Gasfabrikken i Horsens: Glad aften med god nordisk mad
Horsens er ikke just kendt for sine restauranter. Men Gasfabrikken er et solidt bud på en god spiseoplevelse i byen til fornuftige priser. Her fik min ven og jeg en glad aften med snacks, velkomstdrink, fire solide retter, kaffe og vinmenu til under 800 kr pr mand – og så er det meste tilmed økologisk.
Indrømmet, jeg har aldrig været ude at spise i Horsens før. Men da jeg for nylig skulle hænge ud med min gode ven Andreas, der bor i en præstegård et stykke udenfor byen, skulle byens gastronomiske scene afprøves. Andreas hustru, som er præsten i præstegården, havde hørt gode ting om Gasfasbrikken, der for to år siden åbnede i byen – og blandt andet som første restaurant i Horsens blev optaget i restaurantguiden i White Guide.
Og det skulle vise sig at være et godt valg, for her havde vi en dejlige aften med rigtigt gode retter, ligeså gode vine og det hele til en attraktiv pris.
Bistro a la carte – eller en mere nordisk sæsonmenu
Der er god plads i Gasfabrikken, der har i hvert fald tyve borde i det store lokale. Desværre var der ikke videre fyldt denne lørdag aften, da vi indfandt os. Selv ud på aftenen var under halvdelen af pladserne besat, og det var lidt ærgerligt for stemningen. For det store lokale lægger op til en festlig, uhøjtidelig stemning med lidt larm fra en masse mennesker.
Madmæssigt tilbyder Gasfabrikken både a la carte og et fast menu.
A la carte-retterne er ret bistroagtige i det – fx molues frites, en bøf eller en rørt tatar. Det gad vi ikke rigtigt.
Vi hoppede i stedet på sæsonmenuen, der tilbyder 4 retter for 350 kroner. For 795 kr får man en fuld pakke – en såkaldt god aften – med vinmenu, tapas, aperitif og kaffe bagefter. Det valgte vi, selvom vi også kune have valgt en festlig aften, hvor der røg to cocktails oven i også til en samlet pris af 950 kroner.
Tapas, som nok mere var snacks på Gasfabrikken
Som indledning på måltidet serverde gasfabrikken lidt tapas. Det er egentlig det, de fleste andre restauranter andre kalder snacks, men som åbenbart går bedre under navnet tapas herovre i det jyske.
Der var lidt oliven, brød, mandler og skinke. Hertil fik vi en aperitif, en gin-tonic lavet med stedets signatur-gin lavet af Søbogård. Det var godt. De store grønne oliven var saftige og i særklasse.
Bedst var den røgede spegeskinke, som havde en fin salt smag og et flot hint af røg. Egentlig skulle det have været en anden skinke, men takket være mange konfirmationer og selskaber var en del af råvarerne brugt op i køkkenet, fortalte den flinke og hyggesnakkende tjener os. Det gjorde nu ikke noget – det her var skønt, som det var.
Rigtig nynordisk kuller
Første rigtige ret viste tydeligt, at de nynordiske dyder også er nået til Horsens – og med succes.
Små stykker røget kuller fik selskab af lidt agurk og en æblegranité samt en skilt sauce af kærnemælk og dildolide – mere nynordisk bliver det næsten ikke.
Oven på var der revet ingefær. Det skulle egentlig have været peberrod, men førnævnte sleskaber havde også drænet køkkenet for peberrod. Det fungerede fint med ingefær, der havde det godt med granitten – men jeg ville gerne have smagt det med peberrod.
Selvom det var aftenens svageste ret, var den stadig god. Sødmen fra æblegraniteen gik overraskende godt med både fisken og saucen.
Franske kartofler
Aftenens bedste ret fulgte nu – og den viste fint, hvor godt en vegetarisk ret kan fungere, når bare ideen og råvarerne er gode.
Nye kartofler fra frankrig blev serveret med en kartoffel-ramsløgspure, lidt friterede kartofler og høvlet vesterhavsost. Det smagte bare virkelig godt. Masser af tyngde og umami og godt med fedme.
Lidt trøffel havde bestemt ikke skadet, men til den her pris var det selvfølgelig ikke muligt.
Rødt kød med bearnaise – men med et løvstikke-twist
i Jylland skal der gerne rødt kød på menuen – også gerne kartofler. Det hører jeg tit, når jeg interviewer kokke rundt i landet. For vil man sikre sig gæster, så er det altså et krav i det jyske. Så alternative ideer godt gå hjem og lægge sig.
I Horsens var der da også rødt kød, selvom kartoflerne dog var fortrængt til retten forinden. Det røde stykke oksekød (kan ikke huske udskæringen) var fyldt med smag og fik enkelt selskab af en luftig bearnaise, der havde fået et fint løvstikke-twist, lidt gulerod og forårsløg.
Det var en enkel ret, men den smagte fortinligt. Mere behøves der sådan set ikke være på tallerkenen for at stille mig tilfreds, når det bare spiller.
Stensikker dessert
Heller ikke i desserten vaklede Gasfabrikkens køkken. Bagte rabarber med creme anglais, rabarbersirup, vaniljeis og lidt marengs var et sikkert kort, som igen bare virkede, som det skulle.
Tak for det. Jeg kommer gerne igen og tager endnu en god aften – og så har jeg slet ikke snakket om de sikre vinvalg, der fulgte alle fire retter. Så snakker vi ikke om, at tjeneren mente, at en hvid bourgogne var mindre cremet, fordi den havde fået egetræsfade – plejer det ikke at være fadet, der giver chardonnay sine cremede smag?
Men altså en herlig god aften på Gasfabrikken.
Gasfabrikken
Levysgade 16
8700 Horsens
Skriv et svar