Gule squash og kæmpe rucola – lidt billeder fra byhaven

Det er juni, det er sommer, og alting gror helt vildt. Sådan er vist alle steder lige nu – og sådan er det også i vores lille byhave-plantekasse ovre på Sundholm på Amager.

Her er  vi med i byhaveprojektet for andet år, hvor vi har en ca. 2 kvadratmeter plantekasse, hvori vi dyrker lidt salat og grønsager og får os nogle skægge, lærerige og overraskende oplevelser med det der med at dyrke ting selv.

Rucola kan blive kæmpestort

For eksempel har jeg erfaret, at rucola ikke bare er sådan nogen små salatblade. Det er en plante, der kan blive kæmpestor og rejse sig mod himlen med en mægtig kraft – og som spreder sig helt vildt og skygger for alt det andet.

Derfor har jeg i dag klippet disse kæmpestore rucola-stængler helt ned, taget en del af bladene med hjem for at lave dem til pesto – og resten røg ind i haveprojektets hønsehus, hvor hønsene kunne nyde godt af den vildtvoksende salat.

Her er der en høne, der nyder godt at resterne fra haven. Hønsene bliver passet af en flok hjemløse, der ofte lader hønsene luske frit rundt mellem plantekasserne. Det er enormt hyggeligt at se høns sådan gå rundt og bare hygge sig og hakke i jorden uden for hønsehuset.

Og i øvrigt er det virkelig godt at have sådan et haveprojekt til at lade hjemløse og borgerne i lokalområdet mødes om en fælles interesse.

Fantastisk, hvor hurtigt det går

Som havenovice er jeg virkelig fascineret af, hvor hurtigt sådan nogle planter kommer op af jorden og bliver store og lækre. Det her billede er fra slutningen af april, hvor vi såede de første ting.

Line er her ved at så de rucola-frø, der blev til kæmpeplanterne, der blev nævnt ovenfor. Og bare 3-4 uger efter såningen kunne vi høste de første rucolablade og radiser (som blandt andet blev brugt i en pesto af radisetop).

Gule squash – fra små spirer til blomster og frugter

I år har vi også kastet os ud i forspirring – altså det med, at man starter med at så sine frø i vindueskarmen og så senere planter dem ud i haven.

Her har vi blandt andet kastet os ud i gule squash, som hurtigt efter såningen blev til nogle fine, seje spirer. Det gjorde vi mit i april.

Ca. fire uger efter vi såede squash-planterne hjemme i vindueskarmen plantede vi de ud. Da var de omkring otte centimeter høje. Og siden da er det gået stærkt …

Her godt to måneder siden vi startede  med forspirringen, er vores squash-planter allerede blev godt fyrre centimenter høje og har en hel del fine squash-frugter og -blomster på vej. Det er altså virkelig fascinerende og fantastisk at se naturen sådan gøre sit arbejde, stort set uden, at man selv skal gøre noget.

Nu glæder jeg mig bare til, at de bliver store nok til, at vi kan høste og spise dem.

Salat med indbygget minifiasko

Ud over rucola, radiser og squash har vi også sået lidt salat, der dersværre ikke er blevet til ret meget. De fleste frø er ikke rigtig kommet op, men der er dog to fine salater på vej, som snart kan plukkes.

Vi er også ude i lidt gulerødder, som går lidt sløjt, men som samtidig har rykket ret meget de seneste uger.

Og så har vi endelig sået en del lilla rosenkål (kan anes i baggrunden), som jeg er virkelig spændt på. Men det kræver tålmodighed, for det er først klar til december. Rosenkål tager tid og skal i øvrigt også helst have frost, før de skal spises – for frosten intensiverer smagen og får sødme frem i kålen.

Nå jo, udover at det er sjovt at plante og høste og alt det der, så er det altså også et rigtigt fint sted for min toårige datter og luske rundt og hygge sig. Der er blomster, man kan plukke, høns man kan fodre og kaniner man kan kigge på. For at ikke at tale om søde hunde, som de hjemløse, der driver projektet, har med – og som Agnes rigtigt gerne vil tale med.