Video og opskrift: Ostefondue – sådan laver du fondue med ost

Ostefondue i Geneve 

Jeg var tidligere på foråret en tur i Geneve i Schweiz – og hvis der er én ting, som man elsker dernede, så er det ostefondue. Jeg lærte at lave den autentiske fondue på Restaurant Edelweis, og du kan herunder se en video om, hvordan man gør det.

Ostefondue er en dejlig – om end lidt tung – ret. Men hvad er der ikke at elske: Smeltet ost og godt brød, som bliver dyppet i osten. Og det er sådan set det. Det er den ultimative comfort food, som oven i købet ikke er så svær at lave, hvis man da har ost nok til rådighed. Læs resten

Køkkenhaven – det første spadestik

Jeg har taget første spadestik til min kommende køkkenhave. Hvad det skal ende med, er et godt spørgsmål – men vejen er lang, især når man bor lige op til skoven og en hulens masse sultne rådyr.

Jeg er – som du sikkert allerede ved – flyttet fra stenbroen på Amager til landlig idyl i Nordsjælland. Det var en gammel drøm, Line – min søde kone – og jeg endelig fik os taget sammen til at indfri, da vi sidste sommer flyttede fra andelsboligen i København til en gammel lade i udkanten af Gribskov. Her har vi det skønneste hus med masser af historie og en kæmpestor grund på intet mindre end 1,2 hektar.

En af drømmene ved landlivet har altid været, at vi gerne ville prøve at have en køkkenhave – såden en dejlig en med salat, gulerødder, kål og alt muligt andet godt. Drømmene er store, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det er at føre dem ud i livet. Læs resten

Gasfabrikken i Horsens: Glad aften med god nordisk mad

Horsens er ikke just kendt for sine restauranter. Men Gasfabrikken er et solidt bud på en god spiseoplevelse i byen til fornuftige priser. Her fik min ven og jeg en glad aften med snacks, velkomstdrink, fire solide retter, kaffe og vinmenu til under 800 kr pr mand – og så er det meste tilmed økologisk.

Indrømmet, jeg har aldrig været ude at spise i Horsens før. Men da jeg for nylig skulle hænge ud med min gode ven Andreas, der bor i en præstegård et stykke udenfor byen, skulle byens gastronomiske scene afprøves. Andreas hustru, som er præsten i præstegården, havde hørt gode ting om Gasfasbrikken, der for to år siden åbnede  i byen – og blandt andet som første restaurant i Horsens blev optaget i restaurantguiden i White Guide.

Og det skulle vise sig at være et godt valg, for her havde vi en dejlige aften med rigtigt gode retter, ligeså gode vine og det hele til en attraktiv pris. Læs resten

Salat med bøgeblade og fennikel

salat med bøgeblade og fennikel

En fantastisk ting ved april er, at bøgen springer ud. Og ud over at det er dejligt at se på de smukke bøgeblade, har de også en anden god ting ved sig – de kan spises og smager vidunderligt i en simpel salat.

Bøgen er sprunget ud. Hurra for det. Efter en alt for lang vinter, er det endelig forår, og det betyder, at alting går stærkt lige nu. Alting vælter op fra jorden – og fra træerne, hvor bladene også kommer frem lige nu. Og en af de bedste ting ved det er, at bøgebladene er klar til at blive spist.

Du vidste måske ikke, at de helt spæde, friske bøgeblade kan spises. Jo, det kan de, og de smager vidunderligt syrligt og frisk. Spis dem i de første uger, efter de er sprunget ud, herefter bliver de fyldt med garvesyre, og så smager de ikke godt mere.

Men her i de spæde forår, er de fantastiske at spise i en enkel salat, fx i denne salat med lidt fintskåret løg og fennikel. Den anisagtige smag fra fennikel og sødmen og skarpheden fra løget passer perfekt til de sarte bøgeblade, der ikke skal drukne i alt for meget smag. Læs resten

Restaurant Silo: Mættende nordisk bistromad og vanvittig udsigt

Restaurant Silo, restauranten

Udsigten er uovertruffen, mens maden er mættende og velsmagende på Restaurant Silo i Nordhavn. Og selvom restauranten ligger på 17. etage med udsigt over hele byen er priserne langt fra at være i skyerne. Faktisk er det rigtigt godt sted at spise en solid frokost uden at blive ruineret.

Tænk at kunne spise en frokost på 17. etage med udsigt over hele København uden at blive ruineret. Det er lige præcis det, du kan på den relativt nyåbnede Restaurant Silo i Nordhavn. For selvom beliggenheden er helt vild, og udsigten måske er byens bedste, er priserne fornuftige – også selvom stemningen og rammerne skriger luksus. 

Jeg skulle for nylig til et arrangement i Nordhavn og havde brug for lidt frokost. Jeg kom i tanke om Restaurant Silo, som jeg tidligere på året besøgte for at interviewe bagmanden Michael  Rønnebæk-Rørth og deltage i et arrangement (læs min artikel i Lokalavisen Havnefronten her). Men nu kiggede jeg forbi på egen hånd og spiste to retter dejligt velsmagende og meget mættende nordisk bistromad. Læs resten

Chili con carne – den bedste opskrift med to typer kød og chokolade

Har du tid, så bruge hele stykker kød i tern i stedet for hakket oksekød til din chili con carne – og gerne flere slags. Det smager meget bedre og er sjovere at spise. Her er opskriften på min perfekte chili con carne.

Jeg elsker en god portion varmende chili con carne, og det er jeg sikker på, at du også gør. Der er bare noget over sådan en skål med kød, chili og masser af smag.

Der er mange måder at lave chili con carne på, og rigtigt mange har deres egen opskrift på den mexicanske klassiker. De fleste bruger hakket oksekød i retten, fordi det er nemt at have med at gøre. Men hvis du virkelig vil have smag – og gøre som de fleste i Mexico – så brug kødstykker i tern, og meget gerne flere forskellige slag kød. Det giver en helt anden struktur og dybde til smagen, når kødet står og simrer i timevis, indtil det bliver helt trevlet.

Det er altså perfekt comfort food eller gæstemad, når det hele skal være lidt uformelt. Læs resten

Skøn frokost fra Foldager på Restaurant Kanalen

Jeppe Foldager på Restaurant Kanalen - Mikkel Bækgaards Madblog

Med Jeppe Foldager ved roret har Restaurant Kanalen på Christianshavn sat en sikker kurs af velsmag og hygge. Jeg nød en frokost her, og det var virkelig anbefalesværdigt – især hovedretten med svinebryst og kål samt desserten med blodappelsin var i topklasse.

Nede ved Christianshavns Kanal har Restaurant Kanalen de sidste 30 år budt gæster velkomne til god mad i skønne omgivelser til fornuftige priser. De har i mange år været sådan restaurant i den højere ende af mellemniveauet i København og i del år smykkede stedet sig med en Bib Gourmand-anmærkning i Michelin Guiden – en ære, der dog forsvandt, da restauranten på et tidspunkt hævede priserne en anelse, og derfor røg udenfor den prisklasse, som kan komme i betragtning til en Bib Gourmand.

De senere år har der været en del forskellige køkkenchefer forbi stedet, som ikke har gjort meget væsen af sig på det sidst. I hvert fald ikke før, det pludselig kom frem, at de havde hyret selveste topkokken Jeppe Foldager som ny køkkenchef.

Og når sådan noget sker, så må man en tur forbi – både for at høre Jeppe og Co. om, hvad det nu går ud på – og for at smage, hvad dejlig mad, der kan komme ud at denne konstellation. Derfor mødte jeg op en mandag formiddag for at tale lidt med Jeppe Foldager om, hvad Kanalen og han er for et mix og selvfølgelig for at sætte tænderne i hans mad i form af Kanalens fireretters frokostmenu. Læs resten

Grillet oksehjerte med smørtstegt kål, bagte rødbeder og ingefær-soja-sauce

Grillet oksehjerte med smørtstegt kål, bagte rødbeder og ingefær-soja-sauce

Fantastisk ret til både hverdag og fest, hvor det nordiske møder Asien. Oksehjerterne er let marinerede, grillede lynhurtigt og serveret med mumset kål vendt i smør og en intens soya-ingefær-sauce, der giver en dyb umami og godt med syre til det hele. Den her opskrift skal du prøve.

Hvor tit spiser du okse- eller kalvehjerter? Garanteret ikke ret tit, og det er virkelig en skam. Oksehjerter er nemlig sindssygt velsmagende, nemme at have med at gøre og vildt billige. Og så har det sådan en x-faktor over sig, der kan imponere gæsterne, når det viser sig, at gæsterne trods alt deres skepsis faktisk vildt godt kan lide hjerter, når de først sætter tænderne i dem.  Læs resten

Derfor fik Daniel Berlin to michelinstjerner

Daniel Berlins restaurant i Skåne Tranås

For nylig blev den intime restaurant Daniel Berlin i den lille skånske landsby Skåne-Tranås hædret med to michelinstjerner. Hvorfor det er fuldt fortjent, kan du læse herunder. Restauranten er nemlig intet mindre end en af mine yndlingsrestauranter med sin intime, hyggelige stemning, sublime mad og meget unikke måde at være personlig på.

I den lille landsby Skåne-Tranås, nord for Ystad, ca. en times kørsel fra København ligger Daniel Berlin Krog. En lille restaurant med kun 14-16 pladser i et lille hus i landsbyen, der bare vælter sig i sydsvensk landsbyidyl. Her ligger en af mine absolutte yndlingsrestauranter, der for nylig kunne modtage sin anden stjerne i den røde, nordiske michelinguide.

Og det var fuldt fortjent, må jeg bare tage hatten af og sige. Her har vi nemlig som få andre steder en restaurant, der er absolut fremragende, sin helt egen og med en stemning og en intimitet, man ikke oplever mange steder. Og så er der tale om en restaurant, der ikke lefler for stjerner eller anerkendelse, men bare laver det, den er god til, fordi ejeren Daniel Berlin og hans stab ikke kan lade være. Læs resten

Hjemmelavet creme fraiche – ganske enkelt

Hjemmelavet creme fraiche - ganske nemt

Det er overraskende nemt at lave din egen fuldfede, lækre creme fraiche med en dejlig flødesmag. Du skal sådan set bare tage noget fløde, tilsætte lidt kefir eller kærnemælk og så lade det stå i to døgn ved stuetemperatur. Så har du skøn hjemmelavet creme fraiche til kagen.

Der virkelig gang i at rode med hjemmelavede mælkeprodukter herhjemme for tiden. Det startede med, at jeg skulle igang med at lave ost til en artikel i et magasin. Det førte mig over til kefir, som er en fantastisk starterkultur til syrnede mælkeprodukter, som igen førte til hjemmelavet smør. Og nu er turen altså kommet til creme fraiche, der i øvrigt er startermaterialet til smørret. Læs resten

Kategorier