Kokkedal Slot: Afdæmpet luksus og comfort food med gourmettwist
Der er helt igennem rart at være på Kokkedal i Slot i det nordsjællandske. Afslappet luksus, spa og en hyggelig bar sætter rammerne for et hurtigt get-away fra dagligdagen. Men hovedattraktionen er maden i Restaurant Slotskælderen, hvor kokken Rungthiwa Chummongkhon serverer comfort food i gourmetklassen, og som dyrker velsmag frem for alt.
Oppe i Nordsjælland i Kokkedal ligger et smukt lille slot. Det blev bygget i 1866 i sin nuværende form, selvom det siden er ombygget til et smukt hotel, der dyrket en afslappet stemning luksus uden at blive overfladisk eller smart.
Her havde jeg for nylig fornøjelsen af at tilbringe en nat, da hotellets kok – den thailandskfødte Rungthiwa Chummongkhon, også kendt som Fay – havde spurgt om ikke snart jeg kom op og prøvede hendes mad. Det førte til en invitation fra slottet til at afprøve Restaurant Slotskælderen under slottet. Og for at få lidt mere ud af det hele, tog jeg fruen i hånden og bookede en overnatning på slottet for egen regning. Og det skulle vise sig at være en god ide, for på Kokkedal Slot fik vi lige præcis det afbræk fra dagligdagens arbejde, travlhed og børnlogistik, vi havde brug for.
Lækkert værelse og lidt skuffende spa
Kokkedal Slot består af en hovedbygning med enkelte værelser, et par barer og selve restauranten samt en række mindre bygninger med flere værelser og et underjordisk spaområde.
Da vi ankom midt på eftermiddagen, fandt vi til vores glæde ud af, at vi var blevet indkvarteret i et værelse i selve slottets hovedbygning. Det havde vi ikke havde regnet med, da værelserne her er noget dyrere end i sidebygningerne – og da vi kun betalte 995 kroner for det, troede vi bestemt at det ville blive et mindre romantisk setup.
Men glade indfandt vi os på vores lille, men smukke tårnværelse i et hjørne af slottets øverste etage. Her var lige præcis det, vi skulle bruge, inklusiv udsigt til slottets have, en badekåbe og badetøfler, så vi var klar til næsten med det samme at stavre ned i slottes kælder og finde vejen til spa-området, som slottet så venligt havde givet os gratis adgang til.
Normalt skal man dog betale 250 kroner for spaen, og det skulle vise sig at være noget i overkanten. Spaen består nemlig kun af en lille pool, en bruser med dufte og forskellige programmet samt en sauna og et dampbad. Intet boblebad eller andre sjove ting. Og ellers er det bare at punge ud med store summer for forskellige behandlinger, hvis man er til det.
Men badet og spa’et fik vi da, og det var rart at hygge sig i vandet, inden vi skulle gøre klar til middagen.
Drinks i biblioteksbaren
Et godt hotel – især på et slot – har selvfølgelig en bar, og her er Kokkedal Slot ingen undtagelse. De smukke stuer i stueetagen danner rammen om den såkaldte library bar, hvor man i god engelsk stil kan sætte sig ned med en cocktail inden middagen.
Det gjorde vi selvfølgelig, og stedet har et godt assorteret drinkskort med både klassiske og egne fortolkninger af cocktails.
Line – min kone – sprang på en smukt balanceret margarita med både lime og agurk. Jeg fik en old fashioned lavet på rom i stedet for whisky, hvilket bartenderen anbefalede og selv foretrak. Det gav en mere blød og vaniljeagtig smag, som gjorde cocktailen nemmere at drikke, men også en kende kedeligere, måtte jeg erkende. Jeg holder mig til whisky næste gang.
Hvælvede lofter og engageret betjening
Dejligt varmet op fra baren, gik vi ned ad den stejle kældertrappe til selve Slotskælderen, hvor tjeneren anviste os et bord i den smukke kælder med hvælvede lofter, der minder helt om Kong Hans eller AOC inde i København.
Og fra første stund var vi i gode hænder. Den assisterende overtjener, som var vores tjener gennem hele aftenen, var fuld af engagement og gjorde alt i sin magt for at vi skulle have en god aften. Han var vidende om vine og oste og var enormt hyggelig at tale med – og han brændte så dejligt for sit tjenerfag, som han virkelig fik lov til at folde ud denne aften, hvor hans glæde gik godt i spænd med den meget lækre mad, der kom ind på tallerkenerne.
Fra april i år begynder Slotskælderen at servere faste menuer til gæsterne, hvor køkkenchef Fay ruller sin kreationer ud i en fast rækkefølge.Vi var dog på a la carte-vognen, men inden vi kom til at vælge, havde køkkenet udvalgt lidt snacks til os, så vi kunne prøve lidt forskelligt – normalt vil man dog bestille en snackpakke selv ud over de større retter på kortet.
Hovedattraktionen i snackafdelingen var dels den kødfulde, faglagrede champagne samt en vidunderlig østers serveret med agurk, chili og lime. Det var en himmerigsmundfuld til kun 35 kroner, hvilket er en meget flot pris for en snack, der næsten er en forret. Også lidt varmrøget laks med bulgarsk oscietra caviar var en virkelig flot servering, hvor den subtile røg og caviarens smag gik perfekt hånd i hånd.
Bedste brissel og underskøn Bourgogne
Snacksene lagde stilen for et køkken præget af velsmag og forkælen af gæsten uden for mange dikkedarer. Og det er netop en madstil, der passer godt til sådan et hotel: Comfort food i gorumetklassen, hvor sikkert kokkehåndværk med franske traditioner møder nordiske råvarer og et asiatisk twist fra det Thailand, som køkkenchef Fay oprindelig er opflasket i.
Hendes historie er ganske kort, at hun drev restaurant i Phuket, som blev ødelagt af tsunamien i 2004, herefter mødte hun en dansk mand, flyttede til Danmark og har siden haft en gloværdig kokkekarriere på prominente steder som Geranium, Noma og den trestjernede La Belle Epoque i Tyskland, inden hun var køkkenchef på Vejrø, Remouladen i Vejle og nu i Kokkedal.
Normalt vil man vælge en 3-4 retter fra kortet til at udgøre en god middag på slottet, men vi fik lov til at vælge lidt mere forskelligt og i stedet få lidt mindre portioner, så vi kunne komme godt omkring. Det blev til tre forretter, som vi delte, samt tre hovedretter, som vi også delte, plus lidt ost og to desserter – også til deling. Og til disse herligheder fandt tjeneren et par vine frem til os, som han mente passede til.
Og vinmatchene var fremragende den aften. Det beviste blandt andet den fadlagrede Chambolle fra Bourgogne, som tjenerne så generøst trak op til os. Det var en tusindkroners vin, som jeg nok ikke selv ville have bestilt – min usle freelanceøkonomi taget i betragtning – men den var intet mindre end en meget, meget smuk: Vaniljeblød, elegant og et perfekt match til hele tre af aftenens retter.
Bedst af alle retter denne aften var en egentlig ganske enkelt servering af kalvebrissel med rødbede. Det var intet mindre end den bedste brissel, jeg har fået, og sødmen fra rødbeden passede perfekt til. Så velsmagende, så enkelt.
De to andre forretter var også velsmag og kræs til ganen. Skiver blåfinnet tun, oven i købet fanget bæredygtigt, var et eksotisk indslag med masser af asistisk smag. Og et par raviolier fyldt med svampe, overhældt med en svampebouillon og godt med friske trøfler gjorde en rigtig trøffelgris glad – og var endnu et glimrende match med førnævnte Chambolle.
Habile hovedretter, på en mere sikker kurs
Forretterne satte kursen og niveauet, men hovedretterne var ikke langt bagefter, selvom de ikke på samme måde løftede sig. Torsk med blæksprutte, spinat og youzuhollandaise var habilt kokkehåndværk, ligesom en mør kalvekæbe med sellier, palmekål og kærnemælk også var ægte velsmagenden comfort food – men begge retter satte sig ikke rigtig godt fast i erindringen, på samme måde som forretterne gjorde. En ren vegetarisk ret med langtidsbagt gulerod var også herlig og et godt bud på, at gode retter ikke behøver kød
Ost fra himmerigsvognen
Inden vi skulle vælge et par desserter insisterede tjeneren på, at vi skulle have lidt ost. Og her lyste hans øjne op, for her var der tale om en ostenørd i første potens – så meget nørd at kollegerne driller ham med det, fortalte ham.
Ind kom en meget velassorteret ostevogn, som han holdt et længere foredrag om, mens øjnene lyste endnu mere op i barnlig ostebegejstring. Det var svært at vælge, så vi bad ham gøre det for os, og han skar et par forskellige herligheder ud til os.
Og hvor er det egentlig rart med sådan en ostevogn, hvor man kan vælge efter smag og behag – og hvor tjeneren virkelig kan få lov til at hygge om gæsterne.
Dessertmæssigt kastede vi os over to af slagsen til deling, og her var begge ganske vidunderlige – på hver sin måde. En citrontærte var et studie i elegance og perfekt citronsyrlighed, mens Faes fortolkning af en klassisk dansk brunsviger satte skabet eftertrykkeligt på plads med velsmag: En kage med en kardemommeis oven på blev overhældt med den mest vidunderlige karamelsauce lavet på brun farin, der straks sendte tanker mod Fyn brunsvigerland. Det var så godt på den der næsten lidt vulgære måde.
Og således nåede vi i mål med aftenens herligheder, udover et par elegante petit fours, som vi indtog i stuerne ovenpå samme med en kop velfortjent kaffe.
Herefter var det i seng, godt mætte og meget tilfredse efter et mere end herligt besøg i det Nordsjællandske.
Konklusionen på det hele
Kokkedal Slot er så sandelig et besøg værd – om ikke andet så bare for at spise i restauranten, der med hæderlige priser giver den fuld gas på smagen. Og det hele kan skaleres efter temperament og budget.
Hotellet er også skønt med smuk beliggenhed, kompetent service og afdæmpet luksus. Dog var spaen en anelse skuffende, når man nu skal lægge 250 kroner ekstra for den plus priser for eventuelle behandlinger.
Jeg kommer meget gerne igen.
Mikkels Madblog var inviteret til Restaurant Slotskælderen af hotellet, der gav middagen. Overnatningen var dog for egen regning. Holdningerne er helt mine egne, og hotellet har ingen redigeringsret haft over dette indlæg.
Skriv et svar