Koks: Verdensklasse langt ude i atlanten

IMG_4743.jpg

Restaurant Koks på Færøerne serverer gourmetmad med udgangspunkt i øernes særprægede natur og gastronomi. Og det gør de i absolut mesterklasse – faktisk var mit seneste besøg blandt de fem bedste restaurantbesøg i mit liv.

Der er sket noget på Færøerne de seneste år. Det er, som om omverdenen har fået øjnene op for øerne – både som turistmål og som et destination med noget på hjerte rent gastronomisk. Den udvikling skyldes i høj grad Restaurant Koks, som i 2011 åbnede i et hotel uden for Thorshavn med først færingernes kokkestjerne Leif Sørensen i køkkenet og siden 2013 den purunge Poul Andrias Ziska.

Ja, faktisk har restauranten trukket så opmærksomhed til sig, at selveste Guide Michelins inspektører har været en tur forbi Nordatlanten – det kunne guiden for nylig afsløre på Twitter.

Jeg har været der før for 2,5 år siden og var vældig begejstret uden dog at falde fuldstændig bagover. Men da jeg for nylig var tilbage på Færøerne for at skrive en artikel til Jyllands Posten, besøgte jeg atter Koks, og denne gang faldt alting i hak. Her fik jeg intet mindre end et af de bedste restaurantmåltider i mit liv. Læs resten

Andebryst med nektarinkompot og sprød polenta

Andebryst med nektariner - Mikkel Bækgaards Madblog-2.jpg

Italiensk inspireret ret, hvor rosastegt andebryst med sprødt skind hygger sig med nektariner og løg fyldt med andesmag – og med lidt sprødstegte stykker af polenta til. Det er egentlig ganske simpelt.

Jeg har en sær svaghed for at bruge frugt i varm mad. Altså ikke bare sådan at smide et par æbler i en salat, men rent faktisk at bruge frugt som en smagsgiver i de varme retter, hvor frugt giver sødme og syre til retter. Nogen finder det sært, jeg findet det godt.

I denne ret bliver et par nektariner bløde og søde sammen med masser af løg og rosmarin, og det passer godt til and – eller svinekød for den sags skyld. Frugt kan nemlig det her med at møde lidt federe mildere kød, synes jeg. Og frugt i mad smager så dejligt af sensommer eller tidligt efterår.

Og ja, jeg er en af de her sære mennesker, der faktisk også godt kan lide ananas på pizzaer af og til. Så er det ude. Så er det sagt.
Læs resten

Restaurant 108: Forrygende stemning og nordisk velsmag hos Nomas lillebror

Restaurant 108 - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Hip-faktoren er lige så høj som kvaliteten af maden på den nye Restaurant 108. Den hypede ‘lillebror’ til Noma byder på skarpe nordiske retter med asiatiske hilsner og en storbystemning, der er helt i top. Og især desserterne sætter skabet på plads i en  perlerække af lækkerier.

Få restaurantåbninger har været imødeset med ligeså stor spændning og spirrende rygter end Restaurant 108 i København. Restauranten er en slags lillebror til Noma, der da også ligger lige rundt om hjørnet, og restauranten er blandt andet  ejet af Rene Redzepi fra den der berømte restaurant, vi har hørt så meget om.

Men for nylig åbnede Restaurant 108 endelig sådan rigtigt – efter at have lavet pop-up i Nomas lokaler i vinter er 108 nu åbnet i sine egne lokaler et stenkast fra Noma, lige der hvor Inderhavnsbroen og broen videre mod Papirøen ligger. Og her havde jeg så fornøjelsen af at spise en middag kun to dage efter, at restauranten havde slået dørene op for offentligheden.

Og det var virkelig, virkelig godt og med en fantastisk stemning, som jeg sjældent oplevet i København.

Læs resten

I den svenske blåbærhimmel

Svenske blåbær - Mikkel Bækgaards Madblog-21.jpg

Sommer i Sverige er lig med bær i spandevis. Overalt i de store svenske skove vokser der blåbær, hindbær og tyttebær vildt og er lige til at plukke. Og lige nu i slutningen af juli bugner det især med velsmagende, søde og vidunderlige blåbær, har vi erfaret på vores ferie i Småland.

Jeg elsker bær, og jeg elsker blåbær. Men de  blåbær, man  køber i Danmark er ikke ægte blåbær – det er de såkaldte amerikanske blåbær eller mosebøllebær, som de også hedder. De er hvide indeni, modsat rigtige nordiske blåbær, der er blå-røde indeni og smager af meget mere.

Men heldigvis er der masser af den ægte vare – og endda helt gratis – hvis man krydser Øresundsbroen og kører til Sverige, hvor vi lige nu holder ferie i Småland og blandt andet har hygget os med at samle en hulens masse blåbær stort set lige ved siden af det hus, vi har lejet. Læs resten

Min perfekte sommermad i Politiken

politiken-skærmbillede

Sommeren er herlig og lige nu. Og sommermad er også herligt. Og endnu mere herligt er det, at jeg er blevet interviewet til Politiken.dk om mit forhold til sommermad.

I artiklen fortæller jeg om mine sommermæssige mad-øjeblikke, om morgenmad i barndommen og nyopgravede kartofler. Og så giver jeg opskriften på grillede gulerødder med pesto af radise-top.

Læs artiklen på Politiken.dk

Grydestegt blomkål med smør-citrus-sauce

Grydestegt blomkål

Den måske bedste måde at lave blomkål på er ved at stege det helt i en gryde med låg. Grydestegt blomkål er fuld af smag og umami og får en skøn konsistens, som er langt bedre, end hvis det bliver kogt. I denne udgave får det et citrustwist og en lækker smørsauce i bunden af gryden.

Har du nogensinde smagt grydestegt blomkål? Eller skal du prøve det, næste gang, du har et helt blomkål – som i øvrigt er i topform her om sommeren. Det er super nemt at lave grydestegt blomkål, og det er efter min mening den absolut lækreste måde at bruge blomkålen på.

Det får stegeskorpe, masser af smag og bevarer al den saft og kraft, der normalt ville koge ud i kedeligt kogevand. Læs resten

Restauranter i Gent i Belgien – to anbefalinger

Restauranter i Gent - Lepelblad

Den Belgiske by Gent er ikke videre kendt på vores breddegrader. Men det er ærgerligt, for byen er virkelig smuk, og maden er god. Jeg besøgte for nylig to fremragende restauranter i Gent, der på hver sin måde er værd at besøge. Det var den grøntsagsorienterede Lepelblad med mange små retter til frokost og den forrygende Karel De Stoute til aften, hvor kreativ gourmetmad bliver serveret til gode priser.

Kender du den belgiske by Gent? Sikkert ikke, og det er ærgerligt. Gent er nemlig en vanvittigt smuk by, der på mange måder er en mindre turistet og mere levende udgave af legendariske Brugge. Her er gamle købmandshuse i hobetal, smukke kanaler og et rigt studieliv.

Jeg besøgte for nylig Gent på en pressetur, og der havde jeg to virkelig gode måltider på samme dag. Og derfor får du her to hurtige anbefalinger til restauranter i Gent. Byen fyldt med mad, og især det moderne grøntsagskøkken står stærkt. Gent er nemlig en rigtig hipsterby i gamle omgivelser, hvor vegetarmad og et grøntsagsbaseret køkken har det rigtig godt.  Den kaldes også Belgiens vegetarhovedstad. Læs resten

Nem dessert med skyr, vanilje og amarena-kirsebær

Nem dessert med skyr

Er du dessertsulten og orker ikke at lave det store show, kan denne dessert med skyr eller græsk yoghurt anbefales. Rør skyr eller græsk yoghurt op med vanilje og en  smule sukker og server med de der vidunderlige italienske amerana-kirsebær, der nærmest smager af marzipan.

Nogle gange er det simpleste også det bedste. Det gælder med denne dessert, der er så hamrende nem at lave, at man næsten skulle tro, at det var løgn. Men med de bedste råvarer – her i form af italienske amarena-kirsebær – kommer du i desserthimlen med det samme. Og det tager kun få minutter at lave. Læs resten

Ret nemt med sommervine fra Côtes du Rhône

Sommervine fra Côtes du Rhône med grillbøf og jordbærsalsa

Sommermad, grill og vine fra Côtes du Rhône rimer på hinanden. Det vidste du måske ikke, men vine fra Côtes du Rhône er mere end blot de kraftige sager til vinterens simreretter, som området er mest kendt for. Du kan nemlig også sagtens finde en vine herfra, som matcher sommerens grillbøffer og lækre salater.

Indlægget er en annonce

Ah, sommer, grill og lethed på menuen. Elsker du ikke også bare sommeren med alle de friske råvarer og gang i grillen? Det gør jeg i hert fald. Og jeg elsker en god og let sommervin til. Det gør du garanteret også.

Og det behøves ikke at være så svært her om sommeren. Hverken når det kommer til at lave maden eller finde en god, let sommervin, der passer til.

Det oplevede jeg selv for nylig, da en grillbøff med nye kartofler og jordbærsalsa leveret fra Retnemt.dk fik selskab af både en jordbærlæskende Rosé og en let rødvin – begge fra Rhône-området i Sydfrankrig. Læs resten

Drik hvidvin til din ost – ovre hos Castello

Hvidvin og ost - Castello - Photo MIkkel Bækgaard

Hvidvin og ost har det rigtigt godt sammen – langt bedre en rødvin og ost. Det kan du læse om i mit seneste indlæg hos Arlas Castello-blog.

I indlægget får du gode råd til, hvordan du bedst matcher hvidvin med osten.

Læs indlægget om ost og hvidvin hos Castello

Kategorier