Risotto på perlebyg, chorizo og grønkål med friske æbler og fennikel
Da jeg for nylig lavede kålsuppe med chorizo kombinerede jeg det spanske køkken med det nordiske. Dette spøjse møde fortsatte jeg den anden dag, da jeg lavede denne perlebyg-risotto med chorizo og røget paprika fra det spanske og med grønkål og rå æbler fra det nordiske.
Selvom kombinationerne kan synes kuriøse virkede det faktisk rigtigt godt. Den røgede smag fra chorizo og røget paprika gav smæk i smagen, samtidig med at rå æbler og fennikel gav et frisk og syrligt modspil – og hvor en god sjat stærk sennep tilsat tilsidst gav et ordentligt spark, der gik forrygende sammen med chorizoen og gjorde retten overraskende og udfordrende (men på den gode måde, synes jeg). Læs resten
Kålsuppe med chorizo og røget paprika
Det er ikke meget kokkeinspiration jeg kan tilskrive min far (der dog inspirerer mig på alle mulige andre måder), idet han stort intet mad lavede i min barndom udover forårsruller med spaghetti, og fordi han først de senere år er begyndt at kokerere på et madlavningskursus for midaldrende mænd (og hvor det vist også handler en del om god rødvin). Men denne fyldige og smagfulde vintersuppe fik jeg faktisk første gang hjemme ved min forældre, hvor det var min kære far, der havde lavet den. Han havde vist opskriften fra det firma, der leverer madkasser til dem (lidtligesom aarstiderne), men i denne version har jeg udbygget den med grønkål og mere smag i form af den røgede paprika. Så tak til Far for inspirationen til denne krydrede og nærende sag. Læs resten
Seneste kommentarer