Pølselavnings-drengerøvsdag
I går var jeg til en rigtig hyggelig drengerøvsdag, hvor vi lavede pølser i lange baner. Vi var samlet hos min ven Peter, der for nylig har indkøbt sig en ny køkkenmaskine – og det skulle fejres ved at se, hvor god maskinen var til at lave pølser.
Derfor havde Peter inviteret en flok knægte (og den enes kæreste) til en dag fuld af pølser, øl og god vin. Ingen af os – på trods af en god samling af madnørder – havde stiftet bekendtskab med pølselavnings ædle kunst før. Men på trods af vores absolutte begyndernviveau blev resultaterne vellykkede, og der kom nogle virkelig gode pølser ud af det, som vi spiste løbende efterhånden, som de blev færdige.
Aftenens bedste pølse stod Jesper og Mikkel S for (billedet ovenfor). De to kreerede ikke mindre end tre forskellige varianter, hvor især deres version med friskplukket ramsløg fra Søndermarken og timian var et studie i velsmag. Men også deres indmadspølse med lammekød og lammenyrer var et hit, der virkelig havde en intens smag, der gjorde de kræsne drengerøvsganer glade.
Det er ikke så svært
Min vigtigste erfaring efter gårdsdagens pølsemagning var – ud over at det er en hyggelig aktivitet – at det faktisk ikke er specielt svært at lave pølser selv. Kødet skal hakkes, smages til og gøres klar, hvilket selvfølgelig kræver en evne til at lave en god fars. Men selve processen med at stoppe kød i tarme var overraskende let. Det eneste det krævede – ud over evnen til at fyre store mængder latrinære jokes af – var et øje for ikke at fylde tarmene hverken for lidt eller for meget.
Vi erfarede dog også, at det er meget vigtigt at få hakket sin fars fint. Alle vores pølser blev lidt for grove i det, og kom til at minde markant mere om medisterpølser end fx frankfurtere, hvilket var ret ærgerligt. Derudover erfarede vi, at man skal passe på med, at pølserne ikke bliver for tørre – selvom vi kom frygtelig mængder af spæk i.
Pølselavning kræver en god kødhakker, som dels kan hakke kødet og dels kan komme kødet ind i tarme via et såkaldt pølsehorn (ikke at forveksle med dem, man køber i 7-eleven). Her er vores vært Peter i gang med at hakke sin fars med oksekød og fetaost.
Når kødet er kommet på tarm og lavet til pølser, skal pølserne pocheres ved 55 grader i ca. 20 minuter. Dermed sikrer man sig, at pølserne ikke længere er rå inden i og kan holde sig.
I stedet for at pochere pølserne kan man også vælge at varmryge dem. Det har mange fordele. Dels får pølserne en dejlig røget smag. Og dels er det jo utroligt sjovt at stå der og lave ild i køkkenet og få røg ud over det hele.
Og så skal de kære små jo selvfølgelig steges. Gerne i lang tid ved svag varme, så de bliver dejligt sprøde pølseagtige på den helt rigtige måde. Til gengæld er det vildt, så meget fedt, sådan nogle hjemmelavede fyre smider i løbet af sådan en gang stegning.
Min eget bidrag til pølselavningen bestod af en pølsefars lavet på svinekød med en tredjedel spæk, og som blev krydret med fennikelfrø, lidt allehånde og røgsalt. Resultatet blev godt, men lidt for salt.
Ud over pølserne medbragte jeg også hjemmelavet remoulade, hjemmelavet agurkesalat og hjemmelavet remoulde, så de dejlige pølser havde noget at hygge sig sammen med
Læs mere
Pølselavning er jo en en hel kunstart. Vil du vide mere, kan du kigge videre her:
Sausagemaking.org – stor engelsk hjemmeside med masser af ideer til pølsemagningen
Brdr. Price: En ristet med det hele – Vores allesammens elskede Price-brødre lavede for nylig hotdogs i deres program. Der er der også god inspiration at hente.
Kan ikke undlade at komme med en kommentar.
det ER lidt for nemt at komme med dette indlæg.
Jeg (og min hustru) greb tingene lidt anderledes an: Vi tog et kursus (efter selv at have forsøgt os)
Min pointe er: det er at lege med livet IKKE at tale om hygiejne når man taler om pølsemageri.
Kære Bjørn
Nu skal man jo altid være opmærksom på sin hygiejne, når man laver mad. Men det kan jeg jo ikke skrive i alle indlæg, at man skal passe på. Folk kan jo godt tænke selv. Og man kan altså godt lave pølser uden at dø af det, selvom man ikke har været på kursus i det.
Men husk det derude: Hygiejnen.
Vh
Mikkel