Gulerodssuppe med jordskokker, havtorn og kokosmælk
Denne suppe med gulerødder og jordskokker får et dejligt eksotisk twist fra cremet kokosmælk og en smule havtorn. Havtorn giver – trods sit nordiske ophav – et dejlig syre, der minder om syrlig passionsfrugt og citron. Og det er perfekt i en sød, cremet suppe som denne.
Jeg elsker gulerodssuppe, der med sin dybe sødme er et hit blandt store og små. Sammen med jordskokker kan gulerødderne få det endnu bedre (hvad jeg også tidligere har lavet en opskrift med på denne blog), og i denne udgave får det hele et både nordisk og eksotisk touch med de små vidunderbær havtorn og koksmælk, der gør den dejligt cremet. Læs resten
Fasan med jorskokke-asparges-pure, grønne asparges og ærter
Fasanbryst og fasanlår tilberedt sous vide med grønne asparges, ærter og en puré med jordskokker og asparges-rester er super god forårsmad. Og især, hvis du også tager dig tid til at lave en sauce på fasanskroget.
I efteråret købte jeg et par hele fasaner til billige penge i Rema1000, hvor de siden har ligget og hygget sig i fryseren. Men her den anden dag, fik jeg endelig lavet dem til et par gæster, der skulle forkæles. Og da kalendere jo viser maj, fik de ellers så efterårsagtige fasaner, en forårsindpakning i form af grønne asparges og lidt ærter. Derudover fik de selskab af en puré lavet på jordskokker og skræller og ender af de hvide asparges jeg lavede til forretten samt en sauce kogt på skroget fra fasanerne.
Det var altså rigtigt godt, skal jeg hilse og sige. Læs resten
Jordskokke-panna cotta med rygeost, stenbiderrogn og hesterejer
Panna cotta hører ikke kun dessertkøkkenet til. I denne servering skaber en cremet panna cotta lavet med jordskokker og lidt rygeost bunden for en forret, hvor der blandt andet også indgår stenbiderrogn, rugbrødsknas, små lækre hesterejer, lidt saltede agurker, og jorskokkechips. Læs resten
Nytårsforret: Stegte kejserhatte med rødbede, rå enokisvampe og jorskokkepuré
I morgen er det nytårsaften, og så er det tid til leg og hygge i køkkenet. I år står den mest på et par klassikere, som jeg har lavet mange gange før, men også på en helt ny ret, jeg har kreeret her i eftermiddag.
Det drejer sig om kogte skiver af bolcherødbeder med en jordskokkepuré ovenpå, toppet med stegte skiver af kejserhatte, rå enokisvampi, ristede hasselnødder og bittesmå æbletern – og det hele dryppet med brunet smør og lidt citronsaft. Læs resten
Rodfrugt- og kålsuppe med pocherede æg
Purerede supper er en af de nemmeste måder at få tømt ud i køleskabe. Men nogen gangen kan en suppe i sig selv godt blive lidt kedelig, hvis der samtidig ikke er noget struktur på tallerkenen ud over selve suppen. Derfor kombinerede jeg for nylig en klassisk pureret grøntsagssuppe, der bestod af forskellige lyse rodfrugter og lidt hvidkål, med fintsnittet råt hvidkål, fintsnittet grønkål samt et pocheret æg til at gøre det hele lidt sjovere. Læs resten
Gulerods- og jordskoksuppe med lakrids
Gulerodssuppe smager vidunderligt. Det samme gør jordskoksuppe, så hvorfor ikke kombinere dem i denne cremede suppe, hvor en lakridssirup giver de søde rodfrugter et interessant modspil. Læs resten
Baconristede rodfrugter med palmekål og æbler – tilbehør til fx ristede pølser med kartoffelmos
Dette lækre og kraftigt smagende nordisk inspirerede tilbehør fandt jeg på i går, da jeg skulle finde på tilbehør til et par lækre kvalitetspølser. Ideen er at riste bacontern godt af, hvorefter man rister små stykker rodfrugter i fedtet fra baconen og siden tilsætter æbler og hakket palmekål (eller evt. grønkål).
Resultatet var et intenst efterårsagtigt tilbehør, der sammen med pølser og en grov kartoffelmos fik alt det bedste frem fra det grålige oktobervejr og ud på tallerkenen – og sammen med sennep og kertchup var der dømt indendørshygge og mæthed i stor stil.
Seneste kommentarer