Mikkel

Dressing med sesam og soja til salat med koldt rødt oksekød og mozzarella

Dressing med sesam og soja til salat med koldt rødt oksekød og mozzarella

Det er altid en stor tilfredsstillelse at bruge sine rester til ny og lækker mad. Det oplevede jeg fx her den anden dag, da en halv rød bøf blev hovedpersonen i en dejlig salat sammen med bl.a. frisk mozzarella, rød spidskål og en dressing lavet på sesamolie og soja.

Især dressingen løftede denne salat og fik det hele til at spille virkelig godt sammen. I selskab med det kolde røde oksekød, osten og de sprøde elementer fra rå løg, spidskål og agurk gav denne dressing en intens umamismag, som gjorde det hele ekstra rart at have med at gøre.

Kødet og osten gjorde desuden, at det var en salat, der fungerede godt som en mættende frokostret. Læs resten

Læs mig i Mad&Bolig

Det sidste halve års tid er jeg sprunget ud som professionel madskribent. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har oprettet mig eget firma (mikkelbaekgaard.dk) og er blevet fast freelanceskribent for magasinet Mad&Bolig, hvor jeg til hvert nummer skrive note- og nyhedsstof til sektionen MadMekka.

De første fire numre af Mad&Bolig fra i år leverede jeg ca. en tredjedel af noterne i MadMekka. Men fra nr. 5, som netop er udkommet, har jeg leveret størstedelen af noterne, der handler om nye produkter, trends, grej, restauranter og sæsonens råvarer.

Pølselavnings-drengerøvsdag

IMG_2430.jpg

I går var jeg til en rigtig hyggelig drengerøvsdag, hvor vi lavede pølser i lange baner. Vi var samlet hos min ven Peter, der for nylig har indkøbt sig en ny køkkenmaskine – og det skulle fejres ved at se, hvor god maskinen var til at lave pølser.

Derfor havde Peter inviteret en flok knægte (og den enes kæreste) til en dag fuld af pølser, øl og god vin. Ingen af os – på trods af en god samling af madnørder – havde stiftet bekendtskab med pølselavnings ædle kunst før. Men på trods af vores absolutte begyndernviveau blev resultaterne vellykkede, og der kom nogle virkelig gode pølser ud af det, som vi spiste løbende efterhånden, som de blev færdige. Læs resten

Stenbiderrogn med kartoffelvafler

Stenbiderrogn på kartoffelvafler, foto Mikkel Bækgaard

Det tidlige forår er lig med sæson for stenbiderrogn. Disse dejlige danske røde rogn er en ægte delikatesse, som lige nå fås til en fornuftig pris, hvor de fleste kan være med. Og der er mange muligheder for at servere stenbiderrognen: Fra den helt klassiske på ristet brød eller blinis til den fantastiske kombination af rogn og kalvetartar, som Bo Bech serverer på sin restaurant Geist.

I denne udgave, som jeg giver opskriften på her, er det den ganske klassisk kombination af stenbiderrogn, fintsnittede skalotteløg og creme fraiche, der møder en sprød vaffel lavet på kartofler og løg. Ganske enkelt og dejligt velsmagende bud på stenbiderrogn næsten lige ud af landevejen.

Læs resten

Anmeldelse: Dejlig tirsdag aften på Grønbech og Churchill

IMG_0800.jpg

I sidste uge lavede Line og jeg en meget spontan beslutning: Vi vill ud at spise, fordi mine forældre passede lille Agnes, og i et øjebliks kådhed reserverede jeg bord hos Grønbech og Churchill på Esplanaden i København. Det var en dejlig aften, som jeg gerne vil dele med andre, så her kommer en anmeldelse af vores tirsdagsbesøg,  hvor helhedsniveauet var rigtigt højt, selvom der var enkelte detaljer undervejs, der ikke sad helt i skabet. Læs resten

Gourmetaften i familiens skød

IMG_1314.jpg

Sidste lørdag holdt min familie gourmetaften. Det gør vi af og til, og konceptet er, at vi mødes mine forældre, min bror og mig – og selvfølgelig vores respektive fruer og børn – og så laver vi dejlig mad til hinanden. Rammerne er, at hvert par kommer med to retter med tilhørende vin – nogen gange med et samlende tema, andre gange ikke – og på aftenen planlægger vi så rækkefølgen.

Sådanne aftener er vildt hyggelige. Man får god mad uden at blive ruineret, og der er ikke en enkelt person, der skal stå med hele byrden i madlavningen. Derfor er dette et koncept, jeg virkelig vil anbefale andre – og det behøver jo ikke at være familien, man samles med; det kan jo også være gode venner eller kolleger. Læs resten

Hummerravioli med rå fennikel, cremet hummer-majs-sauce og dild

Hummerravioli med rå fennikel, cremet hummer-majs-sauce og dild

Hummer er en vidunderlig og desværre meget bekostelig spise. Heldigvis har man her på det seneste kunne købe canadiske levende hummere i min fiskehandel i Holmbladsgade for 175 kroner stykket og to for 300. Det er stadig mange penge for meget lidt kød, men alligevel til en pris, hvor det er muligt for almindelige dødelige at være med – modsat de op til 700 kroner kiloet, man betaler for en dansk sorthummer (og som jeg virkelig ikke kan forstå hvorfor er så dyr, når canadiske hummere, der er fløjet halvvejs over kloden kan sælges til under det halve).

Det gode hummertilbud udnyttede jeg i sidste weekend, hvor jeg holdt gourmetaften med min familie. Her lavede jeg som en af forretterne en hummerravioli, der blev overhældt med en cremet hummer-majssauce og serveret med lækre stykker hummerkød, lidt rå fennikel og dild. Det er en virkelig lækker ret, jeg har tidligere har lavet til en nytårsaften i en lidt anden udgave med krabbekødog jomfruhummerhaler i stedet (hvilket man sagtens kan, hvis man vil spare lidt penge). Og sammen med en god flaske fadlagret hvidvin med både lidt sødme og syre har du her et virkelig godt bud på en forret, der vil gøre de fleste gæster glade. Læs resten

Persillerodsuppe med et godt tabasco-spark

IMG_1246.jpg

Den anden dag lavede jeg en super enkel suppe af persillerødder og kartofler. En egentlig lidt kedelig sag, hvis ikke det var fordi jeg toppede den med lidt ristet bacon og et godt skud tabasco. Og det var virkelig interessant, hvor den der stærke syrlige sauce løftede suppen og gjorde det til en rigtig god oplevelse.

Nå, ja, og så suppen så dejlig morbid ud med blodlignende tabasco-klatter ned i de gul-grønne blendede substans.

Så frem med tabasco-flasken og giv din suppe et lille skud stærk syre. Læs resten

Mikkels bagetips til verdens bedste brød

IMG_8888.jpg

Den anden dag havde jeg brød med på arbejde. Det var bagt ud fra de super enkle principper – inspireret af Verdens Bedste Brød – med at brød ikke hehøves at blive æltet, hvis det får lov til at hæve nok. Mine kolleger var meget imponerede og troede at det var meget svært at lave. Jeg forsikrede dem om, at det var det ikke.

Senere på dagen skulle jeg forklare min kollega Trine, hvordan man gør, og det skrev hun bagefter ned i noteform og sendte rundt på kontoret. Det var ret sødt, synes jeg, så her kommer Trines noter til verdens bedste brød a la Mikkel: Læs resten

Risotto på perlespelt med laks, fennikel og ærteskud

Risotto på perlespelt med laks, fennikel og ærteskud

Den anden dag lavede jeg denne skønne nordiske risotto på perlespeltkerner og fiskefond. Lige inden serveringen vendte jeg dampet laks, rå strimler af fennikel og gulerødder samt lidt ærteskud i. Dermed fik den tunge risotto – eller kornotto, som den retteligt burde hedde – et frisk og sprødt modspil fra fennikel, gulerødder og de søde ærteskud, samtidig med laksen gav proteiner, struktur og velsmag til retten.

Ud over grøntsager og fisk fik risottoen et skud syrlighed fra lidt reven citronskal og en helt vidunderlig frisk olivenolie, som jeg for nylig fik i gave af en ven, hvis far importerer lækker olivenolie fra italien. Denne olivenolie er inderligt frisk og nærmest citrusagtig i smagen, og oliens friskhed var helt perfekt til lakserisottoen. Læs resten

Kategorier