Lækker street-food-hal lidt for langt væk fra det hele
København har fået sig et nyt gastronomisk udflugtsmål. Pressens tidligere papirlager på den såkaldte papirø (midt mellem Noma og Operaen) har nemlig slået dørene op til Copenhagen Street Food, som er en hal med gademadsboder og -vogne. Her serverer de uformel mad som hotdogs, supper og den allestedsnærværende pulled pork.
Jeg var forbi stedet i lørdags, hvor de holdt officiel åbning og fik snuset lidt til både et par retter og atmosfæren derude. Og jeg fandt det rigtigt hyggeligt, men desværre også et sted, som ligger lidt for langt væk fra alfarvej til for alvor at leve op til sin ambition om at servere hurtige måltider for folk på farten.
Beliggenheden er både Street Food’s styrke og svaghede.
Egentlig ligger stedet ganske centralt, lige over for Skuespilhuset og med dejlig havneudsigt fra de mange borde, der er stillet op uden for.
Men selvom det i fugleflugt ligger tæt på byen, er der alligvel langt. Broen, der skulle føre fra Nyhavn over til Noma og videre hertil er forsinket på ubestemt tid, og uden den er det en mindre rejse at komme til Papirøen, der ligger hemmeligt gemt via Prinsessegade og Holmen.
Og selv når broen bliver en realitet, kan jeg godt have min tvivl om, hvorvidt Copenhagen Street Food ligger for langt væk, når nu hallen hylder uformelle gademåltider.
Vi besøgte stedet lige ved åbningen kl. 12 en lørdag. Men selv om det var store åbningsweekend med pomp og pragt, var der ikke rigtigt kommet gang i omdrejningerne endnu. Det betød, at ellers attraktive boder med fx pulled port sandwiches og ægte belgiske fritter endnu ikke var åbnet, ligesom en dejligt udseende suppebod også først fik snøvlet sig sammen til at åbne skodderne, da vi næsten var på vej hjem igen.
Jeg ville så gerne have smagt den der pulled gris, men i stedet måtte jeg en tur til hotdog-land. I en meget lækker udseende hotdog-bod serverede de kvalitetshottere til 40 kr. stykket, hvor jeg kastede mig over en New Yorker med sød sennep, saurkraut og pesto – en virkelig god sag, som mættede langt mere end en traditionel skinkekutter og derfor fint var de fyrre kroner værd.
Line, min søde kone fik fish n’ chips fra en anden bod (80 kr). Det var kedeligt udseende fritter, der dog smagte bedre, end de så ud, og med en fin fisk, tilpas stegt og det hele. Fritterne fik godt selskab af en ærtemos, der gav det hele et lidt sundere skær.
Min treårige datter Agnes fik sig et stort stykke virkelig vellavet pizza med skinke til kun 20 kr. Det var en virkelig habil pizza med sprød bund og velsmagende topping, som klart var dagens bedste køb. Den ellers lidt kræsne pige spiste med stor velbehag den rare pizza.
Selvom jeg synes, det hele ligger lidt langt væk, så håber jeg virkelig, det kommer til at gå godt for Copenhagen Street Food. Her kan man tage ud nogle stykker og nyde uformel mad med super god beliggenhed, mens man nyder en sommeraften med øl og måske endda en svømmetur i havnen.
Maden er af god kvalitet og beviser at street food ikke behøves at være ækel 7-11-mad. Priserne er i den høje ende og tiltaler nok mere det kvalitetsbetonede torvehal-segment end street-folk.
Men jeg glæder mig allerede til at vende tilbage med lidt mere tid og hygge mig en eftermiddag eller aften her hen over sommeren. Især fordi det minder mig om den Food Court, der sidste år gjorde Roskilde Festivalen til også en gastronomisk oplevelse for mig,
Hej,
Glæder mig til at besøge området. Ville i vælge catering fra
http://www.madbutler.dk hvis disse steder leverede?
Tak
Simon
Hej Mikkel!
Super godt indlæg. Det er helt vildt, som Street Food har indtaget hovedstaden! Har du spist hos Diff endnu? Tjek evt.: http://www.guidekbh.dk/hej-kbh-street-food-live-musik-og-underholdning-i-byens-oaser-hele-sommeren-lang/
Vh.
Kasper