuk gammel Middelalderby med små gader, gamle huse og smukke gamle kanaler – og nå ja, en hulens masse turister. Men udover at være smuk er Brügge også en rigtig gourmet-by, hvor byen og dens omegen huser ikke mindre end 16 restauranter med michelinstjerner (herunder 2 to-stjernede og 2 tre-stjernede).

Nu er det jo bestemt ikke alle forundt at spise på de fine og dyre restauranter, men her har Brügge skabt en fantastisk koncept: De har lavet en festival, hvor en en lang række af byens restauranter en weekend i oktober fra telte på en stor plads i byen serverer lækre gourmetretter til billige penge. Kookeet hedder festivalen, som i løbet af tre dage tiltrækker over 100.000 gæster, som kan få smagsprøver på, hvad byens restauranter har at byde på. Og det giver både gode smagsoplevelser i sig selv, og giver et indtryk af, hvor man man måske kunne have lyst til at spise en rigtig middag.

Læs resten

Madbloggerudfordringen: Syrebagt torsk med porre-fennikel-stuvning og grillet grønkål

Syrebagt torsk med fennike-porre-stuvning og gillet grønkål - Mikkel Bækgaards Madblog

I torsdags kom postbudet til mig med en dejlig pakke. Det var 600 gram frisk torsk af høj kvalitet fra de rare mennesker hos Skagenfood, der leverer fisk pr. postordre til hele landet. De smukke stykker torsk blev senere på dagen pakket ind i syreblade, bagt i ovnen og serveret med en stuvning af fennikel og porrer samt toppet med grillet grønkål, ristede hasselnødder, gratineret havgustost og lidt friske æbletern. Alt i alt en ganske hæderlig ret, hvis jeg selv skal sige det,

Grunden til, at denne pakke kom til min hoveddør, var, at jeg havde tilmeldt mig den såkaldte Madbloggerudforfring. Det er en sjov leg for madbloggere, hvor man får en særlig udfordring, som man skal lave et indlæg om på sin blog. Tidligere har udfordringerne fx  været at skulle lave egne fortolkninger af en anden bloggers ret eller at skulle lave sommermad. Denne gang – som er fjerde gang Madbloggerudfordringen kører – er udfordringen ganske enkelt fisk. Og til denne udfordring har førnævnte Skagenfood været så venlige at sponsere 50 kasser frisk fisk til de kreative bloggere, der deltager i udfordringen. Læs resten

Moselvine: I audiens hos Joh. Jos. Prüm

Skilt med Joh Jos Prüm - Mikkel Bækgaards Madblog

Da jeg tilbage i august var på vintur til Mosel var turens højdepunkt et besøg hos Joh. Jos. Prüm. Prüm er en af Mosel-områdets fineste og bedste vinproducenter, og her havde vi – mig og en række sommelierer og vinimportører – fået den ære, at besøge denne legendariske vinproducent, hvor vi blev inviteret indenfor af Katharina Prüm, som er fjerdegenerations vinmager på stedet.

Vi havde allernådigst fået lov til at presse en times smagning ind i hendes stramme program. Men trods den tætte tidshorisont kom vi igennem en sand perlerække af store og smukke vine fra de stejle skrænter ned mod Moselfloden.

Læs resten

Paradisæblesorbet med mandeltuilles

Paradisæblesorbet - Mikkel Bækgaards Madblog

Jeg er gået helt amok i paradisæbler i dette efterår. Først lavede jeg paradisæblegele, så en flødeis med paradisæbler og timian, og her den anden dag blev det så til en sorbet af de fine små æbler, der vokser nede i min gård på Amager.

Sorbeten er helt enkel. Den er lavet på saften fra paradisæblerne, der bliver kogt op med sukker, vanilie og en gang glukosesirup, der sikrer en mere blød og mindre krystalliseret sorbet. Endelig bliver den halvfrosne sorbet rørt op med piskede ægehvider, der bringer luft og cremethed ind i ligningen.

Jeg serverede paradisæblesorbet med en mandeltuilles – en lille sprød småkage – samt lidt hakkede nødder. Kagen og nødderne giver den syrlige, bløde sorbet lidt andre smagsnoter og bringer lidt tiltrængt crunch ind i det hele. Og så er mandeltuille virkelig nem at lave.

Læs resten

Kategorier