fløde

Jordbæris med yoghurt og citronguf

Jordbæris med yoghurt og citronguf i vaffel - Mikkels Madblog

Denne lækre jordbæris får et frisk twist fra yoghurt. Og serverer du den i en isvaffel, så prøv at lave en omgang guf med citron til. Det giver det hele et endnu mere frisk twist, der får sommeren frem – også selv hvis det er langt udenfor sommersæsonen.

Jordbær er en af mine absolutte yndlingssmage, når det kommer til is. Jordbæris har bare den her sommerlige smag, som er helt uovertruffen. Og det gode er, at selvom jordbær jo egentlig er en rigtig sæsonråvare, så kan du sagtens lave isen om vinteren, for frosne jordbær fungerer fint til denne jordbæris (med hold dig for guds skyld fra at købe friske jordbær uden for sommersæsonen – de smager af absolut ingenting og gør dig bare trist).

Denne her udgave af jordbæris gav jeg et frisk twist, da jeg havde køleskabet fuld af sødmælksyoghurt efter en yoghurt-test til Politiken. Normalt vil man bruge en blanding af sødmælk og fløde i en sådan is, men ved at erstatte sødmælken med yoghurt får isen et frisk og syrligt twist, der virkelig klæder jordbærsmagen og gør det hele endnu mere sommerligt og lækkert.

Vi havde også en stak isvafler liggende i køkkenet, og derfor serverede jeg isen i vafler, toppet med en skøn citronguf. Man kunne også lave en jordbær- eller hindbærguf, men for at variere farven lidt og for samtidig at bryde den intense sødme i sådan en omgang guf, gav jeg den et syrligt (og måske lidt voksent) twist med citronsaft og citronskal.

Læs resten

Scones med fuldkorn – lækre fuldkornsscones

Fuldkornsscones - scones af fuldkorn

Scones er en vidunderlig spise, fx med syltetøj, smør eller fløde pisket med creme fraiche. Og de bliver faktisk ikke dårlige af at blive lavet med fuldkornsmel som i disse fuldkornsscones. De er nemme at lave til en god kop kaffe eller te en dejlig eftermiddag.

Den anden dag sad jeg og så Spise med Price i fjernsynet, som lige nu rejser rundt i England og laver engelsk mad. Og har man sagt engelsk mad, er der ikke nogen vej uden om scones, de her herlige kemisk hævede boller, fyldt med smør, som klæder ethvert high-tea-bord med sin lækre smørsmag og særlige, lidt flagede krumme.

Det fik mig til at kaste mig over scones-bagning, men for at gøre det bare en anelse mere sundt (hvis man da kan tale om det i forhold til scones, der er propfyldt med smør), så lavede jeg dem med en stor del fuldkornsmel. Og resultatet blev virkelig godt. Det er en af fordelene ved at bollerne er hævet med bagepulver og natron: De hæver fint selv med et stort indhold af fuldkorn, hvilket kan være svært i en normal gærdej. Læs resten

Cremet muslingesuppe med majs og løvstikke

Uhyre velsmagende og raffineret suppe med dyb smag af muslinger og løvstikke. Dejlig cremet muslingesuppe, der er perfekt gæstemad.

En af mine absolutte favoritforretter er en cremet majssuppe med løvstikke og jomfruhummer, som Brødrene Koch fra Aarhus har en opskrift på i en af deres kogebøger. Det er en suppe, jeg med stor succes har serveret mange gange for gæster.

Her til nytåret for nylig lavede jeg så en viderudvikling af suppen, som fik en ekstra dybde og dimension ved at blive lavet med muslinger. Læs resten

Brunsviger som dessert med kardemommeis og klatkager

Brunsviger som dessert med brunsvigersauce, havreklatkager og kardemommens

Brunsviger, hvem elsker ikke det? Denne frækkert af en servering tager smagen af den fynske kageklassiker og gør den til vaskeægte dessert.

I vinter var jeg en tur på Kokkedal Slot, hvor jeg fik en virkelig skøn og meget comfort food-agtig dessert i form af en nyfortolkning af den fynske brunsviger. Her kom en kage på bordet, der blev serveret med en kardemommeis og en dejlig fræk brunviger-agtig sauce.

Det var en virkelig dejlig dessert, og den har jeg ladet mig inspirere af til denne her brunsvigerdessert, som jeg lavede til min søns fødselsdag i går.  Læs resten

Hurtig hindbærtrifli med ristet rugbrød, kerner og marzipan

Hindbær-trifli - Mikkel Bækgaards Madblog

Denne hurtige hindbærtrifli er den perfekte sommerdessert- eller snack, hvis det skal gå lidt stærkt. Friske sommerlige bær lægges i lag med flødeskum og rugbrød ristet i smør med lidt kerner og marzipan.

Jeg er endelig flyttet ind i mit nye hus i Nordsjælland med Gribskov i baghaven og masser af sommeridyl. En af de fantatiske ting ved den store grund er, at det bugner med hindbærbuske – og de er ved at være modne netop nu. Derfor er det så skønt at bevæge sig ud i haven og bare plukke løs – også selvom der skal lidt arbejde til, for hindbær vokser i krat, og mange brændenæller skal forceres, før høsten er i hus.

I dag havde vi gæster, og der skulle en sommerlig dessert på bordet. Og da vores køkken endnu ikke er færdigt, er det derfor  begrænset med mulighederne. Derfor skulle det være simpelt. Svaret blev denne trifli, hvor hindbær bliver lagt i lag med friskpisket flødeskum samt rugtbrød ristet i smør sammen med lidt kerner og marzipan,

Læs resten

Paprikagryde med svinehjerter, rødbede, karl johan og lynstegt kål

Paprikagryde med svinehjerter, rødbeder og kål

Denne varmende og velsmagende paprikagryde er en herlig vinterservering med svinehjerter, svampe og dybde i smagen. Er du bange for svinehjerter, kan du erstatte dem med gullashkød i tern – men det er der nu ingen grund til.

Hjerter er en vidunderlig velsmagende og billig spise. Jeg laver ofte lynstegte kalvehjerter, som stort set ingenting koster, og det samme gælder svinehjerter, som om muligt er endnu billigere. De er også ganske velsmagende – bare tænk på klassikeren hjerter i flødesovs – og de rummer masser af smag og bliver ganske møre, hvis bare de får nok.

Denne ret er en slags svinehjerte-udgave af en klassisk paprikagryde tilsat rødbeder og lidt tørrede karl-johan-svampe og med brug af hjerterne i stedet for okse- eller svinekød. Jeg er ret sikker på, at du også uden problemer kan lave denne her lækre ret med oksekød i tern i stedet eller evt. med kalvehjerter. Læs resten

Paradisæbleis med timian serveret med æble-kastanje-sirup

Paradisæbleis med timian - Mikkel Bækgaards Madblog

Min gård bugner af paradisæbler for tiden. Det blev for nylig til en dejlig paradisæblegele, og den anden dag prøvede jeg at lave en flødeis med paradisæblerne. Isen fik en fint twist fra timian – der ligeledes vokser nede i min gård – hvilket gav den sursøde is (paradisæbler er ret syrlige) en næsten gin-agtig smagsnote. Til isen lavede jeg en sirup på æblemost og lidt af en kastanjelikør, som jeg har stående i skabet. Siruppen blev dejligt sursød og havde fine kastanje-nødde-noter fra likøren.  Læs resten

Jordskokke-panna cotta med rygeost, stenbiderrogn og hesterejer

Jordskokke-panna cotta med rygeost, stenbiderrogn og hesterejer - Mikkel Bækgaards Madblog

Panna cotta hører ikke kun dessertkøkkenet til. I denne servering skaber en cremet panna cotta lavet med jordskokker og lidt rygeost bunden for en forret, hvor der blandt andet også indgår stenbiderrogn, rugbrødsknas, små lækre hesterejer, lidt saltede agurker, og jorskokkechips. Læs resten

Cremet svampesuppe med cognac og ostebrød

Cremet svampesuppe med cognac og ostebrød

Det var ikke fordi, den var specielt køn. Men den smagte godt og havde en dejlig dyb smag af cognac og svampe. Jeg taler om den suppe, jeg lavede i går. Her havde jeg kogt en suppe med champignon, løg, lidt kartoffel og et godt skud cognac, som blev blendet, sigtet og tilsat en god sjat fløde for at sikre en cremet konsistens. Læs resten

Kategorier