honning

Braiseret svinebryst med belugalinser, lakrids og rødbedesalat

Svinebryst med belugalinser, lakrids og og rødbedesalat

I denne skønne simreret bliver svinebryst, linser og grøntsager braiseret sammen i én gryde, indtil det hele smager godt. Så bliver det næsten ikke nemmere. Og med en grov rødbedesalat til med honning og peberrod til er der lagt op til et fyrsteligt måltid.

Hvad er bedre end en ret, hvor det hele bliver lavet i én gryde? Ikke meget. I den her ret bliver stykker af svinebryst braiseret oven på belugalinser, grøn peber, spinat, ramsløg og hvad du ellers kan finde på at komme i. Det hele får smag fra øl, æblemost og en smule karry og laktidspulver, der løfter retten det sidste stykke. Det er altså god mad i de kolde måneder og super til gæster, fordi det hele bare passer sig selv. Læs resten

Skovgris med grillet squash og rucolapesto

Skovgris med grillet squash og rucolapesto - Mikkel Bækgaards Madblog

For tiden sælger Irma kød fra såkaldte skovgrise. Skovgrise er en flok frilandsgrise, der får lov til at boltre sig på masser af plads i en skov. Kødet bliver kun sat til salg nogle få gange om året, og i går fik jeg så fat i et par store koteletter af netop skovgris – og oven i købet til en helt ok pris, hvor jeg fik en pakke med to store skaftkoteletter og en pakke nakkekoteletter for i alt 95 kroner.

De to store skaftkoteletter serverede jeg så i går aftes som et virkeligt dejligt sommermåltid. Koteletterne fik en let marinade (lavet med udgangspunkt i den ultranemme marinade, jeg ofte laver til svinekød) og hyggede sig i selskab med en rucolapesto, lidt finthakket løg, grillet squash og dejlige nye kartofler. Det hele blev toppet med lidt friske ærteskud. Rucolaen kom i øvrigt fra vores lille byhave, hvor jeg netop i går havde klippet nogle kæmpestore rucolaplanter ned for at give lys og luft til de andre planter (og som du kan læse om her).

Koteletterne var virkelig lækre. De havde en intens smag, som kun godt frilandskød har, og de var samtidig vældigt saftige. De var et godt eksempel på, hvad der sker, når dyr for plads og luft til at røre sig, så der kan udvikle sig smag og struktur til kødet. Læs resten

Salat med sprøde pærer, blåskimmeost og lufttørret skinke

IMG_7364.jpg

Pærer og blåskimmelost er en klassisk kombination, hvor det søde og sprøde fra pæren går hånd i hånd med det bløde og let vamle i blåskimmelosten.

I denne salat matchede jeg dette klassiske møde med lidt skarphed fra rå løg og den salte kødsmag fra en lufttørret skinke. Jeg brugte en serano-skinke, som jeg købte den anden dag i torvehallerne, men andre skinker som parmaskinke og lignende kan også sagtens bruges. Læs resten

Citron- og sennepsglaserede skorzonerrødder

IMG_3433.jpg

Dejlige rødder med lidt timian serveret til en stegt forel.

I sidste uge lavede jeg to gange det samme koncept: Lækre skorzonerrødder glaseret i citron og sennep. Det ene gang sammen med lidt løg og blomkål til røde kalvekoteletter, og den anden gang med lidt timian til stegte foreller. Begge gange var det virkelig et hit, så dette lette tilbehør vil jeg hermed dele her.

Skorzonerrødder er sådan nogle skægge lange jordfyldte nogen, som skal skylles godt og bagefter skrælles. De er hvide og smager en smule som en mellemting mellem asparges og kartofler – og så smager de hamrende godt stegt på en pande, enten naturel eller sammen med f.eks. sennep, citron og lidt honning.

Sådan gør du

Skorzonerrødder – ca. 1 pr. person
Olie til stegning
Citronsaft
1 tsk. Stærk dijonsennep
½ spsk. honning
Salt og peber

IMG_3372.jpg

Steg rødderne i ca. fem minutter, før du tilsætter citron, sennep og honning.

1. Skræl rødderne og skær dem i ca.fire cm. lange stykker.

2. Varm olien op på en pande, og steg rødderne i ca. fem minutter, til de bliver en anelse møre.

3. Tilsæt citronsaft, sennep og honning og lad det lægge sig omkring rødderne.

4. Smag til med salt og peber.

IMG_3374.jpg

Her sammen med lidt rødløg og tyndskåret blomkål.

I det ene variant tilsatte jeg finthakket rødløg og blomkål i tynde skiver et par minutter inden sennep, honning og citron kom på – så løg og blomkål blev let møre, men stadig havde bid.

I den anden variant tilsætte jeg bare friske timianblade til allersidst.

Velbekomme!

Kategorier