Mad og Wien
Så er jeg klar til mad. Her en gullashsuppe i cafeen på naturhistorisk museum.
For mig er maden ekstremt vigtig, når jeg rejser. Faktisk noget af det vigtigste. Jeg vil gerne afprøve, hvad de lokale har at byde på, og jeg vil gerne udfordres og afprøve ting, jeg virkelig aldrig har prøvet før. Og dette lykkedes med stor succes i Wien,
Line klar til et stykke sachertorte på en wienercafé. Sachertorte er en wienerklassiker - chokoladetærte med et lag af abrikosmarmelade og med en tyk chokladeglasur.
Her fik vi både smagt små lokale specialiteter med rødder dybt i det centraleuropæiske køkken samtidig med at vi fik afprøvet et moderne møde mellem østrigsk og italiensk. Og så fik jeg også stiftede bekendtskab med kalvelunger – og som faktisk var et rigtigt positivt møde.
Det der med schnitzler
Det her kødorgie, var det eneste tidspunkt, hvor jeg stiftede bekendtskab med en schnitzel. Det var en ganske grotesk - og billig anretning - hvor denne platte til to personer indholde fire slags kød til hver plus sauerkraut og fritter - og for kun 15 euro i alt for to personer. Det er grotesk, både i mængde og i pris. Det var sjovt, men ikke videre godt.
Wien er selvfølgelig først og fremmest lig med schnitzel – altså et tyndbanket stykke kalvkød, paneret og stegt i friture. Ideen er at beholde kødet saftigt og sikre en crunchy overflade. Og man kan få schnitzler over alt i Wien. Desværre ofte i turistindpakning lavet billigt af svinekød i stedet for kalv, og hvor det hele bare virker ret gustent – og hvor kvalitetskriteriet ofte er, hvor store schnitzler, man egentlig kan servere.
Og her må jeg jo straks komme med en indrømmelse: Jeg fik ikke nogen klassisk wienerschnitzel – kun en dårlig svineudgave som en del af et grotesk kødeorgie på en lille joint i forstæderne tæt på vores ferielejlighed. Jeg overvejede det naturligvis, men helt ærlig, så tiltaler sådan en kæmpe schnitzel mig egentlig ikke. Det lyder faktisk lidt kedeligt. Så hellere stifte bekendtskab med andre mere spændende og udfordrende lokale gastronomiske fænomener.
Derimod havde jeg en anden ret interessant madoplevelser. Det var et skelsættende møde med kalvelunger og -hjerter i en stuvning sammen med knödel og creme fraiche.
Lunger og hjerter
Stuvning af kalveherter og -lunger. Med knödel over. Smagte virkelig dejligt, selvom sådan en ret nok vil skræmme mange.
Vi var gået ind på et lille gasthouse og skulle have frokost – sådan et rigtigt autentisk sted med smokingklædt tjener, schnurbarts og aviser nok til alle. Her valgte jeg noget fra menuen, som lød interessant, men jeg ikke helt kunne gennemskue, hvad det egentlig var – og tjeneren spurgte overrasket mig, om jeg godt vidste, hvad det var. Nej, det gjorde jeg ikke. Om jeg ville vide det? Ok, sagde jeg. Det var kalvehjerter og kalvelunger. Så var jeg lige ved at give op og bestille noget andet, sådan ren rygmarvsreaktion, selvom jeg egentlig elsker kalvehjerter – men aldrig har prøvet lunger.
De her små cafeer/gasthausen er meget hyggelige. Det er virkelig som at komme tilbage i tiden til dengang, hvor alt bare var bedre.
Heldigvis hold jeg fast i min beslutning. Jeg er altid efter andre, der rent instinktivt ikke tør prøve noget nyt. Så dette måtte jeg jo selv gøre. Og det fortrød jeg ikke. Stuvningen med hakkede kalvehjerter og -lunger var virkelig fuld af smag og føltes ikke klam eller alt for indvoldsagtig. Især hjerterne gav en god kødsmag, mens lungerne var mere anonyme, men som uden tvivl bidrog til dybden i sovsen. Slet ikke ringe. Tak for det. Det udvidede min madverden en smule.
Østrig møder Italien
Limes kombinerede på spændende vis det øtrigske med det italienske køkken.
Østrig og Italien ligger lige op af hinanden, og på trods af dette har de udgangspunkt i to vidt forskellige madtraditioner. Østrig i det tunge centraleuropæiske med masser af kartofler, sovs og stuvninger – og det italienske siger vel egentlig sig selv. Og alligevel har det italienske stor indflydelse rundt omkring i Wien, hvor de to traditioner mødes i forskellige interessante kombinationer.
Et sådan sted var Restaurant Limes. En modernistisk, minimalistisk indrettet restaurant med fokus på ovennævte møde – og med mad til bestemt rimelige priser. Her fik jeg to skønne retter, der fint viste mødet mellem østrigsk og italiensk kogekunst, og som lukrerede fint på begge traditioner.
Forretten var bøffelmozarella med ærtepure og mynte. Mozarellaen var udsøgt – nok den bedste jeg har smagt – og gik dejligt i spænd med de purerede ærters sødme.
Men det var især hovedretten, der viste hvad et sådant møde kan føre med sig. Her fik jeg svinekæber braiseret i chianti og med polenta og trøfler pakket ind i sommerkål. Den tunge smag af trøfler sammen med polentaen stod virkelig godt til det super møre kød, og det var faktisk en af mine bedste trøffeloplevelser (normalt synes jeg den dyre svamp er stærkt overvurderet og tit bare gør retter enormt tunge og kvalme at have med at gøre).
Og det var bare et par af de oplevelser på madfronten, som den østrigske hovedstad bød på. Der var selvfølgelig også alle kagerne på de små cafeer, som var virkelig dejlige. Hvis du vil læse mere om Wien og dens attraktioner, kan du også læse dette indlæg om byen.
Wien og smukke bygninger
Mig og lille Agnes på sight seeing i den gamle kaiserstadt.
Risenrad i Prater er nok noget af det mest berømte i Wien. Og hvor to dejlige scener i filmhistorien foregår - dels en scene i Den Tredje Mand og en kyssescene i min personlige yndlingsfilm Before Sunrise.
Jeg har just tilbragt fire dage i østrigs smukke hovedstad – den gamle kejserby Wien, hvor smukke pompøse palæer og slotte ligger side om side med kringlede gader, små cafeer og med masser af muligheder for gastronomiske og kunstneriske oplevelser.
Byen og kunsten
Først og fremmest er Wien en virkelig smuk by, som tydeligt har historien med sig som tidligere hovedsæde for den østrig-ungarske kejsermagt. En overskuelig by i størrelsen, men med et swung, der får den til at virke af en kaliber, der nærmer sig Paris. Ret imponerende egentlig for en by, der ikke er meget større end København, men som virker langt større og mere bombastisk.
Der er virkelig swung over Wien, der er stor og grandiøs anlagt.
Men der er også mange snævre krogede gader i den gamle bydel.
Wien er rig på kunst, videnskab og musik, omend vi ikke rigtigt fik stiftet bekendtskab med de klassiske toner. Vi havde lille Agnes på tre måneder med (hvilket gik rigtigt fint), og som nok ikke lige er det meste oplagte selskab til en aften i operaen eller til klassisk koncert – også selvom vi da meget gerne ville have hørt Strauss’ eller Mozarts toner blæse ud fra et symfoniorkester live.
Barokslottet Belvedere indeholder en rigtig fin kunstsamling.
Til gengæld fik vi set fine kunstværker på det imponerende barokslot Belvedere, hvor de har samlet hovedværker af blandt andet Klimt. Et rigtigt fint kunstmuseum af overskuelig størrelse og med stor kvalitet i udstillingen, der også rummede et meget berømt maleri af Napoleon siddende på en stjejlende hest (kan desværre ikke huske kunsteren, men billedet var virkelig dramatisk i al sin magt og vælde).
Naturhistorisk museum – en nørdet perle
Naturhistorisk museum er ret old school, men på en ret sej måde.
Derudover var vi også en tur på det naturhistoriske museum, der ifølge guidebogen er et af verdens ti bedste muser. Museet har til huse i et grandiøst barokpalæ, som i sig selv gør besøget værd, og huset indeholder flere ganske interessante og velformidlede samlinger. F.eks. af sten og krystaller, fossiler, dinoer, udstoppede dyr i tusindvis og verdens ældste kendte kunstgenstand med mere end 35.000 år på bagen, forestillende en meget tyk kvinde og med klart kultisk formål.
Museet er ud over sine fine samlinger også en ganske imponerende bygning.
Men hovedattraktionen på naturhistorisk museum var for mig den gigantiske samling af udstoppede dyr sat op i familier og arter, og som virkelig giver et unikt indblik i evolutionen og naturens mangfoldighed – og det hele bare sat op i montrer uden pædagogiske forklaringer. Egentlig ganske old school, men ikke desto mindre meget effektivt i al sin enkelthed.
Således var der masser af opleleser i Wien – også hvad angår mad, som du ganske snart kan læse mere om her på bloggen.
Seneste kommentarer