Vegetarisk bolognese – kan endda let være vegansk

Vegetarisk bolognese - Mikkel Bækgaards Madblog

Kan man lave vegetarisk bolognese? Altså pasta med kødsovs uden kød? Det kan du naturligvis ikke, for så er det jo ikke en kød-sovs. Men du kan lave en vegetarisk bolognese, tilmed en vegansk udgave, der smager stort set ligesom en bolognese med kød i. Svampe, valnødder, tomater, tofu, hasselnødder og sojasauce sørger for masser af umamismag, der minder rigtigt meget om kød.

Hjemme hos mig har vi på det sidste skåret rigtigt meget ned for vores kødforbrug. Vi er ikke blevet vegetarer eller frelste eller noget, men vi vil gerne give vores lille bidrag til at forhindre for mange klimaforandringer. Og her giver det da i det mindste lidt  at spise markant mindre kød. Det går sådan set rigtigt godt, og jeg hygger mig meget i køkkenet med at finde ud af at få vegetatiske retter til at smage ligeså intenst og tilfredsstillende, som kødretter gør – for ja, jeg elsker smagen af kød og bliver nok næppe heltidsvegetar.

Sidste skud på stammen af vegetarsike retter var denne vegetariske udgave af den helt klassiske spaghetti bolognese – en ret, jeg i kødudgaven har lavet virkelig mange gange i mit liv. Det viste sig, at man kan lave en vegetarisk bolognese, der smager stort set ligesom originialen ved at erstatte det hakkede oksekød med en blanding af svampe, tofu og valnødder, der sammen skaber en konsistens og en smag, der minder rigtigt meget om kød – især hvis man også tilsætter en god sjat sojasauce.

Faktisk smager retten så godt og kødagtigt, at jeg faktisk helt glemte at den var vegetarisk, da jeg spiste en rest af den til frokost.

Læs resten

Lowcarb muffins med peanuts og chokolade – uden tilsat sukker eller mel

Lowcarb muffins med chokolade og peanuts - Mikkels Madblog

Disse skønne og ganske mættende lowcarb muffins er lavet helt uden tilsat sukker og mel. De er nemme at lave og får masser af smag fra bananer, mørk chokolade og ristede peanuts.

For tiden prøver jeg at spise så lidt tomme kulhydrater og sukker som muligt. Det er ikke fordi det får vildt godt med at gennemføre det, men et af initiativerne, jeg nyder med stor succes for tiden, er at lave protein-pandekager med bl.a. bananer og æg, som bare smager herligt og mætter meget.

Jeg har i den forbindelse tænkt, at det kunne være sjovt at bruge samme princip som fra pandekagerne, men i muffin-udgave i stedet. Så i dag har jeg brugt lidt af min søndag på at lave disse skønne lowcarb muffins. De er rige på fibre og protein og fattige på sukker og kulhydrater (i hvert fald sammenlignet med normale muffins). De er inspirerede af min egen opskrift på muffins med peanutbutter, som jeg tidligere har lavet mange gange, men her er der slet ikke tilsat sukker eller hvedemel. Æg og bananer får dem – sammen med kokosmel, havregryn og kokosfibermel –  til at hænge fint sammen og give det helt rigtige kagefeel på en markant sundere måder end en traditionel muffin. Læs resten

Rødbedetatar – evt. med røgede rødbeder

Rødbedetatar - Mikkels Madblog

Vil du have fuld smæk på smagen, men ingen kød? Så prøv at lave rødbedetatar. Og skal der ekstra gang i smagen, så giv rødbederne en smule røg. Så har du en forret, der er nytårsaften værdig.

Jeg elsker tatar – også med oksekød. Men da jeg til nytår her for nylig havde en veganer blandt gæsterne ville jeg prøve at lave en vegansk tatar, som hun kunne spise. Og da jeg samtidig elsker rødbeder og den intens, jordagtige smig, de har, så valgte jeg at lave en rødbedetatar , som tilmed fik et skud røgsmag for at løfte det hele. Røg og rødbeder har det nemlig rigtigt godt sammen.

Jeg serverede rødbedetataren med en æggeblomme, som veganeren selvfølgelig måtte undvære. Desværre har jeg ikke fundet et godt vegansk alternativ til æggeblommer – endnu. Læs resten

Ideer til nytårsmenuen

Nytår 2015 - Mikkel Bækgaards Madblog-19.jpg

Få gode ideer til, hvad du kan smide på bordet nytårsaften. Både til enkelte retter og hele menuer.

Julen er ovre, og nu hvor andestegen er fordøjet  det er tid til at se fremad mod den næste store madbegivenhed: Nytårsaften, aftenen hvor det tunge fra julen kan blive afløst af lethed, boblende champagne og absolut blær i køkkenet, hvis du er til det.

Min egen nytårsmenu i år bliver fem relativt enkle retter, der bare smager godt – og så en række veganske alternativer til alle retterne, da vi får en veganer blandt gæsterne. Det bliver ret sjovt at forsøge sig med, og noget du vil kunne læse mere om her på bloggen efter nytår. 

Retterne bliver noget med rødbedetatar, svampe og kål, torsk og kål, rødt oksekød med morkelsauce og friteret kartoffelmos. Det bliver meget nordisk bistroagtigt, tror jeg.

Læs resten

Hot Pot Republic anmeldelse – hyggelig kinesisk fondue i København

Hot Pot Republic PR-foto
Pr-foto fra Hotpot Republic

INVITERET // Hot Pot er slags kinesisk pendant til fondue, hvor man koger kød, grøntsager og andet godt i en stor gryde bouillon midt på bordet. Nu har København fået sin første hot pot-restaurant på Vesterbro, som er super hyggelig og med skøn, frisk mad. Det er perfekt sted for en uformel aften med vennerne eller familien.

Forestil dig hyggen fra fondue tilsat mega friske råvarer og asiatisk stemning. Så har du et godt billede af, hvad hotpot er for noget. Hot pot er en madtradition, der stammer fra det centrale Kina, hvor man samles om bordet med en stor gryde kogende bouillon, som man dypper og koger kød, grøntsager og fisk i, så det får smag fra bouillonen.

Indtil nu har hot pot været temmelig ukendt i Danmark. Men kinesiske Fanshuang Kong har for nylig åbnet Hot Pot Republic på Vesterbro i København, som er dedikeret denne kinesiske pendant til fondue, blot med friskere og mere sunde råvarer end vi kender det fra den boblende gryde i Danmark. 

Her havde jeg tidligere på ugen – sammen med en flok andre bloggere og journslister – fornøjelsen af at være inviteret hen, så vi ved selvsmag kunne prøve det kinesiske koncept af. Og sagt med det samme: Det holder 100. Her fik vi en dejlig aften med frisk, sund og meget velsmagende mad, der bare lægger totalt meget op til hygge og samtaler rundt om bordet, når alle skal putte maden ned i somme varme potte med suppe. Læs resten

Kyllingesuppe fra bunden med tomat, grøntsager og fx pulled pork

Kyllingesuppe fra bunden med tomat, grøntsager og pulled pork

Har du et eller flere kyllingskrog liggende, så kog suppe på dem og lav denne varmende og uhyre velsmagende kyllingesuppe. Brug også resterne kyllingekødet i suppen – eller gør som jeg gjorde det: Brug noget pulled pork fra fryseren til at give det hele lidt røgsmag.

For nylig havde jeg mine forældre på besøg, hvor jeg flottede mig og købte hele to økologiske kyllinger, som jeg skar i stykker og serverede sammen med nogle kikærter på sådan en lidt marokkansk måde. Men når jeg køber hele kyllinger er der jo altid et skrog tilbage, og da jeg hader at smide ud (især når der er tale om hundedyre øko-kyllinger), koger jeg ofte bouillon på skroget, som kan bruges i alt fra suppe til risotto.

Nu havde jeg jo så hele to skrog, så der var lagt op til fest i køkkenet. Og da jeg arbejder hjemmefra, er det jo heldigvis nemt at sætte en gryde fond over om morgenen, der bare står og hygger sig nogle timer til en perfekt suppe. Kyllingebouillonen tilsætte jeg senere en masse af de grøntsager, jeg lige havde, et par dåser flåede tomater og til sidst noget kød i form af noget pulled pork fra i sommer, som jeg havde i fryseren. Det gav suppen den skønneste let røgede smag.

Jovist, det tager tid at lave sådan en gang suppe, men den er virkelig arbejdet værd. Og orker du ikke koge bouillonen selv, så er en færdiglavet hønsebouillon bestemt også fin at bruge. Læs resten

Let brændt fast gedeost med henkogte mirabeller

Let brændt fast gedeost med henkogte mirabeller - foto Signe Bay
Foto: Signe Bay

ANNONCE / Har du en god, fast gedeost, så prøv at brænde den lidt med en gasflamme og server den med henkogte mirabeller og lidt karamelliserede hasselnødder.

Mejeriforeningen sætter i disse år fokus på danske oste med kampagnen Ost&Ko. I forbindelse med festivalen Cheese Copenhagen har kampagnen netop udsendt et inspirationsmagasin med info om gode danske oste og en række opskrifter på retter med ost. Hertil har jeg og en række andre madskribenter og madbloggere leveret opskrifter, som den mega dygtige fotograf Signe Bay har lavet fotos af.

En af opskrifterne i magasinet er denne simple sag, hvor et stykke fast, modnet gedeost bliver grillet godt med en gasflamme og serveret med henkogte mirabeller og hasselnødder, som bliver ristet lidt i noget af siruppen fra de henkogte mirabeller. Det er en rigtig spændende osteservering, synes jeg selv, som giver den salte ost et let sødt og ret syrligt modspil. Perfekt som optakt til en god dessert bagefter. Læs resten

Butterdejsreder med blåskimmelcreme, and og grønkål

Butterdejsreder med blåskimmelcreme, confiteret and og grønkål - foto Signe Bay

Foto: Signe Bay

ANNONCE / Savner du en lille fræk servering på julefrokostbordet eller bare en god anledning til at få brugt rester af anden fra juleaften eller mortensaften, så lav disse butterdejsreder med blåskimmelcreme, and og grønkål.

Denne lille servering vil passe perfekt på julefrokostbordet, ligesom du kan servere den med rester af anden fra juleaften eller mortensaften i stedet for at bruge confiteret and. Den lille hapser kan vel nærmest betragtes som en fræk udgave af den klassiske grønkålsalat, hvor den skarpe blåskimmelcreme går dejligt i spænd med sprøde elementer fra butterdej, grønkål og ristede valnødder, samtidig med at det hele får sødme fra tranebær og honning.

Opskriften er blevet til til et magasin for kampagnen Ost&Ko. Mejeriforeningen sætter nemlig i disse år fokus på danske oste med netop den kampagne. I forbindelse med festivalen Cheese Copenhagen har kampagnen netop udsendt et inspirationsmagasin med info om gode danske oste og en række opskrifter på retter med ost. Hertil har jeg og en række andre madskribenter og madbloggere leveret opskrifter, som den mega dygtige fotograf Signe Bay har lavet fotos af. Læs resten

Nomas vildtsæson: Nu med comfort food og mere smag

INVITERET / Der er vildt, svampe og alt godt fra skoven på menuen, når Noma slår dørene op til deres Game and Forrest Season. Og der er – modsat mine tidligere ture hos Noma – langt mere smæk på smagen, når kød og svampe spiller hovedretten. Denne sæson byder på  comfort food i ypperste klasse, men også til en meget høj pris.

Det er næppe gået manges næse fordi, at Noma tidligere på året genåbnede på en ny lokation og med et nyt koncept. Ideen er, at den banebrydende restaurant har tre forskellige sæsoner, hvor vinteren byder på fisk, skaldyr og alt godt fra havet. Forår og sommer står i planternes tegn. Og efteråret står i vildtets, svampenes og skovens tegn.

Jeg har ikke haft mulighed for (og råd til) at besøge det nye Noma i de to første sæsoner. Men da der for nylig dukkede en invitation til at komme til en såkaldt testmiddag og afprøve den nye vildt-sæson, så blev der sjovt nok sagt ja-tak lige med det samme. For hvornår vil man ikke gerne se, hvad en af verdens bedste og mest berømte restauranter nu har fundet på – og uden at lægge de omkring 3750 kroner, som en aften med vinmenu som minimum løber op i. Læs resten

Dark ‘n’ stormy med mirabellesaft – klassisk cocktail med et twist

Dark 'n' Stormy med mirabellesaft

Har du en god, koncenteret mirabellesaft – gerne hjemmelavet – og lidt god, mørk rom, så lav den klassiske cocktail dark ‘n’ stormy med et dansk sommertwist.

Jeg kan virkelig godt lide dark ‘n’ stormy – du ved den her dejlige læskende drink med mørk rom, gingerale og en limeskive i. Den oprindelige form er der bestemt ingen ting i vejen med – det er en af mine favoritter på drinksfronten – men prøv den også med din hjemmelavede mirabellesaft i stedet for gingerale. Læs resten

Kategorier