Paprikagryde med svinehjerter, rødbede, karl johan og lynstegt kål
Denne varmende og velsmagende paprikagryde er en herlig vinterservering med svinehjerter, svampe og dybde i smagen. Er du bange for svinehjerter, kan du erstatte dem med gullashkød i tern – men det er der nu ingen grund til.
Hjerter er en vidunderlig velsmagende og billig spise. Jeg laver ofte lynstegte kalvehjerter, som stort set ingenting koster, og det samme gælder svinehjerter, som om muligt er endnu billigere. De er også ganske velsmagende – bare tænk på klassikeren hjerter i flødesovs – og de rummer masser af smag og bliver ganske møre, hvis bare de får nok.
Denne ret er en slags svinehjerte-udgave af en klassisk paprikagryde tilsat rødbeder og lidt tørrede karl-johan-svampe og med brug af hjerterne i stedet for okse- eller svinekød. Jeg er ret sikker på, at du også uden problemer kan lave denne her lækre ret med oksekød i tern i stedet eller evt. med kalvehjerter. Læs resten
Grønkålsalat med peberrods-mormordressing
Lækker grønkålsalat til at ledsage julemad, mortensand eller andre af vinterens tunge retter.
Til julen i år skal vi have en helt klassisk juleand (sådan da) med alt det klassiske juletilbehør som rådkål, brunede kartofler og en god, fed sovs. Men for at bryde fedmen lidt har jeg også tænkt mig at servere denne skønne grønkålssalat med den klassiske mormordressing, som får et skarpt pift af lidt revet peberrod. Læs resten
Madbloggerudfordringen: Syrebagt torsk med porre-fennikel-stuvning og grillet grønkål
I torsdags kom postbudet til mig med en dejlig pakke. Det var 600 gram frisk torsk af høj kvalitet fra de rare mennesker hos Skagenfood, der leverer fisk pr. postordre til hele landet. De smukke stykker torsk blev senere på dagen pakket ind i syreblade, bagt i ovnen og serveret med en stuvning af fennikel og porrer samt toppet med grillet grønkål, ristede hasselnødder, gratineret havgustost og lidt friske æbletern. Alt i alt en ganske hæderlig ret, hvis jeg selv skal sige det,
Grunden til, at denne pakke kom til min hoveddør, var, at jeg havde tilmeldt mig den såkaldte Madbloggerudforfring. Det er en sjov leg for madbloggere, hvor man får en særlig udfordring, som man skal lave et indlæg om på sin blog. Tidligere har udfordringerne fx været at skulle lave egne fortolkninger af en anden bloggers ret eller at skulle lave sommermad. Denne gang – som er fjerde gang Madbloggerudfordringen kører – er udfordringen ganske enkelt fisk. Og til denne udfordring har førnævnte Skagenfood været så venlige at sponsere 50 kasser frisk fisk til de kreative bloggere, der deltager i udfordringen. Læs resten
Grønkålsuppe med pocheret æg, ristede bygkerner og enokisvampe
Denne velsmagende grønkålsuppe med hele stykker gulerødder og kartofler får hyggeligt selskab af et pocheret æg, bacon, ristede bygkerner og rå enokisvampe (også kendt som fløjlsfod). Blommen fra de pocherede giver en skøn fed smag, der klæder grønkålsmagen rigtigt godt og giver suppen noget karakter, som den ellers ikke har.
Kålsuppe med chorizo og røget paprika
Det er ikke meget kokkeinspiration jeg kan tilskrive min far (der dog inspirerer mig på alle mulige andre måder), idet han stort intet mad lavede i min barndom udover forårsruller med spaghetti, og fordi han først de senere år er begyndt at kokerere på et madlavningskursus for midaldrende mænd (og hvor det vist også handler en del om god rødvin). Men denne fyldige og smagfulde vintersuppe fik jeg faktisk første gang hjemme ved min forældre, hvor det var min kære far, der havde lavet den. Han havde vist opskriften fra det firma, der leverer madkasser til dem (lidtligesom aarstiderne), men i denne version har jeg udbygget den med grønkål og mere smag i form af den røgede paprika. Så tak til Far for inspirationen til denne krydrede og nærende sag. Læs resten
Rodfrugt- og kålsuppe med pocherede æg
Purerede supper er en af de nemmeste måder at få tømt ud i køleskabe. Men nogen gangen kan en suppe i sig selv godt blive lidt kedelig, hvis der samtidig ikke er noget struktur på tallerkenen ud over selve suppen. Derfor kombinerede jeg for nylig en klassisk pureret grøntsagssuppe, der bestod af forskellige lyse rodfrugter og lidt hvidkål, med fintsnittet råt hvidkål, fintsnittet grønkål samt et pocheret æg til at gøre det hele lidt sjovere. Læs resten
Klar suppe med champignon, løg og grønkål
Efterår er suppetid, og samtidig er supper sådan en god måde at tømme grønsagsskuffen i køleskabet på. Denne klare suppe er inspireret af en champignonsuppe, som min mor engang lærte mig at lave, men den er nu alligevel blevet helt anderledes. Store mængder løg giver en dyb bund sammen med champignon og hakket grønkål er det samtidig en vitaminbombe, der gør dig godt her i den kolde tid. Læs resten
Boghvedepandekage med svinekæber, græskarpuré og bagte sherrytomater – hertil grønkålsalat med æbler og porrer
Klassiske franske pandekager af boghvede og indkogt glace monteret med smør møder det nordiske i form af grønkål og svinekæber – og så lige med et snert af asiatisk inspiration med trevlet kød. Sådan kan man vist bedst beskrive dette skønne efterårsmåltid, jeg fik kreeret her på novembers første søndag, som i følge den protestantiske kalender faktisk er Allehelgens dag (modsat den katolske, hvor det er 1. november) – så hvad er mere oplagt end græskar sammen med simremad i form af svinekæber?
Ideen er at smøre en pandekage med græskarpuré og rulle den sammen med små stykker svinekæber vendt i dets egen kraftigt indkogte kogesaft – og så servere med en salat af grønkål og æbler vendt i en syrlig citrondressing som modspil til det søde og tunge i selve pandekagerne. Dertil kommer nogle skønne langtidsbagte sherrytomater, der bidrager med både syre og sødme til helheden. Læs resten
Seneste kommentarer