Svinkløv Badehotel: Beliggenheden er hovedattraktionen

Svinkløv Badehotel er en moderne klassiker i den danske gastronomiske verden. Beliggende i yderste klitrække med 180 graders havudsigt er det romantiske hotel en smuk ramme for gourmetmad, der har velsmag i højsædet uden de store eksperimenter. Men selvom hotellet har ligget der i snart hundrede år, og jeg er vokset op kun femten kilometer derfra, har jeg faktisk aldrig besøgt stedet. Ikke før nu, hvor jeg for nylig tog en afstikker fra familieturen i sommerhus for at besøge det sagnomspundne badehotel sammen med min dejlige Line.

På Svinkløv Badehotel har de tre forskellige steder, hvor man kan spise sin middag. Den gule stue ligger ude i spidsen af hotellet og har det mest fantastiske lys. Det blå område ligger ude i receptionen og synes at være det mindst attraktive sted. Og endelig er den laksefarvede stue, hvor vi blev placeret denne torsdag aften.

Jeg havde bestilt bord flere måneder i forvejen, men lavet den fejl ikke at angive, hvor vi gerne ville sidde. Samtidig havde vi bestilt bord tidligt, hvorfor jeg tror, vi blev bænket i den lyserøde del af hotellet, hvor en tom morgenmadsbuffet og flere tomme borde ikke gav det bedste indtryk. Heldigvis havde vi stadig god udsigt, men nøj, hvor ville jeg gerne have siddet i inde i alt det gule, hvor det vidunderlige lys strømmede ind fra havet.

Jeg havde ganske høje forventninger til stedets mad. Den unge stjernekok Kenneth Hansen står på 6. år bag gryderne i Svinkløv, og han har på det seneste høstet berømmelse uden for hotellets rammer. I vinter vandt han sølv ved Bocuse d’Or Europa og senest medvirker han i TV2-programmet Madklubben og har netop (igen) vundet kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem. Med andre ord, er det en rigtig stjernekok, der styrer det gastronomiske slag her.

Menuen skifter fra dag til dag, alt efter udbuddet af råvarer og kokkenes humør, og Svinkløv byder både på a la carte-retter og to forskellige menuer, hvor man kan vælge mellem 2, 3 eller 4 retter til hhv. 385, 465 og 525 kr. Den fulde fireretters består af en forret, en hovedret, en osteservering og en dessert, og den gik vi på (Line fravalgte dog senere osten).

Jeg valgte Svinkløv-menuen med kød som hovedret, mens Line gik på den havfriske menu, hvor fisk spiller hovedrollen. Jeg valgte de anbefalde vine til hver ret, som stod i mellem 80 og 115 kroner glasset, mens Line valgte et enkelt glas ud.

Inden vi kom til maden nød vid dog et dejligt glas champagne (115 kr) med en god brødsmag og let frugttighed, der klædte det tilhørende brød fint.

Min forret bestod af blåmuslinger, som var meget nænsomt tilberedt, og som fik følgeskab af en slags salat på diverse vilde urter fra området omkring Svinkløv. Derudover hyggede de sig med en skøn muslingesuppe, der var skilt af lidt urteolie.

Det var en rigtig fin og afdæmpet ret, der i høj grad sendte tankerne mod alle de moderne trends i det nynordiske køkken med den feminine og meget delikate smag.

Jeg drak en rigtig fin Chablis til, der dog blev serveret for varm (bevares, der var 30 grader den dag, men derfor skal hvidvin altså ikke være lunken).

Lines forret var aftenens klart bedste ret. Stykker af let saltet makrel kom pakket ind i et stort blad spidskål, og det hele hyggede sig med urter , ristede nødder og friskhøvlet parmasan samt en urtecreme ved siden af. Kålen, makrellen og osten gik virkelig op i en højere enhed og var intens af smag, uden det blev for meget. En virkelig original ret, jeg ikke rigtig har oplevet lignende andre steder.

Min hovedret var langtidstilberedt og røget oksekam serveret med smukke ben, urter samt en kraftig fond. I en lille gryde ved siden af kom små kartofler, fine nye gulerødder og dejlige ærter – det hele vendt i rigeligt smør og med en vidunderlig fed hollandaise i en anden lille gryde.

Hollandaisen og fonden stod virkelig godt sammen, og der var tale om en rigtig god hovedret, hvor især de sommerlige grønsager og de to saucer var værd at huske.

Igen var min vin for vam. Faktisk tror jeg rødvinen var omkring 30 grader, og jeg måtte bede om at få en isterning til at køle den med. Tjeneren undskyldte med, at det var varmen den dag, der gjorde det nærmest umuligt at holde vinen kold. Men den køber jeg altså ikke som acceptabel undskyldning. Hvor svært er det lige at have vinkøleskabe, der kan holde vinen i en passende temperatur? På et sted som Svinkløv og med det niveau, de vil holde sig, er det simpelthen ikke i orden. Basta, finito.

Lines hovedret var brødstegt skærising. Det betød en isingfilet, der var dækket af et tyndt stykke sprødstegt brød, og som fik følgeskab af en skummende sauce på rygeost, friske kantareller og lidt grønt (som jeg simpelthen ikke kan huske hvad var). Retten smagte fint, men løftede sig aldrig sådan for alvor. Og Lines vurdering var, at det sprøde brød faktisk overdøvede fisken – og at retten var lidt for vammel i udtrykket.

Inden desserterne fik jeg stedets osteservering, som bestod af en række af Arlas Unika-oste. Det var for så vidt lækkert, men jeg synes alligevel at denne servering var skuffende. Når man kender Unika-sortimentet bliver man ikke udfordret eller belært om nye oste med denne samling, og det siger altså ikke meget om køkkenets evner, at de bare ringer til Arla og får dem til at levere deres toposte – og da slet ikke, når der intet var gjort ved serveringen i form af tilbehør andet end lidt oliven, lidt abrikoser samt lidt syltede valnødder. Det kunne altså have været bedre.

Til gengæld var vinen hertil uovertruffen dejlig. Et glas Colheita-portvin fra 1987. Det var slik og karamel på flaske. Ahhhhhh …

Desserterne var også ret forskellige i niveau. Min bestod af både friskhøstede blommer og blommer fra sidste år serveret i et patentglas. Nederst lå en fyldig creme, og ovenpå lå blommer i forskellige udgaver, lidt sprøde makroner. I låget af patentglasset gemte sig to lag med is lavet på blommer. Det var en sjov ide med patentglasset og is i låget, men det var, som om ideen skyggede over smagen. For desværre fandt jeg denne dessert til den lidt fade side, hvor smagsudtykket aldrig for alvor kom op at ringe. Jeg manglede ganske enkelt en retning i denne dessert.

Lines dessert, derimod, sad lige i skabet. Også selvom den var nyklassisk i sin feminine og enkle smag. Citron, lakrids og hvid chokolade gik op i enkel højere enhed med en mælkeis, en creme samt små sprøde citronmarengs. Det var dejligt for at sige det lige ud, og lige hvad min citronglade kone havde brug for.

Efter maden bad vi om en regning og et ekstra glas vin til mig, inden vi satte os udenfor for at nyde den vidunderlige solnedgang. Endnu engang var vinen dog for varm – og glasset i øvrigt fedtet – så jeg måtte atter bede om en isterning til at køle vinen lidt.

Men selv med varm vin og fedtet glas er solnedgangen og beliggenheden lige ud til Vesterhavet den sande attraktion hos Svinkløv. Jeg var ganske godt tilfreds med maden, men det er helhedsindtrykket, jeg husker, og ikke de enkelte retter. Maden var bestemt velsmagende og smukt anrettet, så det passede til det fine, gamle hotel, men det blev aldrig helt perfekt.

Priserne fandt jeg rimelige, men lidt i den høje ende for maden. For 525 kroner kommer man altså langt i Købehavn, og her fik vi ikke noget ud over det sædvanlige – især ikke, når der egentlig blot en treretters med en osterservering med ind over – også selvom portionerne er store, og retterne bestemt er smukke og virkelig velsmagende. Til gengæld var vinpriserne rigtigt gode. Vine til de enkelte retter kostede mellem 80 og 115 kroner glasset og var af fin kvalitet. Og utroligt nok indeholdt vinkortet stort set ikke vine over 700-800 kroner.

Men selvom menuen er i den dyre ende var en regning på 1700 kroner for to glas chamagne,  tre retter og et glas vin til Line, og fire retter og fem glas vin til mig, bestemt overkommeligt for et sted i denne liga.

Betjening var jeg til gengæld heller ikke helt tilfreds med. Alle tjenerne er unge kvinder, der dog desværre tydeligvis ikke er tjeneruddannede, men blot sæsonarbejdere. De er søde, og deres udstråling passer til hotellets charme, men desværre er det tydeligt, at de mangler viden om, hvad de serverer. Retterne blev overhovedet ikke ledsaget af nogle kommentarer, og dårlige undskyldninger ved varm vin er altså ikke helt i orden. Også selvom vores tjener bestemt var sød og gjorde sig bedste.

Alt i alt havde vi dog en rigtig dejlig aften i Svinkløv.  Og på trods af svipserne er det altså noget ganske særlig at sidde i de gamle stuer og kigge ud over havet. Og hvad kan man ønske sig mere end efter maden at  sætte sig udenfor og nyde et glas vin med den udsigt? Jeg gør det i hvert fald gerne igen.