Fuldkornspandekager med gedeost, brombær og tørret skinke
Amerikansk inspirerede pandekager kan sagtens laves af fuldkornsmel. Og toppet med en syrlig gedeost, lidt god skinke, brombær og måske lidt honning har du en perfekt servering til fx brunchbordet eller frokosten.
Jeg elsker pandekager. Ja, hvem gør ikke det? Og jeg har en særlig kærlighed til amerikanske pandekager, lavet med kærnemælk og dejligt tykke og luftige i konsistensen. Det kan dog være svært at lave den helt rigtige dej, men her i foråret publicerede den amerikanske medblogger Kaitlin Orr en fremragende opskrift på hendes og kæresten Anders Husas fælles blog. Den opskrift har jeg lavet nogle gange med stor succes, og jeg har med lige så stor succes modificeret opskriften, så den her blivet lavet med masser af fuldkornsmel.
Disse fuldkornspandekager kan du selvfølgelig sagtens servere med sirup, bacon og masser af smør, som amerikanerne ynder at gøre det. Men jeg har også med stort held sat den på bordet sammen med en syrlig gedeost, lidt brombær fra min have og en god tørret skinke, fx parmaskinke eller seranoskinke (som jeg desværre glemte at få på, da jeg tog billedet til opskriften). Læs resten
Seneste kommentarer