Citronskal

Mandelkage og mandelis fra Mallorca – helt simpelt

Mandelkage og mandelis fra Malllorca - Mikkels Madblog

Denne opskrift på mandelkage og tilhørende is af mandler stammer oprindeligt fra Mallorca, hvor det er en helt klassisk dessert. Mandelkagen er i øvrigt helt glutenfri, og isen er vegansk. Utroligt nok gør mandlerne isen cremet og lækker helt uden fløde eller andre mælkeprodukter (hvis man da går op i den slags – jeg gør ikke).

Her i foråret var jeg på Mallorca for at lave research til en række forskellige artikler om den smukke ø. Det har siden ført til en række artikler om øen i forskellige medier, og denne her opskrift er til en guide til øens traditionelle mad i Mad&Bolig. 

Mandelkagen og den tilhørende is er noget af det mest klassiske at få serveret på middelhavsøen, og det er oven i købet ret let at lave. Læs resten

Perfekte hvide asparges

Hvide asparges med rygeostcreme - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Hvis du tilbereder hvide asparges i et sous vide kar ved 84 grader i 45 minutter, bliver de intet mindre end perfekte. Og serveret med lidt rygeostcreme, revet citronskal og god olivenolie har du en perfekt forårsforret.

Lige nu begynder aspargessæsonen for alvor. Og især de hvide asparges er en fyrstelig spise, som – tilberedt perfekt – er noget af det bedste mad, der findes. Jeg købte for eksempel her den anden dag nogle kæmpe hvide fætre i Torvehallerne, som jeg serverede til gæster som forret. Og det var en meget simpel forret, må man sige, for den bestod af de hvide asparges, en rygeostcreme, revet citronskal og en god oliveolie købt med hjem fra Italien i sidste uge. Men nam-nam, hvor var det godt.

Læs resten

Kategorier