Et par dejlige madoplevelser i det nordlige Toscana (og lidt i Ligurien)

Jeg har lige tilbragt en uges efterårsferie i det nordlige Toscana, oppe i bjergene nord for Lucca og Pisa. Her havde jeg fornøjelsen af at spise på en række dejlige små restauranter med høj kvalitet til rimelige penge. For i Italien spiser man virkelig godt – også selv når man bare går ind på en tilfældig restaurant i en lille landsby.

Jeg var af sted med min søde kone og vores lille datter på halvandet, så det blev selvsagt ikke til de store aftensudstyrsstykker med alenlange menuer og vin i stride strømme (også fordi vi for det meste skulle køre). I stedet fik vi prøvet kræfter med en masse små steder til frokost, hvor vi som oftest lige fik et par retter og et enkelt glas vin – og uden at vi havde forberedt besøget på forhånd og researchet en masse på, hvor vi skulle hen.

På den måde fik vi set, hvordan helt almindelige små italienske gæstgiverier tager sig ud i de små landsbyer. Og det var generelt en dejlig oplevelse.

Generelt et højt niveau

Helt generelt oplevede vi et virkelig højt niveau på restauranterne. Det er ret fedt, at man som udgangspunkt kan tage det første og bedste spisested i en lille landsby, og så er man ret sikker på, at maden er god. Det ville man aldrig opleve i Danmark, hvor de fleste restauranter gør en dyd ud af at være så elendige om overhovedet muligt.

De to eneste skuffende oplevelser, vi havde, var på et turistpizzeria i Lucca (som efter dansk standard egentlig lavede en hæderlig pizza) og så en sand rædsel af en cordon bleu på et motorvejscafeteria.

Det skal dog også siges, at det ikke er decideret billigt at spise i Italien. For to retter til to personer med et glas vin, kommer man let af med 300-400 kroner. Det er selvfølgelig ikke voldsomt dyrt, men heller ikke meget billigt. Til gengæld bliver man dejlig mæt af de store portioner og de veltilsmagte retter fulde af ost, pasta og andet godt fra støvlelandet.

Ulisse i Seravezza – til frokost hos Cirkusmanden

Turens mest underholdende spisested var uden tvivl hos Ulisse i Seravezza, som var den lille landsby oppe i bjergene, vi boede tæt på. Her herskede værten i sin helt egen skæve og selviscenesættende verden. Denne ældre herre med pletter på skjorten og kaotisk fuldskæg, der var en hjemløs bums værdig, havde portrætter af sig selv overalt i restauranten: med høj hat og stor cigar, hvor han lignede en klassisk cirkusdirektør.

Men selviscenesættelsen var ikke det eneste, der var værd at berette om, for hos Ulisse fik vi virkelig dejlig mad. Jeg fik en forrygende porre-ravioli, med en lidt syrlig smag og en rødlige nuancer i raviolien, mens hovedretten var en tung og intens vildsvinegryde med polenta. Meget lækkert, og meget ærlig mad.

Og så fortsatte selviscenesættelsen, da vi var færdige med at spise og spurgte vores vært om et foto. Han sagde no, no og skyndte sig væk – troede vi … for straks kom han tilbage med sin høje hat og andre hatte til os, som vi skulle have på. Og så var der fotoshoot til glæde for alle de andre gæster på stedet.

Læs mere om Ulisse på Tripadvisor

Marina Piccola – dejlig seafood med den vildeste beliggenhed i Cinque Terre

Vi besøgte også nationalparken Cinque Terre. Parken er en af Italiens mest dramatisk kystlinjer med fem billedskønne landsbyer liggende som perler på en snor, og hvor ens inderligste drømme om italienske kystbyer kan blive opfyldt,

Og også her fik vi en skøn madoplevelse. I by nr. to fra syd (Manarola) fandt vi helt nede ved den lille havn en skøn fiskerestaurant med navn Marina Piccola (og som havde en Michelinanbefaling hængende i vinduet). Her serverede de alt godt fra det Middelhav, der lå bogstavelig talt lige uden for vinduet, hvor bølgerne hamrede ind på dramatiske klipper og satte scenen for en af de bedste beliggenheder, jeg nogensinde har spist på.

Men udover beliggenheden var maden på Marina Piccola også virkelig god. Vi lagde ud med en stor tallerken antipasti, der indholdt alskens lækkerier fra havet. Herfra vil jeg især fremhæve en virkelig dejlig blækspruttecarpaccio.

Herefter delte vi om to retter, der begge var virkelig lækre i al deres rustikke enkelthed.

Først spiste vi en stor tallerken ansjoser serveret med tomater og kartofler. Det var meget enkelt, men også meget lækkert, selvom ansjoserne havde nogle irriterende små ben, man lige skulle tage sig i agt for.

Bagefter fik vi farserede muslinger, hvor muslingerne var åbnet og fyldt med en smagfuld fars. Det var originalt og lækkert – hvilket også etårige Agnes syntes.

Læs mere om Marina Piccola på deres hjemmeside

Læs mere om Marina Piccola på Tripadvisor

Trøfler og mørt kalvekød i Bagna di Lucca

Vi besøgte også den charmerende bjergby Bagna di Lucca på den anden side af bjergene. Her spiste vi også en skøn frokost på en lille charmerende restaurant på byens hovedgade – men jeg har selvfølgelig glemt, hvad stedet hed – ærgerligt, for de lavede virkelig god mad.

Her var en af deres specialiteter trøfler, hvor de havde et hav af retter med den kostbare svamp. Man kunne blandt andet få antipasti, pizza, ravioli eller cannelloni med trøfler, så der var nok at vælge imellem.

Jeg hoppede på cannellonien, som var fyldt med en tung bechamel-sauce og toppet med masser af høvlet trøffel. En dejlig heftig sag, der gav masser af mæthed – og blev næsten for meget.

Min søde kone afskyr trøfler, så hun fik sig i stedet en gang virkelig lækkert kalvekød i skiver serveret med en fløde-svampe-sauce. Det var meget rustikt og meget, meget lækkert. Det var enkelt og virkelig i særklasse med de tynde skiver rødt kalvekød og den dejlige flødesauce.

Selvom retterne var tunge, skulle vi da også en tur omkring desserterne, og her var jeg heldig med mit valg: En chokoladekage, som var næsten flydende inden i og fyldt med små stykker varme pærer. Også virkelig dejligt.

Lille Agnes var også tilfreds med maden