Linsefrikadeller med friskostgratineret selleri og ruccola-squash salat

Grøntsagsfrikadeller er nemme, billige og lækre. Du kan lave dem af alle mulige slags grøntsager, og i denne version gør røde linser dem mere svampede og frikadelle-agtige end hvis du  blot laver dem af rene grøntsager. Hertil har jeg lavet en gang friskostgratineret selleri, som jeg fandt en opskrift på i Aarstidernes nyhedsbrev, samt en salat lavet på rucola, bagte squashskiver, mandler og soltørrede tomater. Det hele kommer fra mit stash i køkkenet, som er fra min Aastiderne-kasse, rester fra nytår eller fra nogle indkøb, Line lavede tidligere på ugen, da hun skulle bage kage.

Linsefrikadeller med gulerødder og squash

1 dl røde linser
2 dl revet gulerod
1 skalotteløg, hakket – eller ½ alm. løg
1 dl revet squash
1 æg
Mel – 1-2 dl
Frisk timian
Salt og peber
Olie til stegning

Kog linserne i en gryde med letsaltet vand i ca. 5 minutter. De må ikke være udkogte, men skal have fået lidt blødhed. Riv gulerødder og squash, og bland dem med det hakkede løg. Tilsæt de kogte linser, og hæld ægget i farsen. Put også også frisk timian i samt salt og peber.

Tilsæt melet lidt ad gangen, mens du rører, indtil farsen har konsistens som en frikadellefars. For lidt mel gør, at farsen ikke hænger sammen – for meget gør den tør og klæg.

Varm rigeligt med olie op på en pande – for lidt olie gør frikadellerne sorte – og sæt klatter af fars på panden. Steg frikadellerne i ca. fem mnutter på hver side, indtil de er gennembagte og har fået lidt sprød skorpe.

Friskostgratineredet selleri

Denne opskrift stammer fra Aarstidernes nyhedsbrev, så den vil jeg ikke bringe her. Men ideen er at vende selleristykker i olie, timian salt og peber og bage dem ca. 20 minutter i ovnen. Herefter vendes selleristykkerne i friskost og bages yderlige fem minutter.

Rucolasalat medovnbagte squashskiver, skimmelost, mandler og soltørrede tomater

Et par store håndfulde rucola
12 tynde skiver squash
Et løg skåret i ringe
En lille håndfuldmandler, grofthakkede
12 semitørrede tomater i olie
50 g skimmelost – f.eks. danablau eller gorgonzola

Fordel squashskiverne i et ildfast fad, drys med salt og olivenolie. Bag dem ca. ti minutter i ovnen – gerne sammen med sellerien ovenfor.

Skyl salaten og anret den på et fad. Læg de bagte skiver squash oven på salaten sammen med løgringe, ostestykker, mandler og de soltørrede tomater.

I stedet for skimmelost kan du også bruge friskhøvlet parmesan.

3 svar til Linsefrikadeller med friskostgratineret selleri og ruccola-squash salat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier