Bordeaux – ikke kun for Parker og rige kinesere

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard

”Vinene fra Bourgogne er blevet så dyre, at det er svært at finde noget, vi kvalitetsmæssigt kan stå inde for i den billige ende af sortiment. Derfor er vi begyndt at importere fra Bordeaux”. Nogenlunde sådan lyder budskabet fra vinhandleren Vinrosen i Søborg, der ellers er kendt som en af landets førende Bourgogne-specialister.

Men hvordan hænger det lige sammen? Er det ikke netop noget med, at Bordeaux handler om kendte slotte, med en nærmest aristokratisk ånd, et evindeligt cirkus med vanvittige priser, når vinene kommer til salg, lang tid før de findes i virkeligheden – især hvis en vis hr. Robert Parker har sagt noget positivt om slottet eller årgangen. Og er det ikke noget med at priserne bliver presset op af rige kinesere?

Alt ovenstående er helt rigtigt, men det er også kun en del af historien. Ved siden af denne historie gemmer der sig en helt andet virkelighed med en række små producenter, der fokuserer på god, håndlavet kvalitet langt væk fra det store mediecirkus og vel at mærke til helt andre priser. Og underligt nok har mange af dem faktisk decideret svært ved at komme af med deres vin.

Et billigere alternativ til Bourgogne

For nylig fik jeg lejlighed til at opdage og smage på denne anden side af Bordaux, da Vinrosen inviterede til smagning på deres sortiment af Bordeaux vine. Det skete under kyndig vejledning fra dels vinrosens egen Anne og Cécile Dulimbert, der er økolog og rådgiver for de fleste Bordeaux-producenter i sortimentet.

Jeg har ikke selv noget stort forhåndskendskab til Bordeaux, om end jeg efterhånden har drukket en del forskelligt, men dog sjældent noget af det dyrere, som alt virakken står om. Jeg må også indrømme, at jeg synes der er lidt rigeligt langt imellem de vine fra Bordeaux, der for alvor har rykket for mig, blandt andet fordi vinene smagsmæssigt ofte er helt blottet for frugt.

Vinrosen handler normalt mest med Bourgogne. Men som indehaver Søren Kiefer Olsen siger, så er der efterhånden svært at finde noget fornuftigt i Bourgogne til under 200 kr. Derfor har firmaet kastet sig over det mere ukendte Bordeaux, og fokus hos Vinrosen er som for deres øvrige sortiment, at der er tale om håndlavet vin. Og samtidig er der tale om vine, der for langt de flestes vedkommende har fokus på frugten i vinen.

Håndlavet vin skal forstås sådan, at vinproducenten har kontrol over hele produktionskæden, og samtidig er der for de flestes vedkommende tale om, at de uden at være fundamentalistiske går i retning af tidens trend mod mere naturlig vin. Det vil sige vin med anvendelse af naturgær og vin med lav svovling, der for næsten alle vinenes vedkommende ligger langt under grænserne for at kunne kaldes økologiske – og ikke mindst er der i dette sortiment en tendens til væsentligt mere moderat brug for egetræ og barriques, end der er efterspørgsel efter hos de amerikanske forbrugere.

Nægtede at følge med prisspiralen

Alle vine, der blev præsenteret denne aften lå i prisklassen 70 til 200 kr – bortset fra aftenens sidste vinhus, som der knyttede sig en særlig historie til.

Der var her tale om Chateau Rochebelle i Saint Emilion, der fra 2012 er ophævet til cru classe. Cecilé fortalte, at slottet på baggrund af de objektive smagninger, der talte en tredjedel af vurderingen kunne blive premier cru classe, men hvis det skulle i hus skulle priserne hæves til det 5 dobbelte.

Philippe Faniest, der er ejer og vinmager nægtede at følge dette, da han ønsker, at hans vin fortsat kan købes af dem, der har støttet gennem mange år. Den tilgang kan man kun have sympati for, og det illustrerer jo fint den verden jeg beskrev i indledningen. Og så kan man jo samtidig nøgternt konstatere at de nuværende priser på 400-500 kr. jo immervæk også er en vis sum for de fleste mennesker. Vi kunne smage fire årgange, og det var tale om rigtig god vin, hvor især den ældste var åbnet nok til at have en mere end glimrende harmoni mellem frugt, tanniner. Der var så afgjort tale om vine med tyngde men også vine i rigtig god balance.

Stor kvalitet for pengene

Men alligevel var det ikke dette vinhus, der gjorde størst indtryk for mig. Det gjorde til gengæld en række andre vine, der for mig for alvor fik bevist, at der i Bordeaux findes masser af vin med forskellighed og karakter. Og det vel at mærke til priser, hvor man som almindelig vinforbruger sagtens kan være med.

Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot fremhæve et par stykker der stod stærkest for mig. Le Geai Syrah 2011 fra Vignobles Bousseneau (105 kr.) sad lige i skabet med en ligefrem frugt i retning af røde bær og helt uden fadpræg. En vin der let afkølet vil være forrygende til en charcuteritallerken. Et andet højdepunkt fra Mauro Guichenay, hvis Cuvee d’Exception rouge 2011 (131 kr.) på ren merlot var en fornøjelse. En komplekst madvin med en mørk og tæt frugt.

I den lidt dyrere ende smagte vi også Margaux gennem fire årgange fra Chateau des Graviers, hvor især 2010 stak ud. Der var i min bog tale om den uden sammenligning bedste vin på aftenen. Vinhuset blev af Søren fra Vinrosen præsenteret som værende Bordaux-vin, som det smagte, før der gik Robert Parker i den. Om det er rigtigt skal jeg ikke vurdere, men der var tale om en vin som både var ualmindelig skøn at drikke, masser af frugt, en lidt animalsk syre, stor kompleksitet og et godt tanninbid, der vil gøre den til en rigtig god ledsager til mad der kræver noget modspil. Til en pris på 188 kr. er den alle pengene værd, og også i de andre årgange.

Der findes også hvidvin

På aftenen var der også mulighed for at smage nogle af de hvide vine fra området, som jeg ofte har læst positivt om, men som ikke er så berømte. De fire vine var generelt flotte, hvor to som eksempelvis Roc du Charron Blanc fra Michel Bouchereau (79 kr.) var lette og frugtige og karakteriseret ved det sauvignon Blanc druens typiske stikkelsbær og melonkarakter.

To andre lå i en mere seriøs og dybere retning, hvor det bedste eksempel var Cuvee d’Expetionel Blanc fra førnævnte Mauro Guichenay. En vin der havde væsentlig mere tyngde, masser af fadlagring og let oxideret tone lidt henad sherry. Med disse to vine ville man få både en god vin til terassen og en mere kompleks madvin, der vil kunne modstå selv mere krævende retter.

Det var virkeligt spændende at få et indblik i, at der findes masser af spændende vin i Bordeaux, og det er helt sikkert, at en del af disse vine skal prøves hjemme hos mig selv.