Køkkenhaven – det første spadestik

Jeg har taget første spadestik til min kommende køkkenhave. Hvad det skal ende med, er et godt spørgsmål – men vejen er lang, især når man bor lige op til skoven og en hulens masse sultne rådyr.

Jeg er – som du sikkert allerede ved – flyttet fra stenbroen på Amager til landlig idyl i Nordsjælland. Det var en gammel drøm, Line – min søde kone – og jeg endelig fik os taget sammen til at indfri, da vi sidste sommer flyttede fra andelsboligen i København til en gammel lade i udkanten af Gribskov. Her har vi det skønneste hus med masser af historie og en kæmpestor grund på intet mindre end 1,2 hektar.

En af drømmene ved landlivet har altid været, at vi gerne ville prøve at have en køkkenhave – såden en dejlig en med salat, gulerødder, kål og alt muligt andet godt. Drømmene er store, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det er at føre dem ud i livet.

Hvordan kommer man igang?

Vi har længe gået og forsøgt at tage os sammen til at komme i gang.

Men hvordan gør man egentlig sådan noget med en køkkenhave. Allerede efter et år som haveejere har vi erfaret, at det er svært – altså ikke nødvendigvis meget svært, men svært i den forstand, at al litteraturen er indforstået og omstændig. Jeg bliver helt stresset af at læse en havebog – der er så meget, man skal og bør.

Man skal gøde, jordforbedre, lave kompost, vande, luge ukrudt og alt muligt. Puha. Ingen steder står der sådan helt pædagogisk, hvad man skal starte med sådan helt lavpraktisk.

Og især puha, når man stort set ikke har nogen erfaring med havebrug. Jovist, vi havde en lille urban byhave et par år, mens vi boede på Amager – den lille byhave, kan du i øvrig læse mere om her. Men der er jo langt fra en plantekasse på halvanden kvadratmeter til potentielt set en gigantisk køkkenhave.

Rådyrene står på spring

En ting, der har holdt os tilbage fra at komme i gang for alvor er det faktum, at vi bor lige op ad skoven. Det er jo sådan set vældigt hyggeligt i de fleste aspekter.

Det også hyggeligt, at vi ofte møder rådyr på vores grund. De er søde, sjove at se på og alt det der.

Problemet er bare, at de efter sigenede er køkkenhavens værste fjende. Rådyr elsker nemlig grøntsager, små skud, blade og blomster. Og de kan hærge sådan en have godt og grundigt, hvis de får lov. De elsker også naboens tulipaner, har hun erfaret.

Så vi skal holde rådyrene ude. Det betyder, at vi skal have fat i et vildtegn. Altså et hegn på 1,8 meters højde med hegnspæle, en låge og det hele, så vi kan holde planterne inde og dyrene ude. Og hvor stor skal sådan et hegn være? Skal det bare lige være en lille indhegning? Eller skal haven have plads til at vokse?

Det har jeg ikke rigtigt helt fået taget stilling til endnu.

Vi laver god plads – og starter i det små

En regel, jeg har lavet for mig selv heroppe på landet, er at starte i det små og tage én ting ad gangen. Jeg drømmer meget og gerne stort. Jeg vil have en stor køkkenhave, måske høns, nogle får og måske endda bier. Men altså, det går jo ikke. Det tror jeg ikke er realistisk. Så reglen er: Én ting ad gangen.

Det gælder også for køkkenhaveprojektet. Vi starter stille og roligt. Endnu har vi ikke fundet ud af det med hegn. Men vi laver nok en indhegning på 20×20 meter, selvom vi starter lige så stille med et par højbede, som ikke syner af meget i sådan en stor indhegning.

Men nu vi er nu begyndt at anlægge højbedene – også selvom resten af planen sket ikke er klar. Nogle gange skal man bare begynde et sted og se, hvad der sker.

Vi har valgt at lave højbede for, at det er nemmere at overskue, hvor bedet starter, og hvor græsplænen tager over. Vi har købet fire færdige højbedekasser i Silvan – igen, det skal være nemt og til at overskue. De kan sikkert bygges selv, billigere, mere rustikt og mere romantisk. Men det her var det nemme valg at træffe, så det gjorde vi.

Og så idag fik vi endelig gravet ud, fjernet græstørv og gjort klar. Nu skal vi bare have fyldt jord i – vi har købt noget jord utroligt billigt i jemogfix og kan få noget jord fra udgravningen af naboens nye carport – og når det så er sket, så kan vi begynde at plante.

Her starter vi nok også overskueligt med lidt salat, radiser og rucola, som vi tidligere har forsøgt os med. Og så kan vi stile og roligt opgradere, når vi har fået nogle succesoplevelser.

Men det er svært, for det kribler i mig for at have kål, rabarber, kartofler og alt det der. 

Det skal nok komme. Nu skal vi bare have det der hegn, før det hele vokser op og rådyrerne holder fest på vores mark.