Ultranem og relativ fedtfattig tærtedej

Tærtedej, der er nem at lave

Denne tærtedej er nem at lave og indeholder ikke vildt meget fedt. Du skal bare bruge mel, yoghurt, olie og en smule salt. Og så masser af fantasi til, hvad fyld tærten skal bestå af.

Jeg bager tit tærter til aftensmad. Det er nem mad, som mine børn elsker, og hvor man kan bruge alle de der grøntsager, der ellers gemmer sig i køleskabet. Jeg køber sjældent ind til at lave tærte, men fylder det i, jeg nu engang har – fx spinat, rodfrugter eller lignende.

Jeg laver stort set altid tærtedejen ud fra denne her opskrift, selvom jeg altid bare sjusser mig frem med mængderne. Er tærtedejen for tør, tilsætter jeg lidt mere olie, yoghurt en eller sjat vand – er den for våd kommer der lidt mere mel i. Og når den skal rulles ud, kommer jeg dejen mellem to stykker bagepapir, det gør rullearbejdet meget nemmere – især når dejen skal over i tærteformen bagefter. Læs resten

Grillede gulerødder og pastinakker med radise-pesto

grillede gulerødder med pesto - Mikkel Bækgaards Madblog

Dette er en rigtig sommerret, hvor gulerødder og pastinakker bliver grillet, så de får en dyb  smag og stadig har bid. Rodfrugterne bliver vendt med citronskal og olivenolie, og det står perfekt til en pesto lavet på fx radiseblade.

Jeg elsker nye gulerødder – især dem med top, der bare ser så flotte ud. Det er en rigtig sommerbebuder, selvom man faktisk bør klippe toppen af hurtigst muligt, da gulerødder med top nemt bliver slatne. Er der top på, bruger rødderne simpelthen al væske og kraft på at holde toppen i live. Klip i stedet toppen af og gem den i en pose – gulerodstop kan nemlig sagtens bruges som krydderurt eller i en pesto.

Den anden dag var det dog top af hjemmedyrkede radisser, der fik lov til at ledsage de nye gulerødder. Det blev et herligt måltid, hvor de grillede gulerødder og pastinakker fik selskab af en pesto på netop radisetop samt radierne selv, frikadeller og lidt hjemmedyrket ruccola. Det var virkelig god sommermad. Læs resten

Pasta med pak choy, peberfrugt og bacon

Pasta med pak choy, peberfrugt og bacon

Denne supernemme pastaret er både smækfyldt med smag og med gode grøntsager. Pak choy er sådan en asiatisk variant af sølvbeder eller kål, men retten kan også sagtens laves med spinat eller netop sølvbeder.

Jeg har arbejdet hjemme i dag, og til frokost lavede jeg denne dine lille pastasag. Konceptet er enkelt: Steg grofthakket pak choy sammen med bacon og rød peberfrugt og creme det hele af med lidt fløde til sidst – og så vend det hele sammen med friskkogt pasta og friskhøvlet ost.

Så nemt er det sådan set.

Læs resten

Gulerodssuppe med jordskokker, havtorn og kokosmælk

Gulerods- og jordskokkesuppe med kokosmælk og havtorn - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Denne suppe med gulerødder og jordskokker får et dejligt eksotisk twist fra cremet kokosmælk og en smule havtorn. Havtorn giver – trods sit nordiske ophav – et dejlig syre, der minder om syrlig passionsfrugt og citron. Og det er perfekt i en sød, cremet suppe som denne.

Jeg elsker gulerodssuppe, der med sin dybe sødme er et hit blandt store og små. Sammen med jordskokker kan gulerødderne få det endnu bedre (hvad jeg også tidligere har lavet en opskrift med på denne blog), og i denne udgave får det hele et både nordisk og eksotisk touch med de små vidunderbær havtorn og koksmælk, der gør den dejligt cremet. Læs resten

Smørrebrød af rester: Kylling a la danoise og slethvar med stenbiderrogn

Smørrebrød kylling rabarber stenbiderrogn slethvar agurkesalat - Mikkel Bækgaards Madblog-2.jpg

Rester kan blive til dejligt smørrebrød – fx gør klassikeren ‘stegt kylling med rabarberkompot og agurkesalat’ sig ganske enkelt fremragende på et stykke rugbrød. Og ovnbagt slethvar får det også fint på brød med lidt rødbedeblade, dild og stenbiderrogn.

Jeg har lige nydt en dejlig frokost herhjemme. Jeg kom nemlig i tanke om forskellige slags rester fra de sidste dages madlavning, der blev til et par gode stykker smørrebrød. Og det kan du også nemt gøre derhjemme. Læs resten

4-stjernet michelintopmøde på Studio

Hertog Jan på Studio - Mikkel Bækgaards Madblog-6.jpg

Hele fire michelinstjerner var samlet, da Restaurant Studio i København lagde lokaler til gastronomisk topmøde mellem danske Torsten Vildgaard og belgiske Gert De Mangeleer fra den 3-stjernede Hertog Jan i Brugge. Det var mad i den absolutte superliga, der på smuk viste udtrykte forskellen i de to kokkes stilarter, uden det blev en forvirrende oplevelse.

Selvom Danmark for nylig fik en restaurant med tre michelinstjerner, er det ikke tit, at man har lejligheden til at spise trestjernet mad. Faktisk har jeg aldrig spist på en trestjernet michelinrestaurant. Men hvordan de tre stjerner kan smage, fik jeg for nylig et indtryk af, da den belgiske Gert de Mangeleer fra Hertog Jan i Brugge besøgte Studio i København.

Her lavede han fire af sine egne snacks og fire af sine egne retter – og når så samtidig den danske stjernkok Torsten Vildgaard, der står bag Studio og har en enkelt meget velfortjent stjerne i ryggen, også smed fire snacks og fire retter på bordet, var der dømt intet mindre end en firestjernet oplevelse, der løftede sig helt til skyerne. Læs resten

Sæt cocktails til din ost

oldfashioned

Elsker du cocktails? Ja, det tror jeg nok, du gør. Og elsker du ost? Så hvorfor ikke sætte de to ting sammen?

Jeg har leveret endnu et indlæg til Arla Foods Castello-blog. Her kan du blive klogere på, hvordan du matcher oste med cocktails.

Kig ind og se, hvilke oste populære cocktails som bl.a. gin-tonic, old fashioned og bloody mary passer til.

Se indlægget om oste og cocktails

Sæt øl til din ost – ovre på Castellos blog

beer-and-cheese-pairings

Vidste du godt, at øl og ost  kan gå rigtigt godt i spænd? Det gør det, og det har jeg skrevet en blogindlæg ovre på Castellos osteblog.

Bliv klogere på at matche øl og ost – for faktisk er øl ofte en bedre ledsager til ostebordet end den rødvin, mange ellers pr. automatik sætter til osten. Men rødvin får langt fra de bedste noter frem i osten – og skal det være rødvin, skal den altså helst have en del sødme.

Læs mit indlæg om øl og ost hos Castello

Pizza bianco med selleri, bolsjerødbeder, æbler og serano

Nordisk pizza - Mikkel Bækgaards Madblog-2.jpg

Denne nordisk inspirerede pizza smager virkelig godt, hvis du vil prøve noget andet end de klassiske italienske. Tynde skiver af selleri og bolsjestribede rødbeder får selskab af seranoskinkee, der giver salt og umami, samt æbler, der giver syrlighed.

Der ligger et Meyers bageri tæt ved, hvor jeg bor. Om aftenen bliver dette bageri lavet om til pizzeria, hvor de langer de lækreste pizzaer over disken. Det er ofte pizzaer med et nordisk touch, hvor en af mine yndlingspizzaer derfra er med svinenakke, æbler og rosenkål.

Denne pizza, som jeg lavede her til aften, er inspireret af netop denne herlige pizza fra Meyers. Det er såkaldt hvid pizza – altså uden tomatsauce – hvor ultratynde skiver af bolsjerødbeder og selleri lige vendt vendt med olivenolie og lidt æbleeddike giver det hele et nordisk twist. Jeg kom også skiver af seranoskinke på, som blev sprødt og baconagtigt i ovnen – men andet tørret skinke som parmaskinke eller sågar bacon kan også bruges.

Og med lidt tynde æbleskiver også, var der syrlighed til at matche saltet og fedmen. Læs resten

Foodstyling in action – sådan kommer et blødkogt æg til at se pænt ud

æggestyling - Mikkel Bækgaards Madblog-6.jpg

Jeg har været igang med at tage billeder af et blødkogt æg til en artikel i Jyllands-Posten. Se her, hvordan jeg byggede stylingen af billedet op.

Jeg holder meget af at tage madbilleder og rode med madstyling. Og da jeg tidigere i dag var igang med at lave nogle billeder af æg til Jyllands-Posten, opdagede jeg, da jeg så billederne igennem, at man faktisk kan følge processen skrift for skridt. Så det tænkte jeg, at jeg vil dele med dig, kære læser.

Læs resten

Kategorier