Restemad: Sandwich med kold kalveculotte og løgrelish med svampe
Efter min skønne nytårsmiddag havde jeg en god klump kalveculotte tilbage, som selvfølgelig skulle fortæres i går, nytårsdag. Det var en dejlig blodrød og perfekt stegt culotte, som jeg nu skulle finde anvendelse for – og uden at det gode kød blev tørt eller mistede sin gode smag.
Derfor besluttede jeg mig for at bruge kødet koldt i en sandwich, hvor jeg lagde kødet mellem to stykker brød sammen med en hurtig lavet løgrelish. Løgrelishen blev til ud fra nogle løg og resterne af de enokisvampe, jeg serverede til en af forretterne. Løg og svampe blev stegt på panden og tilsat en god balsamico samt lidt sukker.
Resultatet blev en virkelig god sandwich, der både mættede, smagte fortrinligt og som gjorde sit for at jage tømmermændene på porten. Læs resten
Nytårsforret: Stegte kejserhatte med rødbede, rå enokisvampe og jorskokkepuré
I morgen er det nytårsaften, og så er det tid til leg og hygge i køkkenet. I år står den mest på et par klassikere, som jeg har lavet mange gange før, men også på en helt ny ret, jeg har kreeret her i eftermiddag.
Det drejer sig om kogte skiver af bolcherødbeder med en jordskokkepuré ovenpå, toppet med stegte skiver af kejserhatte, rå enokisvampi, ristede hasselnødder og bittesmå æbletern – og det hele dryppet med brunet smør og lidt citronsaft. Læs resten
Kinesisk inspireret andesuppe med nudler, soja, chili og ingefær
Sidste weekend hyggede jeg mig med at lave mad en hel and, jeg havde taget op af fryseren. Dogmet var, at selvom vi er i december, skulle det ikke være julemad, der kom ud af anstrengelserne. Ikke at der er noget i vejen med julemad – bestemt ikke – men jeg havde bare en lyst til at finde ud af, hvad man ellers kan få ud af sådan en rap fyr.
Der kom flere fine ting ud af den hele and. Lårene blev til confit de canard, brysterne blev sprængt i æblemost og spist over et par dage. Og skrog og vinger, kogte jeg fond på, som her den anden dag blev til den dejligste asiatiske suppe. Læs resten
Jeg er i Mad&Bolig
I morgen er stor dag – altså sådan i et lille perspektiv. Der udkommer magasinet Mad&Bolig, og det har jeg skrevet indhold til. Fra og med dette nummer er jeg nemlig fast leverandør af små notitser til MadMekka, som er magasinets små nyheder og tips om mad.
I dette nummer har jeg kun skrevet to noter – om østers og en såkalt slow juicer. Men i de kommende numre kan du læse mange flere noter forfattet af undertegneden. Det er en hyggelig tjans, som jeg er rigtig glad for at have fået. Læs resten
Smørrebrød a la tøm køleskabet
Der er mange måder at tømme sit køleskab på, når rester og ubrugte grønsager hober sig op. Der findes biksemad, opvarmede rester og al det der, mange vist kalder ruskumsnusk. For bare at nævne nogle få måder.
Men i går fik jeg lavet en tøm-køleskabet-kreation, som jeg synes var rigtig sjov. Jeg lavede smørrebrød af alle de rester, som trængte til at blive spist. Og det gav de ellers mangefacetterede råvarer en sammenhæng, som det ellers kan være svær at skabe. Læs resten
Blomkålsuppe – det er så såre simpelt
Julen er har gjort sit indtog med sne, december og første søndag i advent – bare ikke rigtigt i mit køkken endnu, selvom jeg bruger en del kræfter på at fundere over, om det skal være and, kalkum eller gås, der skal stå på bordet juleaften.
Og inden julen for alvor trænger sig på, skal der jo også almindelig mad på bordet – og her søndag aften stod den på blomkålsuppe.
Blomkålsuppe er så dejlig nemt at lave, at man næsten skulle tro det var løgn – kartofler, blomkål løg og bouillon er basen, som man så kan tilpasse efter behov. Og så er det tilmed billigt – og så kan man for alvor gøre den lækker ved at toppe den med dejlige ting som baconsmulder, olivenolie og masser af friskkværnet peber. For i mine øjne er det toppingen, der for alvor afgør om en i virkeligheden lidt småkedelig ting som blomkålsuppe er værd at spise. Læs resten
Æblevafler – en nem og relativ sund morgenmad
Disse vafler med revne æbler er ultranemme at lave, og de smager virkelig dejligt til morgenmad eller en eftermiddagssnack. At de tilmed er sunde er så en ekstra bonus, der bør give dig en ekstra undskyldning for straks at finde dit vaffeljern frem fra gemmerne og komme i gang.
Sauterede rosenkål med æbleeddike
Rosenkål kan være fantastiske i al sin enkelhed. En let sautering, lidt eddike og smør får selv en tidligere anti-rosenkåler som min omvendt til disse små skønheder. Så ja, rosenkål behøves ikke skamkoges og ødelægges til den ukendelighed, der ellers skræmte mig væk fra de små kålhoveder i min barndom. Læs resten
Et par dejlige madoplevelser i det nordlige Toscana (og lidt i Ligurien)
Jeg har lige tilbragt en uges efterårsferie i det nordlige Toscana, oppe i bjergene nord for Lucca og Pisa. Her havde jeg fornøjelsen af at spise på en række dejlige små restauranter med høj kvalitet til rimelige penge. For i Italien spiser man virkelig godt – også selv når man bare går ind på en tilfældig restaurant i en lille landsby. Læs resten
Seneste kommentarer