Gourmet smørrebrød på Strandgården på Læsø

Strandgården på Læsø har de senere år haft en nærmest mytisk status i den danske restaurantverden. Efter Helle Brønnum Carlsen for fire år siden tildelte det hyggelige badehotel ved Vesterø Havn topkarakter i Politiken og en af de daværende chefkokke, Allan Poulsen, siden rykkede til Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og senere til i Tivoli (for at gå i selveste Thomas Hermanns fodspor), er det blevet et af de der spisesteder i provinsen, man bare skal besøge – og især fordi prisniveauet ligger en del under det, man skal betale for en tilsvarende oplevelse i København.

Den anden dag var det så blevet min tur til at besøge den stråtækte restaurant. Line og jeg er på ferie på Læsø og kunne samtidig fejre, at vi nu har været sammen i fem år. Så dette skulle selvfølgelig nydes på et rigtigt godt spisested.

Det blev til et frokostbesøg på Strandgården, hvor de her i sommerperioden serverer såkaldt gourmet smørrebrød. Det vil sige traditionelt smørrebrød i formen, men af super kvalitet og med alskens moderne tilberedningsformer og råvarer. Helst ville vi selvfølgelig have stiftet bekendtskab med deres aftensmenu, men da vi havde lille etårige Agnes med var dette desværre ikke en mulighed – både af almindelige småbørnspraktiske hensyn, og fordi børn under seks år ikke er velkomne om aftenen (hvilket jeg finder helt fair af hensyn til de andre gæster).

Den dejligste have i skyggen af æbletræerne

Sommeren har endelig indfundet sig over det danske rige, og derfor blev vi placeret i Strandgårdens vidunderlige have. Her sad vi i skyggen af de hyggelige krogede æbletræer med en god udsigt til den gamle stråtækte gård.

Dette var virkelig gode rammer for sådan en frokost, og samtidig kunne Agnes spankulere rundt i haven på sine små usikre ben. Hun har lige lært at gå, så nysgerrigheden er stor, nu hvor verden pludselig ligger for hendes fødder – og for os var det et totalt idyllisk syn at se vores guldklump tumle rundt i disse fine omgivelser.

Fiskefillet med jomfruhummer og en gavmild tartar

Vi valgte to styks smørrebrød hver, som kostede 95 kr stykket. Først en fiskefillet med jomfruhummer og herefter en rørt tartar med eddikepulver og kartoffelchips. Begge stykker var virkelig smukke og med masser af meget fine detaljer, der gjorde denne frokost til en fin afrundet oplevelse.

Fiskefileten var det bedste af de to stykker. Et dejligt paneret stykke fisk toppet med en sur-sødlig grønlig creme, der gav modspil til den sprøde fisk og de perfekt tilberedte jomfruhummerhaler, som hyggede sig øverst. Det var både meget velsmagende og virkelig smukt at se på.

Tartaren var gavmildt smurt ud over det andet stykke smørrebrød, som vi fik. Det var en dejlig friskhakket tartar med smagsnoter af enten peberrod eller sennep, som gav lidt krads modspil til den ellers lidt vamle tartar. Det røde kød var dækket af en skøn og bitter salat, et par sprøde skiver kartoffelchips samt dejlig sur eddikestøv, som gav fin syre og var et godt modernistisk indspark til denne klassiker.

Begge stykker var virkelig lækre og mættende. Der var klassiske kokkehåndværk tilsat moderne innovation, og min eneste anke går egentlig på rugbrødet, som syntes en smule ordinært. Jeg kunne godt have tænkt mig et lidt mere spændende stykke kraftigt maltbrød til lige at give det allersidste – men på den anden side var det også en fint stykke brød, der ikke trak ned på oplevelsen.

Helt rimelige priser

På smørrebrødskortet er der fem forskellige slags, der varierer i pris fra 45 kr til 95 kr stykket. To stykker er passende pr. person, forklarede tjeneren os – så for under 200 kr plus drikkevarer kan man altså få en virkelig dejlig frokost – og hvis man så i stedet for den flakse riesling fra Trimbach, som vi valgte, går på øl eller vand kan prisen holdes på det bestemt rimelige. Især fordi hvert stykke smørrebrød bestemt gør det ud for en almindelig ret i oplevelse og mæthedsfaktor.