Bagte græskarbåde skal altså ikke have lige så lang tid som kartoffelbåde

Her den anden dag lavede jeg bagte græskarbåde i ovnen – og tilsat nogle kartoffelbåde, fordi jeg ikke var sikker på, at græskaret var nok . Og her gjorde jeg mig en erfaring, som egentlig ikke burde komme bag på mig: At græskar og kartofler altså ikke bliver tilberedt på samme tid. Egentlig ganske åbenlyst, men alligevel en vigtig lektie, der gjorde, at da græskaret var perfekt tilberedt, manglede kartoflerne stadig en del – og da kartoflerne var færdige, var græskarbådene nærmest blevet til mos. Og sådan er det ofte – og ofte noget man glemmer, at forskellige råvarer, altså ikke tager den samme tid at tilberede.

Jeg havde et hokaidogræskar i køleskabet, som skulle bruges. Og her kunne jeg huske, at jeg engang havde set en opskrift på såkaldte græskarfritter – altså græskaret skåret i både og bagt i ovnen, ligesom når man laver kartoffelbåde. Men da et hokaidogræskar jo egentlig ikke er ret stort tilsatte jeg i sidste øjeblik nogle kartofler, hvilket jeg selvfølgelig aldrig skulle have gjort. For græskarbådene smagte fortrinligt efter tyve minutter i ovnen.

Så jeg skulle nok have holdt mig til det …

Men hvordan gjorde jeg så egentligt?

Jeg halverede et hokaidogræskar og fjernede kernerne med en ske. Herefter skar jeg græskaret i båd-lignende skiver, som jeg fordelte i et ovnfast fad sammen med groft salt, jordnøddeolie, friske timianblade, lidt kørvel  og et par fed hvidløg. Hvidløgsfeddene blev blot knust lidt i hånden og puttet i fad med skræl på og det hele.

Herefter røg græskarbådene i ovnen i ca. tyve minutter ved 200 grader.

Det var sådan set det – altså hvis det ikke var fordi, jeg fjols også lige skulle tilsætte nogle kartoffelbåde. For de skal have mindst en halv time – og det er nok til, at græskarstykkerne bliver helt kedelige og smattede.

Men det smagte nu faktisk ret godt alligevel …