Blandt cowboyhatte, guldgravere og rigtige mennesker

Torsdag den 2. juli, kl 9.00

Efter det overvældende New York har vi nu taget flyet treenhalv time vestpå til Denver, Colorado. En millionby lige på grænsen mellem den uendelige prærie og Rocky Mountains, der tårner sig op kun tyve kilometers kørsel vest for byen. Her besøger vi Lines studieveninde Mila og hendes otte måneder gamle datter Jordan. Efter en skilsmisse er de netop flyttet ind i en lejlighed i et af byens pæne villakvarterer.

Det var en bizar oplevelse at vågne op efter en blund i flyet og kigge ud og se det uendelige flade landskab under os, mens vi fløj over Nebraska, Kansas eller hvor vi nu var. Firkanter så langt øjet kunne se – snorelige veje dannede perfekte firkanter. Godt man ikke bor dernede, tænkte jeg. Ikke en by miles omkreds og sikkert fuld af republikanske hillbillies.

Tættere på Denver blev markerne så helt runde, som om særlige maskiner er bunder fast til en snor, når markerne skal sås. Interessant.

Allerede i Denver International Aiport kunne vi se, at det her var noget ganske andet en New York. Guides stod klar til at besvare spørgsmål, iklædt cowboyhatte. Og med store malerier på væggene, der viste rodeo, guldgravere og andet godt fra de glade tider i the wild west og tiden omkring the gold rush for 150 år siden.

Mila hentede os i lufthavnen og det var en smuk køretur ind mod Denver. Fladt terræn, diset og med luftspejlinger i varmen. Med Denvers skyskrabere længere fremme og The Rockies i baggrunden. Jeg var fascineret – også af at sidde en rigtig bil på en amerikansk highway på vej mod flere eventyr.

Eftermiddagen blev brugt til hygge med Mila og Jordan – hvor er hun kær den lille – og med en gåtur i det lokale neighbourhood ned til en lille kaffebar. Herefter indkøb i et gigantisk supermarked, der har alt, inden jeg lavede mad til de par gæster Mila havde inviteret til om aftenen.

Og det var hyggeligt. Susie og Ashley kiggede forbi. To af Milas amerikanske veninder og senere den enes kæreste. De var heldigvis begejstrede for min madlavning, og snakken gik livligt. Hvor er det fedt at møde rigtige mennesker, når man er ude i verden.

De næste dage skal vist gå med en blanding af barture, sightseeing i Denver, et par ture til bjergene og så 4th of july. Her har Ashley inviteret os på barbeque på taget af hendes lejlighedskompleks, hvor vi kan grille, bade i poolen og se fyrværkeri. Det skal nok blive skægt at opleve nationaldagen blandt lokale.

Og så glæder jeg mig vildt til at se bjergene sådan rigtigt. Det eneste problem er varmen. Der var varmt i NY, der er lige så varmt her, og nu gruer jeg for, hvordan det bliver i New Orleans …