Køkkehaven: Jord i højbedene og de første frø

Vi er så småt kommet videre med køkkenhaven. De første højbede er fyldt med jord – både fra naboens have og billigt fra et byggemarked – vi har sat frø og de første spirer er begyndt at komme op. Vildthegnet er vi stadig ikke rigtigt kommet videre med.

Vores køkkenhave er kommet et skridt videre til at blive en rigtig en af slagsen. For nylig skrev jeg lidt om de allerførste spadestik, og det spadestik har vi nu bygget videre på, så der rent faktisk er begyndt at komme små spirer op.

Vi er stadig i det små, når det kommer til køkkenhaven – også selvom vi har en gigantisk græsmærk til rådighed, der kunne blive til en her farm. Men jeg har et mantra om at tage ting stille og roligt, en ting ad gangen – ellers kan det nemt vokse over hovedet og blive surt at have med at gøre.

Jord fra naboen – og billigt fra jemofix

Første projekt har været at få fyldt jord i de højbedsrammer, vi har sat ud.

Og hvordan gør man så det? Skal man købe dyr kompostjord, hente noget på gratis på genbrugspladsen (vi har ikke nogen trailer … endnu) eller hvordan og hvorledes?

Vores naboer har heldigvis lige været ved at grave ud til ny carport, så de havde en stor bunke muldjord liggende, vi bare kunne få. Men kunne det bruges? Var der næring nok i? Var der fyldt med frø fra ukrudt? 

Hvem ved? Men vi besluttede os til at prøve at bruge det. Nogen gange skal man bare gøre noget og se, hvordan det spænder an. Så lærer man i det mindste noget.

Så bevæbnet med skovl og en trillebør gik vi i gang med at transportere jord fra naboens bunke og over i vores bede.

Sammen  med jorden lå der i øvrigt en masse ler, vi skulle undgå. Det var til gengæld et hit for børnene, der strakt begyndte at lege med leret, komme det i en spand, og Agnes har lavet fine små skåle, som hun har tørret i solen.

Fantastisk opfindsomhed sådan nogle børn har.

Udover jorden fra nabohaven har vi dog også fyldt købt jord i bedene – som vi har fyldt oven på jorden fra naboen, blandt andet for at undgå ukrudt.

Sådan noget jord kan være dyrt, men vi fandt noget i Jemofix til kun 6 kroner for en 50-liters pose – noget bililgere end mange andre steder. Men spørgsmålet var nu: Var det nu dårlig kvalitet? Ville der kunne vokse noget heri?

Igen besluttede vi os til bare at prøve. Igen kunne vi jo om ikke andet lære noget af det.

Lidt forskelligt er blevet sået i køkkenhaven

Indtil videre har vi kun fire små bede – flere kommer til. Heri har vi nu sået lidt forskelligt – både salater og hurtige ting, og ting som tager længere tid.

Fra vores sporadiske erfaring med at have en byhave ved vi, at radiser og ruccola er nemt at have med at gøre. Faktisk vokser det op og er spiseklart på kun tre uger. Så for at sikre bare en eller anden succes, har vi selvfølelig sat begge dele.

Derudover har vi indtil nu sat lidt salat, nogle rødbeder, bladbeder og gulerødder. Mere kommer sikkert til, når vi får sat flere rammer op – og når vi får taget os sammen til at få indkøbt og opsat det der vildthegn, som skal beskytte haven mod de rådyr, der er masser af i skoven og som om natten lusker op i haven. Det afslører små lorte i hvert fald, at de gør.

Næste skridt bliver nu at lavet hegnet og sat flere rammer op. Igen så tager vi tingene stille og roligt, en ting ad gange. Det er hyggeligt og sjovt, og det håber jeg, at det bliver ved med at være.

Og de små spirer er begyndt at komme op. Så noget sker der. Nu glæder jeg mig til at smage de første radiser og den første ruccola. Og til at smage alt det andet og se det vokse op.