Ditto Spiseri i Hellerup: Jordnær velsmag med stamstedspotentiale

Hellerup har fået sig et nyt uformelt spisested, hvor nordisk hygge, god mad og enkelthed går hånd i hånd med gode priser. Og da maden  smager virkelig godt, stedet har en skøn atmosfære og man tilmed bliver dejligt mæt, er jeg sikker på, at et nyt stamsted for lokale Hellerup-borgere er født.

Ditto Spiseri hedder det nye sted, som en lille uformel restaurant i de lokaler (og med de samme ejere), som før drev take-away-stedet MadMed. De har nu sadlet og bygget om og har for ganske nylig åbnet et såkaldt spiseri – altså sådan et hyggeligt jordnært sted, hvor man lige stopper forbi til et par små retter, et par glas vin og generel hygge. Og det er, hvad enten man skal have frokost med forretningsforbindelserne, hygge med vennerne eller nyde god aften med sin eneste ene.

Næsten nordisk kliche-indretning – men det virker

Jeg må indrømme, at jeg ikke er særligt velbevandret ud i spisteder i Hellerup og omegn. Da jeg bor på Amager og arbejder i indre by kommer jeg sjældent deroppe nordpå. Men da folkene bag det nye spisested spurgte, om jeg ville komme forbi og prøve deres mad af til en frokost takkede jeg selvfølgelig ja. Og ud fra, hvad både ejerne og mine medspisere fortalte mig, er det lige sådan et sted som dette, Hellerup har brug for. For her kan bådeforretningsfolk fra de mange virksomheder på Hellerup Havn og de lokale nyde godt af god mad i afslappede omgivelser.

Lokalet er lille, men uden det bliver trangt, og her er plads til sådan cirka et par-og-tyve gæster alt i alt. Indretningen er mørk og hyggelig på sådan den der særlige moderne nordiske måde med enkelthed, råt træ og dyreskind over stolene. Indretningen er egentlig efterhånden lidt en kliché, men hvad hulen gør det, når det fungerer og skaber en god ramme? Og det gør det her.

Hvad angår maden, er konceptet, at kortet består af en række mindre retter, der svinger i pris fra omkring 50 kroner for de små forretter til omkring halvanden hundrede for de største hovedretter. Der skal en 3-4 retter til for at mætte, skriver kortet, og da det samtidig lægger op til, at man deler lidt om tingene, er det let at komme igennem en god del af det enkle, men dog stadig alsidige menukort.

Da jeg var inviteret derop, havde kokken allerede forberedt, hvad vi skulle igennem, men udvalget vil jeg mene er ganske repræsentativt, da vi var tre til at dele om tingene.

Lethed, dild og lidt irriterende persille

De første to retter på bordet var lette og næsten sommerlige i det (trods november-gråheden udenfor) og kostede begge 60 kroner stykket.

Små stykker råmarineret multe fik selskab af radiser (ikke just sæson), brøndkarse og dild og var en skøn lille let omgang. Tynde skiver radise og kinaradisse (tror jeg det var) gav bitterhed og friskhed til den fine fisk. En rar ret, som lagde godt ud.

Det samme gjaldt den anden tallerken, der kom på bordet samtidig, og som vi delte os tre fremmødte journalister. Tynde skiver squash havde fået følgeskab af vidunderlige dutter af en perfekt saltet østeremulsion og små puffede hvedkerner. Igen underspillet velsmag, selvom de store stykker bredbladet persille var næsten vulgære i deres grovhed til. Men ok, det smagte sgu godt på trods.

Skøn rødbede og jule-egenet anderillette

Efter den lette start kom endnu to fine små retter på bordet. Dels rødbeder med dildolie og gedefriskost. Dels en anderillette.

Rødbederetten var virkelig god i al sin enkelthed. Skiver af kogt rødbede, overhældt med lidt eddike og en smuk grøn dildolie hyggede sig sammen med en frisk gedeost fra Kirks – dertil flere af de lidt for grove stykker persille. Smagen sad lige i skabet og gjorde mig virkelig glad – og den gav mig lyst til at kopiere ideen derhjemme, for det smagte dælme godt og må være åndssvagt nemt at lave selv.

Anderiletten var nærmest julet i sit udtryk (hvilket ikke gjorde noget her i julefrokostsæsonen). En fed rillette, dækket med syltet salet og med en god klat stærk sennep til. Igen ganske enkelt og meget lækkert. Tak.

Fuld smæk på kødfronten – umenum

Efter de fire indledende små retter, som vi altså deltes om tre mand og derfor ikke var dødsmætte afmallerede, var det tid til at gå ombord i stedets hovedretter. Her skifter stilen fra den underspillede næsten ‘feminine’ stil til et mere ‘maskulint’ køddomineret fokus. Og her fik vi lov til at prøve kræfter med to af køkkenet virkeligt gode kødretter.

Min personlige favorit (til 165 kr) var gode skiver af  perfekt stegt limousinekalvekød fra ejerens svigerfars gård. De lækre umamismagende kødskiver blev ledsaget af julesalat, der gav god bitterhed, grillet fennikel og hvidløg samt hjemmelavede fritter og bernaise. Og selvom der bestemt ingen nyskabelser var i denne ret, var det igen et eksempel på jordnær velsmag, der sad lige i skabet. Her var eneste minus, at fritterne var lige en anelse for salte og kunne have fået et minuts tid mere i ønskebrønden. Men altså småting.

Den anden hovedret var stegt svinenakke med kartoffelkompot, purløg, mere julesalat og løgskaller. Også en virkelig skøn sag med gang i smagen og masser af mad til at mætte , hvis man bare ville nøjes med denne enkelte ret til den overkommelige pris af 135 kr.

Chokoladehimmel og pære-rarhed

Godt mætte allerede fik vi besked fra køkkenet om, at der da også var et par desserter på vej til os. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til, selvom vi slet ikke behøvedes det. Men hvem siger nej, når niveauet indtil videre har været så højt?

Først kom en uforskammet lækker og cremet tærte med chokoladeganache og saltet karamelsauce. Mumsemum, hvor havde jeg det godt i dens selskab.

Derefter fik vi en også virkelig vellavet pæretærte med marcipan og en gang cremefraiche rørt op med kanel. Denne tærte var også skøn, men med chokolade-fantasien frisk i erindring blegnede pæren dog lidt ved sammenligning. Men et er vist ikke nogen andres skyld end min, for jeg er så utrolig glad for chokolade.

Meget mætte kunne vi læne os tilbage og nyde en kop kaffe, inden vi skulle finde ud, hvordan man så slipper væk fra Hellerup igen, når det viser sig at ens cykel er punkteret i virkeligheden udenfor.

Skønt sted, gode priser, men måske lidt for lidt vin

Alt i alt er jeg meget imponeret over niveauet hos Ditto Spiseri. Stort set alle retter består af uprætentiøs velsmag, der bare sidder lige i skabet til priser, hvor alle kan være med. Skulle vi selv have betalt ville regningen for os tre, der spiste sammen (uden drikkevarer, som vi ikke drak mange af) være blevet 945 kr i alt – altså 315 kr. pr mand, hvilket synes vildt billigt for alt denne herlighed.

På drikkevarefronten fik jeg mig et glas østrigsk grüner veltliner og ellers bare vand. Vinen var fin uden at gøre det store indtryk. Men skulle man rejse en smule kritik skulle et måske være på vinfronten, som synes måske næsten for uambitiøs. Et par enkelte vine på glas og så ellers en 10-12 forskellige vine på flaske (i alt). Ikke det store udvalg, men med lave priser, hvor dyreste vin (en amarone) sniger sig op på 450 kr. Det er ikke mange penge, men her tror jeg godt, man med held kunne oppe sig lidt – selvom jeg ikke husker udvalget godt nok til at sige noget om kvaliteten. Men netop i Hellerup burde der være et marked for lidt større armbevægelser på vinfronten.

Men bortset fra det … Jeg er imponeret, og boede jeg i nærheden var jeg klart stamgæst hos Ditto Spiseri.

Mikkels Madblog var inviteret af Ditto Spiseri, som betalte for maden. Meningerne er dog helt mine egne, som jeg står ved, også selvom jeg selv havde betalt.

DITTO Spiseri
Sankt Peders Vej 1
2900 Hellerup
T: 3214 6186
www.dittospiseri.dk