Boghvedepandekage med svinekæber, græskarpuré og bagte sherrytomater – hertil grønkålsalat med æbler og porrer
Klassiske franske pandekager af boghvede og indkogt glace monteret med smør møder det nordiske i form af grønkål og svinekæber – og så lige med et snert af asiatisk inspiration med trevlet kød. Sådan kan man vist bedst beskrive dette skønne efterårsmåltid, jeg fik kreeret her på novembers første søndag, som i følge den protestantiske kalender faktisk er Allehelgens dag (modsat den katolske, hvor det er 1. november) – så hvad er mere oplagt end græskar sammen med simremad i form af svinekæber?
Ideen er at smøre en pandekage med græskarpuré og rulle den sammen med små stykker svinekæber vendt i dets egen kraftigt indkogte kogesaft – og så servere med en salat af grønkål og æbler vendt i en syrlig citrondressing som modspil til det søde og tunge i selve pandekagerne. Dertil kommer nogle skønne langtidsbagte sherrytomater, der bidrager med både syre og sødme til helheden. Læs resten
Bagte græskarbåde skal altså ikke have lige så lang tid som kartoffelbåde
Her den anden dag lavede jeg bagte græskarbåde i ovnen – og tilsat nogle kartoffelbåde, fordi jeg ikke var sikker på, at græskaret var nok . Og her gjorde jeg mig en erfaring, som egentlig ikke burde komme bag på mig: At græskar og kartofler altså ikke bliver tilberedt på samme tid. Egentlig ganske åbenlyst, men alligevel en vigtig lektie, der gjorde, at da græskaret var perfekt tilberedt, manglede kartoflerne stadig en del – og da kartoflerne var færdige, var græskarbådene nærmest blevet til mos. Og sådan er det ofte – og ofte noget man glemmer, at forskellige råvarer, altså ikke tager den samme tid at tilberede. Læs resten
Seneste kommentarer