Nyheder

Mikkels Madblog blandt Danmarks bedste

Mikkels Madblog er simpelthen en af Danmarks bedste gourmetblogs. I hvert fald i følge websiden Du Glemmer Det Aldrig, der har spurgt deres brugere om, hvilke blogs, de synes bedst om. Det er jeg dælme stolt af.

Det er ikke hver dag, der regner hæderbevisninger ned over denne blog, som jo egentlig mest af alt er et hobbyprojekt ved siden af alt min freelancearbejde som mad- og rejseskribent. Men her den anden dag skete der alligevel noget, der gjorde mig glad: Der kunne websiden Du Glemmer Det Aldrig fortælle, at min blog er af landets fem bedste blog, hvad angår gourmet. Læs resten

Smag på dejlige Madeira i Mad&Bolig

Artikel om Madeira i Mad&Bolig - Mikkel Bækgaards Madblog

Den portugisiske ø Madeira, ud for Marokko, er et paradis med smuk natur og god rustik mad. Her få du fx hvidløgsbrød lavet med sødekartofler, sabelfisk med bananer og møre grillspyd.

I sommer besøgte jeg øen, og det kan du læse om i det nummer af magasinet Mad&Bolig, der udkommer i denne uge. Hertil har jeg skrevet en syvsiders artikel med guide til gastronomien på øen og et par gode opskrifter fra det særlige Madeira-køkken, der trækker inspiration fra både Middelhavet og eksotiske egne i Afrika og Caribien.

Jeg også taget billederne til artiklen og springer derfor med denne også ud som magasinfotograf.

Læs mere om Mad&Bolig på deres hjemmeside

Flyttedag for Mikkel Bækgaards Madblog

Flytte dag hos Mikkel Bækgaards Madblog

Mikkels Bækgaards Madblog er flyttet hjemmefra og rykket ind på sin helt egen webadresse. For fremtiden finder du bloggen her på www.mikkelsmadblog.dk.

På den gamle adresse (www.mikkelbaekgaard.dk) finder du informationer om mit firma og mit professionelle virke – blandt andet med at skrive om med.

Jeg håber, du tager godt imod denne nye adresse. Forvent lidt omrokeringer og forbedringer de næste par uger.

Gourmetguide til havudsigt og gode priser

Gourmetguide til havudsigt og gode priser - Mikkel Bækgaards Madblog

Gode spiseoplevelser med havudsigt, vin og maks. en tudse kuverten. Det er fællesnævneren for de ti restauranter, jeg omtaler i en artikel, jeg har skrevet til Mad&Bolig, som netop er udkommet. Artiklen kommer rundt i hele landet fra Villa Vest i Lønstrup i Nord til Stammershalle Badehotel på Bornholm i øst.

Så mangler du sommerinspiration til dine spiseoplevelser, så få fat i dette nummer af Mad&Bolig.

Læs mig i Mad&Bolig

Det sidste halve års tid er jeg sprunget ud som professionel madskribent. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har oprettet mig eget firma (mikkelbaekgaard.dk) og er blevet fast freelanceskribent for magasinet Mad&Bolig, hvor jeg til hvert nummer skrive note- og nyhedsstof til sektionen MadMekka.

De første fire numre af Mad&Bolig fra i år leverede jeg ca. en tredjedel af noterne i MadMekka. Men fra nr. 5, som netop er udkommet, har jeg leveret størstedelen af noterne, der handler om nye produkter, trends, grej, restauranter og sæsonens råvarer.

Stem på mig i DM i Hverdagsmad

To af mine opskrifter er med i opløbet om at blive Danmarks bedste hverdagsret. Og i denne uge, kan man stemme på kategorien EGO, hvor den ene ret er med.

Læs resten

Se mig i masterchef fra på mandag, d. 23. april

På mandag den 23. april starter min nye vej mod fame. Her kan du se mig i tv-programmet Masterchef på TV3. Her er jeg en af de 36 håbefulde masterchef-aspiranter – udvalgt blandt tusinder af ansøgere – der kæmper om at vinde æren som Danmarks næste Masterchef.

Jeg kan jo ikke afsløre, hvordan det går – det må du selv se efter fra på mandag – men det er dælme skægt at være med i programmet, hvor niveauet er meget højt og alle de andre deltagere er vildt søde.

Så glæd dig til at se med. Programmet bliver sendt kl. 19 fra mandag til torsdag den kommende to uger.

Kategorier