Dokumentarfilm: Når vin er mere end bare vin – Vind billetter til Red Obsession
Vin er ikke bare vin. Vin handler om meget mere end bare at få lidt godt at drikke og måske endda blive lidt småfuld. Vin handler om passion, prestige og penge – ja, faktisk så mange penge, at vi taler millioner og atter millioner af kroner. For vin er nørderi ud over det sædvanlige. Vin er big business. Og vin er en økonomisk drivkraft, en livsstil og et luksusprodukt, som folk vil gå meget langt efter at få fingrene i.
Ovenstående er det klare indtryk om de dejlige dråber, jeg har fået de sidste par uger, efter at have set to dokumentarfilm om vin. Den ene – Somm, om en flok unge amerikanske mænd, der forsøger at bestå master sommelier-eksamen – blev vist for nylig til Copenhagen Dox-festivalen. Og den anden – Red Obsession, om de enorme prisstigninger, Bordeaux-vinene har oplevet de seneste år i takt med efterspørgslen fra Kina er steget – har biografpremiere torsdag d. 21. november.
Det er to glimrende og vidt forskellige film, der begge på fin vis belyser, hvor stor betydning vin kan have for nogle menneskers liv. Så stor, at nogle bruger år af deres liv på at blindsmage vine og træne sig op til en eksamen. Og så stor, at andre er villige til at betale fyrstelige summer for de rigtige flasker fx Chateau Latour ellerLafite.
Læs mere om filmene nedenfor og vind billetter til Red Obsession, så du selv kan se, hvorfor kineserne er så vilde med hundedyre flasker fra de helt rigtige slotte i omegnen af Bordeaux.
AOC – en Copenhagen Cooking-oplevelse med gode takter
Tilbage i slutningen af august besøgte fruen og jeg Restaurant AOC i de smukke kælderlokaler under Moltkes Palæ i København. Det skete som en del af Copenhagen Cooking, hvor vi nogle af de heldige, der fik mulighed for at prøve kræfter med seks retter plus det løse i dette Michelin-tempel for kun 425 kr. person. Der blev der en rigtig god aften ud af med nogle virkelige perler i blandt retterne.
Her får du billederne og et par kommentarer, uden at vi dog kaster os ud i den decideret detaljeret anmeldelse af stedet. Blandt andet fordi det er ret svært at vurdere, hvor meget af den ‘fulde oplevelse’ vi fik sådan en aften, hvor prisen var halveret i forhold til normale aftener.
Anmeldelse: Habile retter og små ‘eksperimenter’ hos Color Hotel Skagen
Color Hotel i Skagen er på overfladen et lidt anonymt konferencehotel i udkanten af byen. Men man skal jo som bekendt ikke skue hunden på hårene, og hotellets restaurant – med det fornemme og forpligtende navn Restaurant Drachmann – laver aldeles glimrende mad, der bliver serveret i flotte og legesyge anretninger, og hvor betjeningen er kompetent og venlig. Priserne er rimelige, og maden er god, så jeg kan bestemt sige thumbs up for stedet, selvom det ikke er her, du skal forvente den vildeste madrevolution i dit liv.
Jeg havde nok aldrig selv fundet på at besøge Color Hotels restaurant, men da jeg og Line for nyligt besøgte Skagen, havde Skagen Turistbureau inviteret os på middag på hotellet, skulle det naturligvis have en chance. Og heldigvis blev vi dejligt positivt overraskede.
Læs resten
Hyggeligt mad- og designmarked i Skagen
Her i weekenden var jeg på en dejlig gastronomisk weekend i Skagen. Den primære anledning til besøget var, at Skagen Turistbureau havde inviteret mig og Line (min søde kone) til at besøge Skagen Food og Design Marked, som løb af stablen denne weekend i august for 8. år i træk. Markedet bød på masser af stande med små nordjyske fødevareproducenter, og arrangementet var en del af Visit Nordjyllands såkaldte Smagedage. Her kunne man rigtigt smage på massevis af lækkerier og få sig en lille snak med alle de ultraengagerede stadeholdere, der alle brændte intenst for at fortælle om netop deres særlige produkter – og det var sjovt, for der var både mange lækre hapsere og sjove historier i blandt. Læs resten
Anmeldelse: De 2 Have i Skagen – sublime vine, god nordjysk mad og overdådig havudsigt
Danmarks nordligste restaurant og havudsigt til både Vesterhavet og Kattegat. Sådan kan de fysiske rammer kort beskrives hos Restaurant De 2 Have i Skagen, der ligger lige ved parkeringspladsen ved Grenen. Her ved sådan en turistmagnet kunne man frygte et rædderligt strandcafeteria, hvor kun udsigten er i luksusklassen, men heldigvis byder stedet på en gourmetrestaurant med virkelig god mad, baseret på nordjyske råvarer og vine i absolut topklasse – og endda til rigtigt gode priser.
CPH Cooking ’13: Smørrebrød med nordisk sommer hos Restaurant Kronborg
Copenhagen Cooking er lige på trapperne, hvor et af årets temaer er nordisk sommer. Det tema har Restaurant Kronborg i indre by taget op og har på den baggrund kreeret en særlig smørrebrødsmenu, som er inspireret af den nordiske sommer. Den serverer de i løbet af de ni dage, som madfestivalen varer.
Denne særlige smørrebrødsmenu var jeg, sammen med en række andre madbloggere og journalister, inviteret inden for til at smage ved en lille snigpremiere. Her kunne vi både opleve den nordiske sommer i smørrebrødsformat og samtidig give vores feedback på de enkelte stykker, så køkkenet evt. kunne rette lidt på dem, inden det for alvor går løs om en uge.
Og det var en helt igennem hyggelig eftermiddag, der både bød på godt selskab og smørrebrød af virkelig høj klasse, som jeg derfor giver min klare anbefaling.
Roskilde Festival 2013 – En slags overordnet madanmeldse
Så er teltet pakket ned, øllerne drukket og musikken stilnet af over dyrskuepladsen i Roskilde. Årets festival bød på gode koncerter med især The National. Mathew E. White og Metallica – samt en stor overraskelse i poptøsen Rihanna. Men udover gode koncerter og samvær med gamle og nye venner bød Roskilde Festival 2013 også på en række rigtigt fine madoplevelser. For nu om stunder er handler den 40 år gamle festival ikke bare om musik, kærlighed og muddersmat – den handler i dag også om mad. Læs resten
Mikkel Bækgaards Madblog tager på Roskilde
Er I derude?! Jep, det er vi, når Mikkel Bækgaards Madblog i dag drager mod dyrskuepladsen i Roskilde for både at høre høj rockmusik og spise dejlig mad. Og god mad er lige det, man kan få nu om dage på festivalen, hvor man de senere år har satset mange ressourcer på dels at høje den generelle madkvalitet på festivalen, og dels sat en masse sjove og anderledes mad-events i søen.
Jeg skal selv deltage i festivalens foodwalk på lørdag, hvor jeg sammen med en række andre søde madbloggere og -journalister bliver vist rundt og hører en masse om festivalens mange madinitiativer. Vi skal blandt andet smage på kaffekoen, se den nye spændende food court og spise frokost i backstagekantinen, hvor også de store stjerner indtager deres mad.
Generelt ser jeg frem til i år at gensmage Claus Meyers fantastiske flæskestegssandwich, at besøge den nye food court, hvor de satser nyt og spændende på maden, og på at smage på de mange sjove madboder, der er skudt frem. Jeg er desværre ikke tilmeldt nogle af de sjove events, hvor man kan være med DM i Grød, smage på Lolland Falster eller deltage i Food Jam.
Efter festivalen skal du nok få en længere reportage, men indtil da kan du følge med på bloggens instagram-profil eller på Facebook-side, hvor du kan se billeder og få små tips undervejs.
Ellers vil jeg også opfordre dig til at downloade festivalens mad-app Appetizer, der både findes til iOS og Android.
Penny Lane: Hyggelig café i Aalborg
I weekenden var jeg en tur i Aalborg, hvor jeg blandt andet besøgte den rigtigt hyggelige café og bager Penny Lane. Her får man i hyggelige, meget hjemlige lokaler vellavet mad fuld af smag og til gode priser. Og så er man samtidig omgivet af gamle genbrugsmøbler, hyggeligt legetøj og små finurlige nipsgenstande.
Penny Lane er nemlig mange ting på en gang. Det er en café, en bager, en genbrugstøjbutik og en legetøjsbutik samlet i ét. Og kombinationen virker – også for mig, selvom det hele bestemt har sådan en lidt nyttet og lettere tøseagtigt feel. Men fint med mig – jeg kan nemt finde min feminine side frem. Læs resten
Pop-up diner: Køb en sandwich, befri en burhøne og få en lille bismag fra CSR-håndvasken
Nytorv i København har fået sig en ny, midlertidig diner. I en ombygget skibscontainer, der kan folde sig ud, serverer Dyrenes Beskyttelse og Hellmann’s mayonnaise sandwiches med pulled port og syltede grønne tomater. Sandwichene er i sig selv dejlige – hvilket jeg prøvesmagte i går, da jeg var til pressepræsentationen af konceptet – men det gode ved denne diner er, at al overskuddet går til Dyrenes Beskyttelse og deres kamp mod burhøns. Læs resten
Seneste kommentarer