Nymindegab Kro i Vestjylland serverer mad af høj, høj kvalitet med både ny nordiske dyder og eksotiske indslag. Beliggenheden bliver ikke ret meget bedre, hvis man er vild med blæst og rå vesterhavsnatur. Vinmatches er overraskende gode og og priserne er meget attraktive. Desserterne trækker dog lidt ned.
Tæt på Vesterhavet på en bakkekam, lige der hvor Ringkøbing Fjord har sin sydspids ligger Nymindegab Kro – en gul og ikke videre charmerende bygning udefra. Men her serverer de virkelig god mad, måtte jeg og min medrejsende hustru erfare, da vi for nylig besøgte kroen
Anledningen til besøget var, at jeg var inviteret til at besøge to vestjyske kroer – egentlig for at skrive om kroerne i Jyllands-Posten – og i den forbindelse havde jeg været så heldig at få lov til at tage min dejlige Line med.
Egentlig havde jeg ikke planlagt at skrive noget om kroerne her på bloggen, men jeg blev så begejstret for begge steder, at jeg bringer et par anbefalinger her på bloggen (først Nymindegab Kro og senere Schackenborg Slotskro).
Indtjek og så gåtur i den rå og meget smukke natur
Vi ankom midt eftermiddag til Kroen og blev hurtigt tjekket ind og fik tildelt et ganske skønt værelse med en ganske spektakulær udsigt.
Vi blev også spurgt om, hvornår ville vise spise. Stadig godt mætte efter en tur på Henne Kirkeby til Frokost (besøget på Henne Kirkeby Kro kan du læse om her) ville vi gerne vente med at spise til kl. 20 . Men det kunne ikke lade sig gøre – og om ikke godt vi kunne spise kl. 19 i stedet, spurgte det venlige personale. Lidt tidligt og ufleksibelt, syntes vi, men vi accepterede. Vi var jo i Jylland …
Heldigvis blev vi mødt af en noget fin udsigt fra værelset. Her er det sydspidsen af Ringkøbing Fjord. Ikke ringe.
Herefefter en kort gang afslapning, inden vi bevægede os udenfor til en gåtur i solnedgangens skær ned mod stranden.
Solen var lige præcis ved at ramme horisonten, da vi nåede stranden. Og så bliver det altså ikke meget smukkere.
Og ja, Nymindegab Kro ligger meget smukt i et råt og vildt klitlandskab. Og er du til den slags natur er turen til Nymindegab i sig selv værd at tage.
Predinner cocktail og happy hour
Mellem 17 og 18 var der cosy hour på hotellet, hvor der i lobbyen serveres cocktails til halv pris. Det lød godt, tænkte vi, så det måtte vi prøve.
Jeg havde allerede billeder på nethinden af chesterfieldsofaer og ild i kaminen. Så godt gik det ikke, for vores cocktails blev bare serveret i den lidt for tridste lobby på hotellet.
Men vores whisky sours fejlede dog ikke noget – også selvom den stakkels tjenerelev, der var på arbejde måtte bruge meget lang tid på at lave dem og måtte kigge intenst i opskriften undervejs.
Men godt initiativ, der dog kunne arbejdes lidt med.
Og så til bord
Klokken blev 19 og vi gik til bords. Desværre i et meget stort selskabslignende lokale – men med store vinduer ud mod klitterne. Lokalet var temmelig ucharmerende, men udsigten uden tvivl forrygende, når ikke der er bælgmørkt uden for.
Men huhejda, at sidde her en sommeraften …
Det viste sig dog (da jeg besøgte stedet kort efter igen som en del af en anden pressetur) at maden normalt bliver serveret i et mindre og langt hyggeligere lokale). Men da vi var de eneste gæster – ud over to selskaber på en 8-10 mand, var vi blevet placeret i samme lokale som dem.
Frugtig cava og snacks af hæj kvalitet
Det triste lokale gled dog hurtigt i baggrunden, da maden og vinen begyndte at komme på bordet – og i øvrigt fornemt præsenteret af en ung, kvindelig tjenerelev, som gjorde et flot og hyggeligt stykke arbejde denne aften. Hun fortalte godt om vin og mad og lover godt for tjenerstaben fremover. Tak for det.
Vi blev kastet ud i den store menu, der består af 6 retter plus nogle snacks – og som med tilhørende vinmenu, bobler og kaffe løber op i 1300 kroner. Det lyder ikke dyrt, og var det bestemt ikke. For kvaliteten var virkelig god. Det betaler jeg gerne en anden gang.
Først en frugtig cava med en snert af abrikos, som fik selskab af en uhyre god første snack: Et syltet vagtelæg vent i topiaka-pulver (en rod fra Brasilien. Ægget lignende nærmest, at det var lavet af chokolade og havde en dyb smag, som slet ikke var syrlig.
Virkelig god start, der viste at køkkenet kiggede bredt i sit udsyn, selvom det nordiske også havde en stor plads herude ved Vesterhavet.
Og nordisk blev det i anden ret – næsten så klassisk nynordisk, som det kunne blive: Sprødt kyllingeskind, krydderurtecreme og friteret lav. Endnu en gang velsmag i topklasse – en velsmag, der blev hængende dejligt længe i mmunden.
Fisketerrin, rimmet torsk og et perfekt vinmatch
Første ret var en smuk fisketerrin med fine stykker jomfruhummer og fisk og overhældt med en god kraftig hummerbisque og med spidskål i bunden.
Det var velsmagende og sikkert og med en frisk og dejlig australsk pinot gris til. Lige ud af landevejen på den gode måde.
I anden forret mødte det nordiske og det eksotiske hinanden i smukkeste forstand. Et stykke godt salt rimmet torsk fik selskab af frisee-salat, grapefrugt-stykker, der havde trukket med vanilje, og macademia-nødder.
I sig selv var det en mægtig ret med det salte fra fisken, det bitre fra salat og grape og med en fin blød sødme fra vanilje og sukker. Men det var vinmatchet, der løftede denne ret til perfektion: En new zealandsk chardonnay med masser af fad (men ikke for meget) sad lige i skabet. Vanilinsmagen fra egefadet og vaniljen i rettet mødtes så ingen øjne (næsten) var tørre.
Klassisk hovedret fuld af velsmag
Hvor den forrige ret sendte os i nye retninger, var hovedretten et studie i det sikre. Et stykke sous vide’t kronhjort med selleripure, porre og ølsauce var god gammeldags velsmag. Og med endnu et godt vinmatch i form af en kraft, men stadig afrundet supertoscaner, hvor især merlot blødgjorde vinen ekstremt meget.
Eenste anke mod den ret er, at porren kunne have fået lidt mere – den knirkede lige lovligt i tænderne.
Dejligt med en ost som en rigtig ret
Osten bestod denne aften af en regulær ret – og hurra for det, for i min verden er det sjovere og mere interessant med en regulær ret i stedet for et ostebord.
Fine tern af osten Skalling fra Enghavegård mejeri lå sammen med pæregele, rugbrødscrumble og estragonblade. Den relativt stærke ost blev holdt fint i skak af syre og sødme.
Tabte momentum på desserterne
Indtil nu var jeg meget glad og meget tilfreds – og ret mæt. Faktisk begyndte jeg at tale til Line om, at det her nærmede sig topkarakter, hvis jeg skulle give karakter – især når man ser forholdet mellem pris og kvalitet.
Men desværre holdt desserterne ikke niveauet. Øv, for jeg elsker ellers dessert.
Den første af slagsens var stedets såkaldte kokos- og hasselnøddedessert. Her var kokos i alskens varianter – som is, som små kokosmakriner og som støv. Ideen var sjov, men desserten var for rodet og for sød i det. Jeg savnede noget syre, som den tilhørende sauternes dog rettede lidt op på. Men ikke nok.
Mere syre og elegance næste gang, tak.
Anden desert – og aftenens sidste ret – imponerede mig heller ikke (selvom den i øvrigt bliver rost til skyerne i restaurantguiden White Guide), selvom tjeneren kaldte den stedets signaturdessert: Citroncreme, lakridsparfait og små tuilles var sådan set velsmagende, men der var for meget af den, og retten var for mig for tung som afslutning.
Og modsat resten af aftenen fik vi her en for mig ret horribel vin: En lyserød italiensk mousserende vin var mest bare sød og sportsvandsagtig – du ved på den der måde, som italienerne laver sød vin uden elegance af og til. Åh, hvor var den træls.
Og træls var det, fordi resten af aftenen havde været så fremragende.
Line var glad og det var jeg også. Nymindegab Kro for en stor anbefaling herfra – især til de fremragende priser, som restauranten har. Og strammer de sig an på desserterne råber jeg næsten hurra næste gang … Men nok kun måske, vi var jo trods alt i Vestjylland, hvor man ikke råber så højt.
Jeg var som sagt inviteret til Nymindegab Kro af Sydvestjyske Smagsoplevelser. Der foreligger dog ingen aftale om omtale på denne blog. Ordene og holdningerne er helt og aldeles mine egne.
Nymindegab Kro
Vesterhavsvej 327
6830 Nørre Nebel
Seneste kommentarer