Creme fraiche

Andebryst med appelsin-cremefraiche-sauce og stegt spidskål

En enkel ret med rosa andebryster og en helt vidunderlig appelsinsauce, cremet til med fuldfed cremefraiche og et umamiboost fra soja. Sammen med stegt spidskål er det en super velsmagende og ganske enkel ret.

Jeg opfandt intet mindre end en helt forrygende sauce i går. Jeg havde købt nogle lækre andebryster i Irma, som skulle have selskab af lidt tilbehør. I køleskabet havde jeg creme fraiche og i frugtskålen appelsiner, så det tænkte jeg kunne blive til en god sauce – and og appelsinsauce er jo en klassisk kombination. Og jeg havde helt ret, for især da jeg tilsatte en sjat soja til saucen, var det, som om smagen eksploderede, takket være umamien i sojaen. Læs resten

Perfekte hvide asparges

Hvide asparges med rygeostcreme - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Hvis du tilbereder hvide asparges i et sous vide kar ved 84 grader i 45 minutter, bliver de intet mindre end perfekte. Og serveret med lidt rygeostcreme, revet citronskal og god olivenolie har du en perfekt forårsforret.

Lige nu begynder aspargessæsonen for alvor. Og især de hvide asparges er en fyrstelig spise, som – tilberedt perfekt – er noget af det bedste mad, der findes. Jeg købte for eksempel her den anden dag nogle kæmpe hvide fætre i Torvehallerne, som jeg serverede til gæster som forret. Og det var en meget simpel forret, må man sige, for den bestod af de hvide asparges, en rygeostcreme, revet citronskal og en god oliveolie købt med hjem fra Italien i sidste uge. Men nam-nam, hvor var det godt.

Læs resten

Stenbiderrogn med kartoffelvafler

Stenbiderrogn på kartoffelvafler, foto Mikkel Bækgaard

Det tidlige forår er lig med sæson for stenbiderrogn. Disse dejlige danske røde rogn er en ægte delikatesse, som lige nå fås til en fornuftig pris, hvor de fleste kan være med. Og der er mange muligheder for at servere stenbiderrognen: Fra den helt klassiske på ristet brød eller blinis til den fantastiske kombination af rogn og kalvetartar, som Bo Bech serverer på sin restaurant Geist.

I denne udgave, som jeg giver opskriften på her, er det den ganske klassisk kombination af stenbiderrogn, fintsnittede skalotteløg og creme fraiche, der møder en sprød vaffel lavet på kartofler og løg. Ganske enkelt og dejligt velsmagende bud på stenbiderrogn næsten lige ud af landevejen.

Læs resten

Kategorier