Frokost på Henne Kirkeby Kro: Velsmag uden rock og rul

Berømte Henne Kirkeby Kro serverer en yderst velsmagende frokost uden dikkedarer. Men velsmagen er næsten lidt for sikker og stilen måske lidt for klassisk til min smag. For hvor er den personlighed og rock n’ roll-attitude, som kroen – med Paul Cunningham i  spidsen – er kendt for om aftenen? Heldigvis siger rygterne, at kroen til foråret 2016 relancerer frokosten som en mini-version af aftenmenuens rock og rul. Og det glæder jeg mig virkelig til.

Langt ude mod vest, et par kilometer inden den lange landevej rammer Vesterhavet ligger Henne Kirkeby Kro.

Kroen kan give de fleste gourmander og foodies kuldegysninger, for det sted er kendt som et af de ypperste inden for dansk gastronomi – og især siden engelske Paul Cunningham overtog ansvaret for kroens køkken tilbage i 2012 har det kun gået en vej for kroens omdøbe, og det har været opad.

Paul Cunningham er kendt for sit enkle køkken med stort fokus på velsmag og en god gang britisk anarkisme og rock n roll-attitude. Men denne – ellers vidt berømte stil – mærkede jeg og min kone ikke meget til, da vi for nylig spiste frokost på stedet.

Her var der ikke meget af den anarkisme og skævhed, som Cunningham ellers er kendt for. Her var i stedet virkelig velsmagende mad, men uden de store overraskelser eller den der x-faktor, som jeg havde håbet på.

Men heldigvis siges det, at kroen – når den genåbner til foråret efter vinterpausen – relancerer frokosten til en mini-version af aftenmenuen. Det vil jeg glæde mig til at prøve – også selvom den frokost, vi spiste, sådan set ikke fejlede noget som helst, andet end at mine forhåbninger var forkerte.

Frokost i den lækre aftenrestaurant

Nuvel, frokost er som bekendt noget ganske andet end aftensmad – og på Henne får man i sommerhalvåret lov til at nyde frokosten i en særskilt bygning kaldet brasseriet. Men her i vinterhalvåret – hvor fruen og jeg kom forbi på vej videre vestpå mod Nymindegab Kro til aften – var vi så heldige, at få lov til at spise frokost i kroens aftenrestaurant.

Og der er virkelig tale om et lækkert og intimt lokale med tjekket kunst på væggene, dejlige stole og den der wow-følelse af indretning og stemning, som en gourmetrestaurant kan give.

Frokost-kortet byder på en række forskellige a la carte-retter i den klassiske ende, fx Hennes berømte fiskesuppe, en salat med urter fra kroens have og et par andre brasseri-retter. Men kan snildt nøjes med en enkelt ret i hovedretstørrelse, eller man kan vælge et par stykker (hvor både suppen og salaten kan fås i to forskellige størrelser).

Line – min kone – hoppede på en forret med fiskesuppe og en hovedret med en stor salat med tørret svinenakke, mens jeg sprang på dagens treretters frokostmenu, som til 395 kroner var en fin pris uden at være decideret billig. Hertil valgte vi et halvt glas Sancere til forretterne (fedt at man kan få et halvt glas vin, når man skal køre) og et glas fodtrampet pinot noir til hovedretterne.

Fiskesuppe med fin, fin pighvar

Første ret var for os begge Hennes klassiske fiskesuppe, som både var en del af min menu, og en ret, som Line havde valgt fra a la carte-kortet.

Et smukt stykke pighvar lå i en dyb tallerken sammen med lidt frisee-salat fra kroens have. Det blev overhældt med en flødemonteret, skummende vidunderlighed af en fiskesuppe. Smagen af fisk var dyb, ikke harsk og med masser af velsmag – men med et my for salt til mine smagsløg. Men sikkert og godt, det var det.

Line fik flere forskellige slags fisk i sin suppe, fordi hun havde valgt den a la carte. Men det gjorde ikke noget – jeg havde jo to retter mere at vente på.

Uhørt mør kalvemørbrad med pebersauce og det sødeste, grillede løg

Min hovedret var også virkelig klassisk – og uhyrligt velsmagende. Fem skiver absurd mørt kalvemørbrad havde selskab af en pikant sauce med grønne peberkorn og et sortgrillet løg, der var så sødt inden i (på den gode måde), at man skulle tro det var slik. Dertil kom en skål med små kartofler og hurtigt stegt grønkål.

Der var ikke en finger at sætte på den her ret. Den smagte virkelig, virkelig godt – og var et tætteste på det udtryk, jeg regnede med at få hos Mr. Cunningham og Co. Det var enkelt og vellykket.

Lines salat var også god, men lidt til den kedelige side, sagde hun (jeg fik desværre ikke tage et billede).

Æblekage-agtig dessert med cremet vaniljeis

Min dessert var også ganske velsmagende, men igen også næsten lidt for kedelig i sit udtryk. Æblepure, knust shortbread-kage, lidt citrontimian og en fed og dejlig vanilieis var Hennes fortolkning af en klassisk æblekage.

Twistet med citrontimian var virkelig godt (jeg elsker timian sammen med æbler – hvilket jeg også har eksperimenteret lidt med i blandt andet en is), og det smagte sgu dejligt.

Og konklusionen

Det er sjovt med forventninger og rammer. For havde jeg fået denne frokost på næsten hvilken som helst almindelig kro i landet, ville jeg være i himlen og råbe højt og flot op om, hvor dejligt, det er med ægte, klassisk mad, der bare smager godt og er lavet af ordentlige råvarer. For sådan var det lige præcis sådan, denne  frokost var.

Det er kun fordi, jeg håbede på lidt mere; stedets ry taget i betragtning.

For betjening, beliggenhed, vin og alt det der er det intet at udsætte på.

Så er du til klassisk mad, så er det her en kæmpe anbefaling. Men jeg vil alligevel glæde mig til at vinterpausen er forbi og håbe på, at jeg kan komme en tur til Henne og Cunninghams verden igen for at opleve det hele få fuld skrue.

Besøget på Henne Kirkeby Kro var helt og aldeles for egen regning.