Vinen til julemaden
Af Rasmus Bækgaard
Når julen nærmer sig med hastige skridt er det tid til et af årets store spørgsmål: Hvad skal vi drikke til julemaden? Og selvom det for nogle kan synes ligegyldigt, er det faktisk værd at tage seriøst. Og derfor havde vinfirmaet The Easy Company inviteret til et arrangement om julevin i smukke rammer på hotel d’Angelettere i København.
Og baseret på besøget til denne messe, kommer her gode bud på, hvad du skal drikke til julemaden. Læs resten
Rock n’ roll-chokolade i Brügge: Måske verdens bedste fyldte chokolade
Chocolade med bacon? Med soja og sesamfrø? Med sorte oliven, soltørrede tomater og basilikum? Kan man virkelig det? Hvad med chokolade-blow til at sniffe, læbestift af chokolade og bodypaint af flydende chokolade?
Ja, det kan man godt. Og fungerer det? Ja, for dælen. I hvert fald, hvis man besøger butikken The Chocolate Line i den belgiske by Brügge. Her laver chokoladekunstneren Dominique Persoone noget af det vildeste fyldte chokolade i verden. Og det smager samtidig så ufatteligt godt, at man kunne vove at påstå, at man hos ham faktisk får verdens bedste fyldte chokolade. Læs resten
Vintur til Mosel: At lære fra de bedste
Fire sommelierer, fire vinhandlere, en eddikemester, en guide og en masse vin var følgeskabet, da jeg i mandags tidligt om morgenen satte mig ind i en minibus ved DGI-byen i København.
Målet var Mosel, Tysklands legendariske vindistrikt, hvor især rieslingdruer gror på de stejle marker og bliver til noget af verdens bedste hvidvin.
Anledningen var en kommende event, hvor et træskib bliver fyldt op med vin fra området, som anløber Københavns havn til Kulturnatten i oktober.
Deltagerne i turen skulle nemlig ned til Mosel for at finde de vine, der skal lastes på skibet – og her var jeg så heldig at blive inviteret med og lære en masse om vin fra nogle af de dygtigste vinkendere i branchen.
Grillvin – en udfordring af de gængse konventioner
I anledningen af sommeren har bloggen fået gæstebesøg af min bror Rasmus Bækgaard, der har skrevet et indlæg om grillvin.
Når solen brænder, er der en ting, de fleste kan være fælles om: Grillen. Og de fleste er enige om, at grill kræver alkohol på bordet. Og dermed er det på ingen måde noget originalt i at skrive et indlæg om sommer- og grillvin.
Denne sommer er ingen undtagelse, når det kommer til avisartikler og blogindlæg om, hvad for noget vin man skal drikke når man spiser grillmad. Men jeg vil godt udfordre, hvad der lader til at være stor enighed om, er det rigtige at drikke til. Langt de fleste når frem til, at man til bøfferne skal drikke kraftige frugtige (og alkoholtunge) vine med masser af fadlagning, og når der skal hvidvin på bordet skal det gerne være oversøisk fadlagret Chardonnay. Vinen skal kunne modstå røgen og den sødlige og stærke marinade som man ofte bruger.
På papiret er jeg i princippet fuldstændig enig i disse betragtninger – problemet er blot, at det ikke lige er den type vin, jeg har lyst til at drikke, når solen bager ned, og det er stegende varmt – og især ikke, hvis man griller til frokost, hvad jeg har gjort et par gange på det seneste. Sidst som led i et fødselsdagsarrangement for familien. Læs resten
Lækker street-food-hal lidt for langt væk fra det hele
København har fået sig et nyt gastronomisk udflugtsmål. Pressens tidligere papirlager på den såkaldte papirø (midt mellem Noma og Operaen) har nemlig slået dørene op til Copenhagen Street Food, som er en hal med gademadsboder og -vogne. Her serverer de uformel mad som hotdogs, supper og den allestedsnærværende pulled pork.
Jeg var forbi stedet i lørdags, hvor de holdt officiel åbning og fik snuset lidt til både et par retter og atmosfæren derude. Og jeg fandt det rigtigt hyggeligt, men desværre også et sted, som ligger lidt for langt væk fra alfarvej til for alvor at leve op til sin ambition om at servere hurtige måltider for folk på farten. Læs resten
2013 A-Z – anden del M-Z
Så er tiden kommet til anden del af min A-Z for året, der gik på bloggen. Få fx svar på, hvad Z er – for jeg har hverken spist Zebra eller Zure Zitroner … Læs resten
2013 A-Z – første del – A-M
2014 er over os, og selvom der sker masser af ting allerede her i det nye år, er det også tid til et tilbageblik. For at fejre det rigtigt gode år 2013 har jeg forfattet en A-Z over året, der gik.
Her får du første del. Læs resten
Byg-selv mini-lagkager
I går var jeg til min kones søde nieces 11-års fødselsdag. Det var super hyggeligt med brunch og lang gåtur i regnen. Og i den del af familien har de en virkelig sjov fødselsdagstradition: byg-selv mini-lagkager, som hver gæst sidder og samler ved bordet og selv pynter, som de har lyst. Det minder om kantineklassikeren byg-selv-burger, men bare med lagkagebunde, flødeskum og krymmel i alskens farver. Læs resten
Traditionel dansk mad er jo egentlig slet ikke så let at lave – rødspætte med persillesovs
Aftensmaden i dag var en rigtig dansk klassiker. Hel rødspætte vendt i rugmel og stegt i rigeligt olie og smør serveret med persillesovs, kartofler, kogte gulerødder, blomkål og ærter. Og den slags smager jo virkelig dejligt, når jeg en sjælden gang får det – med sovs, der kan skæres og det hele. Men desværre også en klassisk ret, som egentlig er ret svær at håndtere til UG, og hvor mange ting let kan gå galt – hvilket det da også til dels gjorde i dag for mig, selvom det nu bestemt blev spiseligt. Så selvom det var ok, var det aldrig fantastisk, og det var der flere grunde til, tror jeg. Læs resten
Seneste kommentarer