Blomkålsuppe – det er så såre simpelt
Julen er har gjort sit indtog med sne, december og første søndag i advent – bare ikke rigtigt i mit køkken endnu, selvom jeg bruger en del kræfter på at fundere over, om det skal være and, kalkum eller gås, der skal stå på bordet juleaften.
Og inden julen for alvor trænger sig på, skal der jo også almindelig mad på bordet – og her søndag aften stod den på blomkålsuppe.
Blomkålsuppe er så dejlig nemt at lave, at man næsten skulle tro det var løgn – kartofler, blomkål løg og bouillon er basen, som man så kan tilpasse efter behov. Og så er det tilmed billigt – og så kan man for alvor gøre den lækker ved at toppe den med dejlige ting som baconsmulder, olivenolie og masser af friskkværnet peber. For i mine øjne er det toppingen, der for alvor afgør om en i virkeligheden lidt småkedelig ting som blomkålsuppe er værd at spise. Læs resten
Rodfrugt- og kålsuppe med pocherede æg
Purerede supper er en af de nemmeste måder at få tømt ud i køleskabe. Men nogen gangen kan en suppe i sig selv godt blive lidt kedelig, hvis der samtidig ikke er noget struktur på tallerkenen ud over selve suppen. Derfor kombinerede jeg for nylig en klassisk pureret grøntsagssuppe, der bestod af forskellige lyse rodfrugter og lidt hvidkål, med fintsnittet råt hvidkål, fintsnittet grønkål samt et pocheret æg til at gøre det hele lidt sjovere. Læs resten
Kalkunfrikadeller med bacon og saltcitroner serveret med parfumeret perlebyg
90’erne er tilbage i nordiske klæder med et strejf af det eksotiske. Sådan kan dagens ret vist bedst beskrives. For det var intet mindre, end 90’ernes store trend, kalkunkød, der var på menuen i det lille hjem her til aften. Det blev til små saftige (ja det kan lade sig gøre) kalkunfrikadeller med baconsmag og et en let parfumeret aroma fra lidt finthakkede saltcitroner, som min søde hustru har lavet for nylig. Og hertil serverede jeg en pilaf-agtig ting af perlebyg, fintrevet blomkål og mere af de fintsnittede saltcitroner. Læs resten
Klar suppe med champignon, løg og grønkål
Efterår er suppetid, og samtidig er supper sådan en god måde at tømme grønsagsskuffen i køleskabet på. Denne klare suppe er inspireret af en champignonsuppe, som min mor engang lærte mig at lave, men den er nu alligevel blevet helt anderledes. Store mængder løg giver en dyb bund sammen med champignon og hakket grønkål er det samtidig en vitaminbombe, der gør dig godt her i den kolde tid. Læs resten
Seneste kommentarer