Hjemmelavet urtete med solbærblade, citronmelisse og citronverbena
Har du en have – eller bare adgang til friske urter – er det utroligt nemt at lave hjemmelavet urtete. Det kræver bare lidt blade fra solbærbuske, lidt citronmelisse og måske lidt citronverbena. Så har du lækker sommerte, som også smager skønt koldt som en iste.
Sidste sommer, lige efter vi havde overtaget huset på landet, satte vi nogle solbærbuske. Det er jeg virkelig glad for nu, for selvom buskene endnu ikke er ret store, bugner de allerede nu med flotte solbær, der er næsten modne. Og en fantastisk ting ved solbær er, at det ikke kun er bærrene, der smager godt. Bladene indeholder også en ret fantastisk smag, der de senere år er blevet stor i det nynordiske køkken, og som du kan udnytte derhjemme til fx at lave en lækker sommerlig urtete. Læs resten
Pavlova med jordbær, ribs og chokolade
Pavlova er tæt på den perfekte sommerdessert. Fløde, friske bær og en omgang marengs kan bare noget helt særligt. I denne udgave har jeg brugt ribs fra haven, jordbær og lidt knasende chokolade – ja, og så lige at par blade parfumeret citronverbena.
Sidste år satte jeg to ribsbuske i min have. De er endnu ikke vildt store, men de bugner af ribs størrelsen til trods, og det ville jeg fejre. Derfor sendte jeg min søde datter Agnes i haven med en skål for at plukke løs (det synes hun er sjovt), mens jeg rensede jordbær og skar dem i halve – og bagefter hakkede lidt chokolade.
Det blev til en pavlova, som er en marengsbund med friskpisket fløde og toppet med fx bær. Og det er altså bare den skønneste sommerdessert. Selv synes jeg altid, at det på papiret lyder lidt kedeligt, men i praksis spiller det bare. Sødmen og knasen fra marengsen, den bløde, friske fløde og så de friske bær, der får et bitter, brændt hint fra den mørke chokoalde. Åh, hvor er det bare godt. Læs resten
Strandhotellet i Blokhus – herlig gourmet i det nordjyske
Feriebyen Blokhus har fået sig en decideret gourmetrestaurant på det relativt nyåbnede strandhotel. Her er suveræne vine og lige så suveræn betjening. Også maden er god, selvom flere retter manglede det sidste – men retten med jomfruhummer reddede det hele og sikrede sammen med vin og service en herlig aften i det nordjyske. Nå ja, så er morgenmaden også uovertruffen.
Kan en gourmetrestaurant, hvor tre ud af fire retter ikke sidder helt i skabet og manglede smag i råvarerne kvalificere sig til en stor anbefaling? Kan én ret, sammen med virkelig gode vine og topbetjening redde anbefalingen hjem?
Ja, er svaret efter jeg for nylig besøgte det relativt nyåbnede Strandhotel i Blokhus, som huser en vaskeægte gourmetrestaurant i den ellers lidt kedelige ferieby.
På roadtrip til aspargesland
ANNONCE | Forår og sommer er aspargestid – især i Tyskland. Derfor tog jeg på roadtrip til Niedersachsen for at lære mere om tyskernes hvide guld. For i Tyskland er det hvide asparges, der er i høj kurs.
Indlægget er en annonce udgivet i samarbejde med Tysk Turistinformation
og TourismusMarketing Niedersachsen
Hvad er det for hvide sager, som kan få tyskernes hjerter til at banke lidt hurtigere fra tidlig af april og frem til sankthans? Det er hvide asparges, som tyskerne elsker næsten højere end noget andet. Hele foråret er det aspargestid – eller Spargel Zeit, som det hedder på de kanter – hvor enhver restaurant, god såvel som dårlig, har et særligt Spargel Karte med særlige retter med asparges.
For at lære mere om disse hvide asparges, som jeg også holder af, tog jeg for nylig sammen med Daniel fra Gastromand.dk med tyskerne på road trip til Niedersachsen lidt vest for Hamburg for både at prøve at plukke asparges og for at lære lidt mere om at tilberede dem.
Og så legede jeg tilmed lidt tv-stjerne undervejs, da vi havde en kameramand til at følge os på turen. De videoer er dog ikke klar endnu, så dem må vi bare glæde os til at se. Læs resten
Vidunderlige Villa Vest
Få restauranter i Kongeriget ligger så smukt som Villa Vest. Når maden tilmed er fremragende, fyldt med velsmag og med et højt teknisk niveau er det bare med at få bestilt bord. Og det hele får du endda til en meget attraktiv pris.
Helt ude på kanten af havet, på toppen af en klit lige ned til stranden og det vilde Vesterhav ligger Villa Vest i Lønstrup. Det er en restaurant med en så forrygende beliggenhed, at det nærmest kun er Kadeau på Bornholm og nu nedbrændte Svinkløv Badehotel, der kan være med i samme liga.
Men lad det være sagt med det samme: Det er ikke kun beliggenheden, der er en attraktion på Villa Vest. For da jeg spiste der for nylig, kunne jeg konstatere, at det er velfortjent, at restauranten er kendt som en af Nordjyllands bedste.
Her fik jeg – udover solnedgang og udsigt – seks skarpe retter plus snacks fyldt med velsmag og det hele på et meget højt teknisk niveau. Og til en pris for kun 1500 kroner inkl. champagne, vinmenu og kaffe er det intet mindre end et røverkøb, når vi befinder os i den liga, vi her er i. Læs resten
Opskrift og video: Hvide asparges med lam og mynte-bearnaise
Annonce | Tyskerne elsker hvide asparges. Men det gør vi også i Danmark. Her får du opskriften på min fortolkning af en ret, som kokken NIco Mordhorst lavede til en event om tysk gastronomi i Torvehallerne for nylig.
Indlægget er en annonce udgivet i samarbejde med Tysk Turistinformation
Hvem laver den bedste ret? Mig eller min bloggerkollega Daniel fra Gastromand.dk, hvor han også går under navnet Fynboen. Det er spørgsmålet, efter at Daniel og jeg for nylig var med Tysk Turistinformation en tur i Niedersachsen og plukke asparges, for derefter at deltage i en madlavningsworkshop i Torvehallerne.
Her lavede den tyske kok NIco Mordhorst en ret med hvide asparges, som vi er blevet bedt om at lave hver vores fortolkning af. Og min ret kommer her (altså længere nede i indlægget) – og jeg er da helt sikker på, at den både er flottere, mere raffineret og absolut mere velsmagende end hvad Daniel disker op med. Men må den bedste (gastro)mand vinde.
Det er nemlig sådan, at I kan læsere kan stemme på den ret, I synes bedst om inde på Tyskernes Facebook-side – skynd jer lige derind og giv et like til min ret, ikk’ 🙂 Læs resten
Køkkehaven: Jord i højbedene og de første frø
Vi er så småt kommet videre med køkkenhaven. De første højbede er fyldt med jord – både fra naboens have og billigt fra et byggemarked – vi har sat frø og de første spirer er begyndt at komme op. Vildthegnet er vi stadig ikke rigtigt kommet videre med.
Vores køkkenhave er kommet et skridt videre til at blive en rigtig en af slagsen. For nylig skrev jeg lidt om de allerførste spadestik, og det spadestik har vi nu bygget videre på, så der rent faktisk er begyndt at komme små spirer op.
Vi er stadig i det små, når det kommer til køkkenhaven – også selvom vi har en gigantisk græsmærk til rådighed, der kunne blive til en her farm. Men jeg har et mantra om at tage ting stille og roligt, en ting ad gangen – ellers kan det nemt vokse over hovedet og blive surt at have med at gøre. Læs resten
Den Røde Tomat i Tisvildeleje – fabelagtige pizzaer
Den Røde Tomat i Tisvildeleje serverer noget af det pizza i Nordsjælland. Bunden er i særklasse og det samme er de enkle toppings, der viser hvorfor pizza er en gudespise, når den bliver holdt enkel og med gode råvarer.
Efter jeg er flyttet til Nordsjælland har jeg sukket efter god, hurtig mad – og i særdeleshed, når det gælder pizzaer, er der dælme langt mellem snapsene. I hvert gælder det, hvor jeg bor, i nærheden af Græsted og Helsinge. Men kører man lidt efter det, viser det sig, at man kan få de skønneste pizzaer oppe på kysten i Tisvildeleje hos Den Røde Tomat.
Her får man simpelthen ægte italienske pizzaer, lavet præcist som de skal, og med den enkelthed, der kendetegner en god pizza. Og det var populært, skulle vi hilse at sige – både hos os selv, hos børnene og hos de mange andre, der lagde vejen forbi tomaten denne onsdag før Kr. Himmelfartsdag. Læs resten
Seneste kommentarer