På æblerov i svigerfars have

Her i weekenden var Line og jeg i Århus for at besøge hendes forældre. De bor i et parcelhus i Viby og har en lille, men rigtig dejlig have – og hvor der vokser alle mulige dejlige ting, som vi fik lov til at plukke og tage med hjem. Derfor stod søndag formiddag i havens tegn, hvor vi bevæbnet med kasser, poser og sakse gik på rov blandt æbler, brombær og chilier – og hvor alle mine egne romantiske drømme om at eje min egen have atter sprang ud i fuldt flor (også selvom jeg godt ved, at jeg nok i den virkelige verden slet ikke har tålmodighed til at passe en sådan). For når man er som en fødevareromantiker som mig, er der bare noget helt særligt over selv at plukke de ting, man spiser.

Det helt store var at plukke æbler fra de tre skønne æbletræer, som pryder den lille have. Især fordi jeg virkelig elsker æbletræer. De er essensen af dansk sommeridyl for mig.

Egentlig er træerne ikke særlig store, men de bugner af æbler –  så mange, at man slet ikke kan nå at plukke dem alle sammen og få dem spist. Egentlig lidt ærgerligt, for de smager skønt og er jo langt bedre og billigere end de overgassede æbler, man køber hele vinteren i supermarkederne. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med den store kasse æbler, vi fik med hjem – for selvom æblerne smager skønt bare at spise, så kan de slet ikke holde sig, og derfor skal der laves ting ved dem. Og her tror jeg, der skal laves æblemos (både til mig selv og min havregrød og til lille Agnes, der snart for alvor skal i gang med det der med rigtig mad). Derudover skal jeg presse most på min juicemaskine og bagefter filtrere den. Og så må vi se, hvad resten skal bruges til. Det følger der sikkert flere blogindlæg om.

Vi plukkede også brombær, som var lige præcist blevet modne. Her var det noget nemmere at få en god høst ud af det, når busken var en tornefri brombærbusk, og man derfor ikke behøves det store sikkerhedsudstyr, som man skal have på, når man plukker brombær på Amager Fælled – for her er der onde torne overalt.

Vi fik også en pose chilier fra min svigerfars drivhus. Herinde i den fugtige varme vokser der flere slags meget stærke chilier, søde cherrytomater og saftige agurker. Og egentlig virker det ret nemt det med et drivhus. Man planter sine planter i sække med næringsholdig jord, vander dem ofte og gøder i ny og næ – og så vokser der de skønneste frugter og grøntsager frem helt af sig selv. Det er jo nærmest magi og en helt anden oplevelse end at købe ind i selv det bedste og mest lækre supermarked. Og chilierne, dem har Line har proklameret, at hun vil sylte så de kan holde sig i lang tid og give et spicy og syrligt indslag til alle mulige retter hen over vinteren. Uhm, det glæder jeg mig til.

Den her lille fyr bor også i haven. Det er en vinbjerg-snegl, og den kan sådan set også spises – selvom jeg nok foretrækker at købe mine snegle i en butik 😉