Ret nemt med sommervine fra Côtes du Rhône
Sommermad, grill og vine fra Côtes du Rhône rimer på hinanden. Det vidste du måske ikke, men vine fra Côtes du Rhône er mere end blot de kraftige sager til vinterens simreretter, som området er mest kendt for. Du kan nemlig også sagtens finde en vine herfra, som matcher sommerens grillbøffer og lækre salater.
Indlægget er en annonce
Ah, sommer, grill og lethed på menuen. Elsker du ikke også bare sommeren med alle de friske råvarer og gang i grillen? Det gør jeg i hert fald. Og jeg elsker en god og let sommervin til. Det gør du garanteret også.
Og det behøves ikke at være så svært her om sommeren. Hverken når det kommer til at lave maden eller finde en god, let sommervin, der passer til.
Det oplevede jeg selv for nylig, da en grillbøff med nye kartofler og jordbærsalsa leveret fra Retnemt.dk fik selskab af både en jordbærlæskende Rosé og en let rødvin – begge fra Rhône-området i Sydfrankrig.
Retnemt.dk?
Retnemt.dk er sådan et sted, hvor du kan abonnere på en måltidskasse, hvor du så får tilsendt alle ingredienser til en ret samt opskrift. Ret meget nemmere bliver det ikke, hvis du vil have hjemmelavet mad, som skal være hurtigt at lave – og så slipper du for at købe ind.
Den kasse jeg fik, var den såkaldte ‘Ret luksuriøst’-kasse. Det er sådan en kasse med lidt ekstra luksus til hverdagen eller weekenden. Og det var en dejlig gang sommermad, der var heri. Og til en pris på 77,5 kroner pr. person, bliver man da ikke ruineret.
Kassen indeholdt råvarer til at lave grillede tykstegsmedaljoner med nye kartofler og en jordbærsalsa med blandt andet melon, basilikum og rødløg. En megt velsmagende og ganske sommerlig ret, der tog omkring tyve minutter for mig at lave.
Kødet var i øvrigt både mørt og med en god dyb kødsmag, og salsaen var faktisk et rigtigt passende selskab til bøffen med friskhed og fuld blus på sommeren.
Læskende vinmatches fra Côtes du Rhône
Sammen med bøffen og jordbærsalsaen drak jeg to forskellige vine til, som begge matchede både bøf og jordbær rigtigt godt.
Vinene var udvalgt af Côtes du Rhône til at kunne matche netop denne ret – og det må man sige, at de gjorde. Dejlige, lette og alligevel komplekse – og altså perfekte til en sådan gang sommergrill.
… og sikkert også et godt match til andre sommerretter med grillet kød og en let salat med sødme fra frugter.
Château d’Aqueria Rosé – Tavel, 2014
Den første vin var en rosé, der passede intet mindre end perfekt til jordbærrene.
Rosé er jo altid dejligt til sommeren, og denne har faktisk en del jordbær og røde bær duft og smag. Samtidig har den kraft nok til at kunne matche bøffen, og de 14 procent alkohol giver også vinen ben at stå på.
En helt igennem dejlig vin, som jeg klart vil anbefale til præcis denne ret, hvor jordbærsalsaen her får lige præcis den vin, den behøver.
Vinen er fra Løgismose og koster 128 kroner flasken
Côtes du Rhône – Guy Louis – Tardieu-Laurent, 2013
Den anden vin, jeg prøvede til bøffen med jordbærsalsaen var en rød sag fra det sydlige Rhône (det vil sige, at man laver vine på én af de tre druer Syrah, Grenache og Mourvedre).
Nu er røde vine fra Rhône jo ofte kendt som nogle værre bamsebasser med kraft og ballade fra den sydfranske sol. Men denne – som vinguruen Robert Parker i flere omgange har givet hele 90 ud 100 point – er beviset på, at man i Rhône-dalen også kan lave lettere vine (også selvom der er langt til de helt lette franske vine fra Bourgogne og Beaujolais).
Så selvom den er i den lette ende, er der stadig også masser af dyb smag i vinen.
Der er tale om en god, let krydret vin, som har det rigtigt godt sammen med den grillede bøf, og som samtidig har god nok syre – sikkert fra de 40 procent syrah-druer – til at passe fint med jordbærrene.
Så er du mere til rød end til lyserød, så er denne røde perle også et godt valg.
Vinen er også fra Løgismose, hvor den koster 149 kroner
Dette indlæg er en annonce, som er betalt af Côtes du Rhône. Retnemt.dk har leveret og sponseret råvarerne. Ordene og billeder er dog mine egne.
Skriv et svar