Pizza med tun og løg

Hjemmelavet pizza er en eviggyldig klassiker, der kan være alt fra en tyk franskbrødslingnende substans i en bradepande til noget af det ypperligste hjemmegjorte mad. Jeg har godt nok lavet pizza mange gange i mit liv, og det er helt klart et område, hvor jeg begynder at nærme mig perfektionen – i hvert fald, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Det hele handler – som så meget andet god mad – om de gode råvarer og en lille smule fingerspidsfornemmelse. Hjemmelavet pizza kan nemlig let blive lige så godt som på pizzeriaet – ja, faktisk kan det meget let blive meget bedre, for de fleste pizzasteder laver jo egentlig ret rædsomme pizzaer.

For et par år siden skrev jeg et indlæg om to suveræne pizzaer, hvor især tomatpizzaen med bøffemozarella og sauce med san marzano-tomater og ansjoser er i særklasse. Dette er stadig den ultimative pizza, synes jeg, men heldigvis kan meget mindre også gøre det.

For med helt almindelige dåsetomater, en dåse tun, almindelig billig frisk mozzerella og løg i tynde skiver kan man nu komme ganske langt – hvilket jeg gjorde i går, da jeg var alene hjemme med lille Agnes, og vi rigtigt skulle hygge os. Og jeg skulle hilse at sige, at Agnes på knap halvandet var meget glad for fars pizza …

Selve pizzaen kan holdes ganske simpelt og uden de store dikkedarer. Men i går havde jeg heldigvis været ovre i vores lille byhave og plukke rucola, spinat og oregano til at toppe pizzaen med – og med rucola- og oreganoblomster blev det virkelig flot. Men sådan noget pynt kan selvfølgelig sagtens undværes, hvis pizzaen bare er i orden i sig selv.

Det der med dejen

At lave pizzadej er både en stor videnskab og ganske nemt, for der er jo bare tale om en ret almindelig gærdej, der skal kunne rulles tyndt ud. Jeg har før svoret til tipo00-mel, men ofte laver jeg nu dejen af, hvad der lige er i skabet.

I går blev det til en dej lavet af dalarhvedemel, som jeg købte hos Aurion i Hjørring tidligere på sommeren. Dalarhvede har et højt glutenindhold og kan derfor lave en super elastisk dej.

Men husk, at man kan lave en fin dej bare med helt almindeligt hvedemel. Sørg for at rulle den tyndt ud, smæk masser af varme på ovnen, og har du en bagesten, er du rigtigt god på vej.

Tomatsaucen

For mig er det vigtigste på en pizza tomatsaucen. Den ultimative tomatsauce laver du på san marzano-dåsetomater (eller friske), men du kan også sagtens bruge almindelige dåsetomater – hvilket jeg gjorde i går.

Jeg ristede to fed hvidløg og en kvist oregano i et lidt olie, inden jeg tilsatte en dåse hakkede tomater. Jeg hældte en halv deciliter hvidvin ved, en spiseskefuld salt (tomater har godt af masser af salt) og to spiseskefulde sukker. Nu kogte jeg det hele en halv times tid, indtil saucen var ret tyk.

Til slut kom jeg tomatsaucen op i en blender sammen med en stor håndfuld basilikumblade og godt med frisk oregano. Og så var det bare at blende det hele til en ensartet sauce.

At samle pizzaen

Når man skal samle pizzaen, skal det gå lidt stærkt, så det er en god ide at have alt parat. Løget skal være skåret ud, tomatsaucen blendet, tundåsen åbnet og væden hældt fra osten. For når man tager en varm bagesten ud af ovnen og smider den udrullede dej herop skal der handles hurtigt, så det hele kan komme ind i den hellige varme igen.

Start med at fordele tomatsaucen og osten i klumper oven på. Herefter fordeler du tun og til sidst løgringe.

Så er det bare ind i ovnen og bage ved minimum 250 grader i ca. fem minutter. Kanten skal være blevet brun og osten let gratineret. Så er pizzaen færdig.

Til sidst kan du toppe pizzaen med lidt spinat- og rucolablade og friskhakket oregano. Lidt havsalt skader heller ikke her til sidst.

Så let er det egentlig.

Velbekomme!