Nytårsmenuen 2015

Nytårsaften 2015 bød på præstegårdshygge, børnemad og tre retters wanabe-gourmet fra min hånd. Især vil jeg huske en genfortolkning af min klassiske pæresuppe og en vaskeægte foie gras-skade på min hånd.

Denne nytårsaften skulle vi prøve noget nyt. Vi tog til Jylland for at fejre nytåret i en ægte præstegård ude på landet med vores dejlige venner Andreas og Marie Louise og to af deres venner. Og det hele var egentlig tænkt som et low key-arrangement med fokus på de mange små børn, vi tre familier havde slæbt med.

Det fik jeg heldigvis – i hvert fald på madfronten – lavet om på, for da jeg foreslog at stå for madlavning blev 80’er-klassikeren raclette skiftet ud med tre noget mere ambitiøse retter fra min hånd samt lækre snacks og chokolade-kager fra de andres. Og det var dælme hyggeligt, var det.

Lyserøde bobler og lækre snacks til dronningens papirfamlen og Kong Henriks pensionisterklæring

Dramaturgien for denne nytårsaften blev lidt anderledes end normalt – på grund af de føromtalte børn, der skulle hygges om og puttes, inden vi kastede os over voksenmaden. Så i stedet for at gå til bords lige efter dronningens nytårstale, ventede vi nogle timer, mens børnene blev fodret af, fik lov at danse og til sidst blev puttet.

klokken 18 skulle der dog selvfølgelig drikkes bobler og kigges på majestæten, der rodede rundt i papirerne og proklamerede at den ægte konge gik på pension. Hertil drak vi rosebobler fra Tjekkiet, som var overraskende gode, sprøde og havde en tilpas champagneagtig karakter uden at være det.

De tilhørende snacks var små crostinier med hhv. røget lakserillette og en avocadomos med macademianødder i. Meget lækkert, synes jeg – og tak for det Stine og Marie Louise, som stod for den del.

Spaghetti, pølser og dans til de små

Børnene fik deres helt egen lille fest på helt egne præmisser. Der var pasta og pølser og banana split til maden. Improviserede nytårshatte af servietter, nytårskrudt og endda dans til disco til musik fra Youtube.

Det var vildt hyggeligt, og de var ret gode til at blive lagt i seng bagefter, så voksne nu kunne få vores egen fest.

Åbne glaskålsravioli med stegt jomfruhummer og pæresauce – nyfortolkning af min pæresuppe

Herefter var det endelig tid til for os voksne at gå til bords.

Første forret var min egen favorit denne nytårsaften.

Lækre jomfruhummerhaler blev hurtigt stegt på en glohed pande og pakket ind i ultratynde skiver glaskål, som blev serveret med lidt finthakket chili, frisee-salat, pomelo og rød grape, der havde trukket med vanilie, samt en skummende pæresauce. Dertil kom papirtynde skiver af blomkål og fennikel, der gav en god sprød tekstur til det hele – og hvor fennikel gik rigtigt godt med anisnoter fra saucen.

Retten var en videreudvikling af min efterhånden klassiske og legendariske pæresuppe (som jeg blandt andet har lavet i Masterchef – og som du finder opskriften på her). Denne har jeg altid forestillet mig kunne fungere godt med  jomfruhummer, og suppen kom nu til at danne udgangspunkt for saucen.

Helheden fungerede virkelig godt i retten, hvor også pomelo og grape med vanilie var rigtigt fint (og i øvrigt inspireret af en meget lækker ret fra Nymindegab Kro).

Se opskriften på forretten med jomfruhummerhaler og pæresauce her

 Til foretten drak vi denne skønne, sprøde og let søde riesling feinherb fra Paulinshof ved Mosel (en producent jeg tidligere har besøgt med stor fornøjelse).

Svampesuppe med let krondyrsmag

Anden forret var en anden efterhånden klassisk ret fra mit køkken – denne gang dog med et krondyrtwist.

En consommé lavet på svampe (og denne gang krondyrfond) serveret med ristede svampe, rød skovsyre og sprødt kyllingeskind. Den ret fungerer bare.

Se opskriften på svampesuppen her – dog uden krondyrfond.

På vinfronten blev vi i Tyskland til suppen, men vi skiftede farve fra hvid til rød – her i form af en virkelig god og mild spätburgunder (pinot noir) fra Fritz Wassmer. En fremragende vin, der var på tilbud i Løgismose lige inden nytår, og som jeg meget gerne køber igen.

Kompleks krondyrret med mange elementer og en foie gras-skade

Hovedretten var den sidste ret fra min hånd, og det var nok meget godt, for jeg brændte mig gevaldigt, da jeg lavede den.

Det var en rigtig kompleks hovedret med mange elementer: Et stykke krondyrryg rullet i urtestøv (a la Gastromand) fik selskab en selleripure, en krondyr-portvins-glace, syltede lød og æbler, friterede kugler af kartoffelmos, brombær og hindbær, stegte svampe og lidt stegt foie gras.

Det var foie gras’en, der blev mit nemesis den aften – måske fordi anden, der havde lagt lever til, ville hævne sig over at være blevet stopfodret – så da jeg skulle vende et stykke på panden, sprang der masser af kogende fedt op på min hånd. Jeg skreg og hylede så meget, at de andre troede, jeg var kommet alvorligt til skade. Det var jeg heldigvis ikke, men resten af aften måtte jeg have hånden i vand. Nogle får fyrværkeriskader til nytår, men ikke mig …

Maden smagte godt – og især de andre var meget tilfredse med de mange elementer, der spillede godt sammen. Jeg var dog ked af, at det magre og sarte krondyrkød havde fået for meget, så det var næsten gennemstegt.

Jeg glemte i øvrigt at tage billeder af vinen, men her var vi i Toscana med dels en Brunello og dels en supertoascaner. Dejlige vine begge to.

Chili-chokoladekage og regnbueis

Desserten stod jeg ikke for, men derfor var den nu stadig god. Faktisk var det børnene, der havde hjulpet til med at lave den.

En virkelig god og tung chokoladekage med chili i. Mums. Og da vi tænkte, at is kunne være godt, måtte vi ty til resterne af den regnbueis, som børnene havde fået. Det er godt nok længe siden, at jeg har fået sådan en trefarvet omgang. Så længe, at jeg ikke kunne huske, hvilket farve jeg bedst kunne lide.