Paprikagryde med svinehjerter, rødbede, karl johan og lynstegt kål
Denne varmende og velsmagende paprikagryde er en herlig vinterservering med svinehjerter, svampe og dybde i smagen. Er du bange for svinehjerter, kan du erstatte dem med gullashkød i tern – men det er der nu ingen grund til.
Hjerter er en vidunderlig velsmagende og billig spise. Jeg laver ofte lynstegte kalvehjerter, som stort set ingenting koster, og det samme gælder svinehjerter, som om muligt er endnu billigere. De er også ganske velsmagende – bare tænk på klassikeren hjerter i flødesovs – og de rummer masser af smag og bliver ganske møre, hvis bare de får nok.
Denne ret er en slags svinehjerte-udgave af en klassisk paprikagryde tilsat rødbeder og lidt tørrede karl-johan-svampe og med brug af hjerterne i stedet for okse- eller svinekød. Jeg er ret sikker på, at du også uden problemer kan lave denne her lækre ret med oksekød i tern i stedet eller evt. med kalvehjerter. Læs resten
Seneste kommentarer